onsdag den 30. april 2008

Højt at flyve, dybt at falde...

I går, skete det, jeg håbede på aldrig ville ske...

Sif faldt ud over altankanten!

Jeg sad og så tv, da jeg pludselig hørte en mystisk lyd.
Jeg vidste med det samme, hvad der var sket. Hold da op, hvor er der pludselig langt fra sofaen og ud til altankanten.
Frida sad og kiggede ned på græsset da jeg kom derud. Jeg turde dårlig kigge ud over kanten...hvilke syn ville møde mig?

Sif sad nede på græsset, og så kan det nok være at jeg fik travlt!
Jeg er aldrig kommet så hurtigt ned fra 2. sal...ud på græsplænen...der sad hun stadig.

Jeg gik roligt over mod hende, men lige da jeg nåede frem, smuttede hun ca.2-3 meter væk fra mig.
Jeg satte mig i græsset, og efter 1 minut kunne jeg gå over og tage hende op.
Hun miavede meget, men det gør hun altid når vi tager hende op, så jeg vidste stadig ikke om hun var ok.

Da vi kom op, ringede jeg med det samme til min svigermor, som jo er ekspert i katte. Sif havde lagt sig i sofaen, og hun fandt sig i at jeg rørte hende overalt.
Benene har alle hele, maven var blød som den plejede og kæben var også fin.
Sif spandt mens jeg undersøgte hende, men var tydeligt skræmt.

Hun har fået en KÆMPE forskrækkelse!!...og det fik jeg i hvert fald også...puha.
Jeg har ikke sovet så meget i nat, for jeg har lyttet efter, om Sif var ok.
Ved 01.30 tiden kom hun op i sengen til mig og skulle ha' en ordenlig nussetur, og i morges legede hun med bold, og rendte efter Frida.

Det var en grim oplevelse, som jeg tror vi er kommet godt igennem...og selvom vi altid har været enige om at vi ikke ville sætte net op,
så smutter jeg nok ud forbi *Maxi-zoo* en af dagene, og finder et alligevel.

Sif, nu har du kun 8 liv tilbage...pas på dem :)


mandag den 28. april 2008

Rigtige ord...

Jeg fik denne lille *tankevækker* på min mail.
Jeg vil dele den med jer, især kvinder, der måske har
det lige som jeg:

Forårs smil.

Da jeg var yngre, vejede jeg nogle kilo mindre.
Jeg behøvede aldrig at holde maven inde, når jeg havde en stram kjole på.
Men nu hvor jeg er blevet ældre, har min krop gjort sig fri.
Der findes en form for elastisk komfort, der hvor min talje var engang.

De italienske sko skal være et nummer større,
hvis jeg da overhovedet kan få fødderne i dem,
og skridtet på strømpebukserne sidder alt for ofte nede ved knæene.

Men jeg har også lært, at det ikke betyder noget, hvad der sker,
eller hvor sort alt føles i dag.
Livet går videre og i morgen bliver en bedre dag.

Jeg har lært, at uanset hvilket forhold man har til sine forældre,
så vil man savne dem, når de ikke er her mere.

Jeg har lært, at det at skaffe sig penge og ting,
ikke er det samme,
som at skabe sig et liv.
Jeg har lært, at livet af og til giver os en chance mere.

Jeg har også lært, at når jeg beslutter noget direkte fra hjertet,
så har jeg for det meste også truffet den rette beslutning.

Jeg har lært, at selv om jeg er såret, behøver jeg ikke såre andre.

Jeg har lært, at man hver dag skal række sin hånd ud til nogen.
Alle behøver en varm tanke eller et venligt klap på skulderen.

Jeg har lært, at mennesker vil glemme, hvad du har sagt og ting du har gjort,
men de vil aldrig glemme, hvad du fik dem til at føle.

Jeg har lært, at jeg stadig har meget at lære...



torsdag den 24. april 2008

Glad for flasker...

Jeg havde en meget pudsig oplevelse her til aften, som kun er til at grine af ;)

Laurits havde håndboldafslutning i hallen i eftermiddags, så der var vi fra kl.17.00 til ca.18.30.
Jeg skulle derfra videre til forældremøde i børnehaven, så jeg havde taget min cykel derned.

Da jeg kører fra hallen kommer jeg i tanke om, at det jo er i Fakta at man kan købe den skønneste hvidvin! (bare spør' min skønne svigerinde)
Jeg smutter indenom butikken og køber fire flasker, for den er virkelig god, og det er ikke så tit jeg kommer forbi Fakta.
Jeg køber et par æsker salmiaklakrids med, og smider i posen.

På vej til børnehaven klirrer flaskerne, og jeg tænker, lidt småirriteret, at det er som at høre en drankers plasticpose (;

Lige til tiden, ankommer jeg til mødet. Jeg finder en stol, og hilser på et par pædagoger, der er på stuen ved siden af Laurits'.

Da jeg sætter min pose med flaskerne på gulvet, klirrer de lidt.

*Nå, du har nok taget lidt hygge med hva'*, si'r den af pædagogerne jeg kender mindst.
Jeg smiler til hende, og forklarer så, hvorfor jeg har vin med.
I farten får jeg også nævnt salmiaklakridsen...og pludselig kan jeg se det komiske i den forklaring...*Ja, hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro jeg var smådranker*, si'r jeg og griner.

Der sidder to pædagoger overfor mig.
Den ene ler...men den anden giver mig *pædagogblikket*...mmm, ja, det var da meget sjovt, Laurits' mor...er det noget du føler du vil snakke om?

Det var simpelthen så malplaceret, og jeg vidste ikke om jeg skulle grine endnu mere, eller om jeg skulle prøve at forklarer mig ud af den misforståelse der var ved at opstå!

Nå, vi fik da vendt det til noget sjovt, da en forældre fra Laurits' stue også gik med i spøgen.
Vi blev enige om, at vinen kunne holde os vågne, og lakridsen tage den værste lugt!

Når jeg sidder og skriver dette, kan jeg godt fornemme, at I nok skulle ha' været tilstede for at så komikken i det, men jeg måtte bare prøve at dele oplevelsen med jer.

Pædagoger...tsk, tsk...

onsdag den 23. april 2008

Jeg er så glad for min cykel...

Jeg er lige kommet hjem fra arbejde.

I dag har jeg cyklet både frem og tilbage fra Bredegaard.
For nogen vil det ikke være et problem, men for mig er det en lille sejr :)

Jeg har altid cyklet, og har altid elsket det...altså små ture.

Sidste år begyndte jeg at cykle til arbejde, men ikke regelmæssigt.
Bare når vejret var godt, og vinden blæste i den rigtige retning (;
Så blev cyklen stjålet, og først her til påske, fik jeg købt en ny.

Siden påske er det så blevet en fast del af min rutine, at jeg cykler den ene vej på job, og tager toget den anden vej.
Når de lange sommeraftner kommer, cykler jeg nogle gange begge veje...som i dag, hvor jeg har haft en *skæv* vagt (12-20)

Det er ikke småting jeg kan nå at tænke igennem på de 35 minutter det ta'r mig.
Det er alt fra indkøb, blog-idéer til at øve på en tale, eller funderer over hvorfor ens ægteskab er som det er.
Pludselig er jeg på toppen af Dalstrup bakke, som godt kan være en hård nyser, og jeg har slet ikke lagt mærke til hvor hurtigt det er gået :)

Jeg er nået dertil nu, hvor jeg bliver *høj* af cykelturen.
Jeg glæder mig til næste tur, og toget trækker ikke i mig, som det har gjort.

God motion, på en smuk baggrund...

*Lykkens hemmelighed ligger ikke i
at gøre det man gerne vil gøre,
men i at kunne lide det man skal gøre*




lørdag den 19. april 2008

Hvad lommen gemte...

En temmelig træt mor kom hjem fra job i eftermiddags,
og Laurits stod parat:
*Hej mor, skal vi lege?, eller spille?, eller læse historie...hva' hva', kom nu mooaar!*

Jeg måtte melde pas, og lige *lande*.
Selv om jeg kun har 3 beboere hjemme i denne weekend, så er jeg på fra jeg træder ind af døren kl.8.00, og til jeg sætter mig ud på cyklen kl.16.00.
Der er mange ting der skal ordnes, både sammen med beboerne og alt papirarbejdet der også hører til.

Jeg havde lovet at Laurits og jeg skulle spille på computeren, når jeg kom hjem, så vi satte os til rette.

Da vi havde siddet der i 10 minutter, kigger Laurits på mig, så siger stolt:*Jeg har plukket blomster til dig mor!*

Jeg fortæller ham, at jeg syntes det lyder dejligt, mens min søn stikker sin lille hånd i lommen.

*Jeg har plukket mange*, si'r Laurits,
og op af lommen kommer en håndfuld blomster.
De er helt krøllet sammen og der er ingen stilke på, men de er plukket med en masse kærlighed, og det er det der tæller for mig.

Et stort knus og et smækkys fulgte med.

Dejlige unge...




torsdag den 17. april 2008

Cirkus...

Der er blevet øvet og øvet...

Endelig blev det torsdag, og Laurits skulle optræde med cirkus nede i børnehaven.
Han har glædet sig, fortalt om deres nummer, og spurgt om vi begge kom ned og så ham.

Der blev indkøbt billetter, og i morges da jeg afleverede Laurits, sikrede han sig en sidste gang, at vi vidste det var i dag :)

Det var en super god cirkusforestilling!
Der var skønne klovne, stærke mænd, smukke prinsesser og farlige dyr.

Det var en stolt Laurits der, efter forestillingen, fandt sin far og mor i vrimlen, og skulle have kram.

En rigtig dejlig eftermiddag.

*Ethvert barn er en kunstner.
Problemet er,
hvordan det forbliver en kunstner,
efter at det er blevet
voksen*






onsdag den 16. april 2008

Flip...

Dem der kender mig godt, ved at jeg ikke altid ridder samme dag som jeg sadler ;)

Jeg har i de sidste mange dage tænkt, at nu er det tid at gøre altanen sommerklar. Det betyder at Allans tørrestativ med håndboldtøj skal ind på kontoret igen.
Der er bare det lille bitte problem, at jeg over vinteren har fyldt hjørnet på kontoret med alt mulig skidt.
Jeg lover mig selv, hvert år, at nu skal der altså styr på det...og hvert forår står jeg så her igen.

Nå, god musik på anlægget og så var jeg i gang.

Midt i oprydningen kommer far og søn hjem.
Mit dejlige barn har plukket små *græsplæneblomster* til mig...uhmm skønt!


1½ time efter er altanen blevet til min ynglings-oase igen, og jeg glæder mig til mange timer derude over sommeren.
Jeg fik styr på kontoret, og samtidig fik jeg også ordnet mit *kreative skab*, så nu får jeg ikke ting og sager i hovedet, når jeg forsigtig åbner det ;)

Jeg kan mærke at de lyse timer hjælper mig og min energi, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at cykelturen hjem fra Fredensborg også hjælper mig.
35 minutter med dejlig musik i ørene, og en smuk udsigt...

Det bliver ikke meget bedre.

tirsdag den 15. april 2008

Foråret er på vej...

Jeg kan mærke det i mine tæer...foråret er på vej.
Lyset får mere magt, og temperaturen er stille og roligt på vej opad.

Ved et tilfælde var jeg lige ved børnehaven, da Allan og Laurits kom ud i eftermiddags.
Det var en glad klovn der mødte mig. Laurits øver cirkus i børnehaven, og de skal optræde for os på torsdag.

Da vi kom hjem satte jeg mig på bænken med min bog, mens Laurits fandt cyklen og drønede rundt...wwrraauuu, det gik stærkt, men det skal det jo også, når man er
*Nikki Petersen* ;)

Mens vi spiste ringede tanten.

Laurits og tanten har et helt specielt forhold for øjeblikket.

Tanten truer med at kysse ham, og Laurits siger: *Nej, dine læber er alt for røde!!*
Til aften var det dog vigtigt for ham, at sludre lidt med i telefon med sin tante.
De ordnede lige verdenssituationen.

Pludseligt var det tydeligt for moderen at det var tid at få nattøj på...og det var heldigt, for ca.10 minutter efter kom Laurits til at falde i søvn, midt i gameboyspillet (:

Det er hårdt at stå tidligt op, skippe sin *frokost-morfar*, være ude og lege i det skønne vejr, og så fylde sin mave med mad.

Klokken er 19.20 og han har sovet en halv time, så jeg må hellere bære min lille skat ind i sin seng.

...nå ja, når lillemanden sover, så sover tøserne også ;)


fredag den 11. april 2008

Den må ses...

Jeg har set den skønneste film i aften!

*Ps...I love you* er en varm og hjertelig film som er værd at se.
Den havde premiere her til aften, og jeg tror at vi talte 2 mænd i salen, resten var piger.
Filmen var både sjov og alvorlig, men det hele var jævn fordelt, så mellem tårene var der også plads til grinene.

Jeg nød filmen med to af mine tøsepiger...

Kære tøsepiger.
Tak for en super hyggelig aften.
Jeg er ikke sikker på at jeg fortæller jer det tit nok...
I betyder begge SÅ meget for mig, og jeg er glad og stolt over at have to så skønne kvinder som veninder.
Vid at I er elsket for dem I er, og at jeg ikke
ville bytte for al guld i verden.

Lige nu har jeg åbnet et smirnoff ice, sat god musik på anlægget, og nyder *stilheden*

Skønt at være græsenke...

Friweekend...?

Denne weekend har jeg set frem til længe...

Allan og Laurits er ved at være klar til at tage på håndboldtur, og de kommer først hjem på søndag.
De har trisset rundt og pakket træningstøj, håndboldsko og soveposer ned.
Det er Allans pigehold der skal spille, men Allan har længe talt om at han gerne vil have Laurits med...og Laurits glæder sig!
2 dage i håndboldtøj, og ingen mor der hele tiden ser alt...skønt!

Men drengene er ikke de eneste der glæder sig.
Jeg havde planlagt INGENTING, og jeg skulle bare dase...men inden man får set sig om, så er dagene alligevel blevet fyldt ud.

I aften tager jeg med to af tøsepigerne ud og spiser. Bagefter skal vi til premiere på filmen *Ps...I love you*. Jeg glæder mig meget :)

I morgen bliver jeg hentet at tanten og Majbrit, og så skal der powershoppes!

Når jeg kommer hjem fra indkøbsturen, så gør jeg klar til at min dejlige mor, min skønne reservemor og min kære veninde kommer.
Vi skal snakke Indientur, mens der spises en skøn rejesalat med lækkert tilbehør til, og vi skåler i en god rødvin.

Den kloge læser vil tænke:
*men hov, er der ikke 6 mdr. til de skal rejse?*...jo, det er der, men for to af dem der skal med, er alt jo nyt, og jeg tror at, især min dejlig mor, har brug for at vende forskellige ting igen.
En god aften kan ikke holdes for tit, så det er nok ikke sidste gang vi mødes før vi rejser ;)

Inden jeg får set mig om, så er det søndag, og jeg vil få to trætte gutter hjem, som har en masse at fortælle mig.

Friweekend..?

*Det vigtigste er ikke
hvor du starter,
men hvor du ender*

tirsdag den 8. april 2008

Lus...

Det er aldrig skægt at have lus...
men at have lus i et afrohår, det er slet ikke spændende :(

Vi fandt dem i går, så dagen i dag er gået med at kæmme, spraye håret til, i et nyt matas-produkt, og kæmme igen.
Nu venter vi så i 8-10 timer, og så skal håret vaskes. Det er en langsomlig proces, men det er noget der virker...hvis man skal tro den skønne matas-kvinde, som har kendt Laurits siden han kom hjem til os.

Da vi havde smurt alt håret ind, og det var tid til morgenmad, kom det meget bestemt fra Laurits: *Moar, jeg vil altså kun be´om en bolle til morgenmad, for det er bedst for mit hår!*

Det er godt nok svært, ikke at klø sig i håret, mens det er fedtet ind i olien.
Så vi vasker hænder i en lind strøm, mens moderen bruger tiden, der pludselig kom, til at rydde op, vaske, og få vores hjem til at se beboeligt ud igen ;)

Det klør alle vegne...

*Natalie elsker mig,
men hvis hun gør det,
så cykler jeg altså
bare fra hende*

Laurits 4 år...som har 97 kærester ;)



fredag den 4. april 2008

Tykke maver...

Laurits fik en dvd med *Bamses billedebog* i dag.

Han elsker den gule bamse, og han kan alle sangene...det lyder skønt, når han synger dem.

Pludselig kigger Laurits på mig og si'r:
*Mor, er bedstefar og morfar's maver lige så tykke som bamses?*

Tja...hvad si'r man så...ungen har draget en sammenligning, som jeg ikke kan komme udenom.
Jeg giver ham ret, og min søn er tilfreds.

Men jeg mærker også, at han er lidt stolt.
Bamse har noget, som hans to bedstefædre også har...en dejlig tryg favn, som Laurits kan putte sig i, hvis han trænger til det.
Jeg vælger at se det som en form for tryghed, og jeg ved at lige de to *maver* indeholder en masse kærlighed til deres barnebarn.

Findes der noget bedre end en tryg favn...

*At blive bedsteforældre
er Guds godtgørelse,
for at blive ældre*.

torsdag den 3. april 2008

Hva' si'r du mor...

Laurits har været til ørelægen idag.

Han har haft dræn i ørerne en gang, men de falder jo ud med tiden.
De sidste par måneder har det virket som, at Laurits igen har haft svært ved at hører hvad vi siger...
i mere end én forstand ;)

Ørelægen målte trykket i hans øre, og det var ok, så der skal ikke dræn i lige nu.
Han ville gerne have at der blev lavet en høretest på Laurits, og det prøvede vi så.
Men Laurits er for lille til sådan en test.
Han svarer det ørelægen gerne vil høre, og han er i tvivl om hvilke øre han hører lyden i.
Aftalen er nu, at vi kommer igen om 3 mdr., og så prøver vi med en test igen.

Nå, men Laurits og jeg havde en hyggelig formiddag sammen, og han kom hjem med en ny dvd, fordi han havde været en stor dreng.
Vi lagde vejen forbi mormor og morfar, det er altid så hyggeligt.

Nu er Laurits trukket i træningstøjet, for hallen kalder med håndboldtrænning...og det gælder jo om at holde sig i form, så topscoreren på holdet kan blive ved at scorer mål.
Jeg må lige prale...Laurits lavede 9 mål i deres sidste kamp...og de spillede en mand i undertal hele vejen...det var en superstolt mor, der tog imod en søn og en farmand der næsten ikke rørte jorden da de kom ind af døren... :)

Tja, livet går sin hurtige gang her i huset.
Ørelæge det ene øjeblik og håndboldtræning det andet...