Hedebølge og risengrød...

Aftensmaden i aften?

Risengrød...ja I læste rigtigt!!

Jeg står i 27 grader og koger risengrød.

Allan spurgte igår, og for øjeblikket er jeg ligeglad hvilken mad jeg laver, så vi snupper en gang vintermad ;)

Laurits er jublende glad, og kan dårlig vente...

Jeg glemte vist at fortælle, at jeg fandt en stol på kræmmermarked i søndags.

Dem der kender mig rigtig godt, ved at jeg normalt går efter kommoder...til stor fustration for Allan J ;),

Men der var ingen kommoder, og vi mangler jo heller ikke...til gengæld mangler Laurits en stol til sit skrivebord.

Triptrappen skal tilbage til Trygkogeren.

Jeg fik den til en *blød* pris, så jeg er godt tilfreds.

Allan fik kun lidt nervøse trækninger ;)

Det er risengrød...

*Jeg har skrevet et sted,

hvor jeg dagligt må se.

det manende tankesprog:

T.T.T.
Når man føler hvor lidet

man når med sin flid,

er det nyttigt at mindes, at

Ting Ta’r Tid*

Lykke er...+ en bommert

Lykke er...at tage toget til Græsted, for at overnatte der sammen med sin søn.

Lykke er...at opleve *lille kok og store kok*, i gang med at lave vidunderlig mad.

Lykke er...at vente på grillpølser og mørbrad ;), mens man nyder en dejlig salat.

Lykke er...at sidde på terassen en hel aften, og bare hygge med de mennesker man holder mest af.

Lykke er...at være på et kræmmermarked, for 1.gang som *sælger*, sammen med to skønne kvinder der solgte tøj og malerier:)

Lykke er...at sælge for 315 kr. bøger og videobånd;)

Lykke er...at vende snuen hjemad, efter en dejlig weekend.

Bommerten er...at jeg igen ikke har taget solcreme på, og derfor ligner en kogt krebs... :(

Alt i alt, en dejlig weekend.

Jeg tror lige at jeg tager en tynd skjorte på i morgen...;)

Det kan jeg godt se, sagde den ene blinde til den anden...

Det er sommerferietid på Bredegaard.

6 ud af 7 beboere i hus A er- eller har været hjemme hos deres familier på ferie.
Der er blevet kræset lidt om den 7. beboer, som har været *alene hjemme*, og det har han nydt i fulde drag ;)

I dag fik jeg en beboer mere hjem, og de to ville gerne en tur til Helsingør og spise pizza.

Jeg har aldrig fortrudt at jeg ikke har fået mig et kørekort, men jeg må indrømme at det ville være nemmere at sætte sig i en bil, end at ledsage én i hver arm, mens vi benytter de offentlige transportmidler ;)
Vi var heldig at få kørelejlighed til Helsingør, og vi blev sat af ved stationen.

Hold da op, hvor folk dog glor, når man kommer gående med to blinde mennesker!
Jeg kan blive så træt, når jeg gang på gang oplever at mennesker...
voksne mennesker, stopper op, og vender rundt, for at se på os...du almægtige...har de aldrig set en blind?!

Nogle dage ser jeg det slet ikke, men andre dage, skær det i øjnene...godt at vores beboere ikke oplever det.

Nå, vi nåede til vores bestemmelsested, og gutterne fik bestilt.
Vi spiste dejlige pizzaer, og fik slukket tørsten.
Mine to beboere havde jo ikke talt sammen i en uge, så der var nok at tage hul på.

Her er det dejligt, som pædagog, at kunne læne sig tilbage og lade de to føre en samtale, uden min indblanding.
I mit job, er jeg på hele tiden.
Jeg skal ofte starte en snak, og helst deltage hele tiden.

Nogle pædagoger er brugte i deres krop, når de kommer hjem...jeg er ofte brugt i mit hoved, for jeg er på lige så snart jeg træder ind af døren. Mine beboere er jo meget selvhjulpene, men skal guides verbalt meget af tiden.
Det kan godt være hårdt en gang i mellem...
også selvom jeg er et sludrechatol...he he;)

I dag klarede gutterne meget af snakken selv. Det var dejligt at høre, hvor meget de havde at fortælle hinanden.

Efter pizzaen fandt vi en hyggelig café, hvor en af beboerne bød på kaffe...skønt.

Det var et par trætte mandfolk jeg fik med hjem til Bredegaard, men de havde hygget, og det var hovedsagen for mig.

Lækkert at kunne sætte sig ud på sin cykel, og vide at togturene var slut for i dag :)

Jeg er så glad for min cykel...

*Jeg elsker at sidde alene
og drømme og fantasere,
men jeg har været
længe nok alene,
så vil jeg ikke være
alene mere.
Så er det godt at
ha' en rigtig ven.
og ha' nogen at snakke
med igen*

Nyt tøj til Valde...

Da Laurits var ca. 9 mdr., købte/lavede jeg en *Build-A-Bear* til ham i Fields.
Han blev døbt Valde, og han har hængt sammen med Laurits lige siden.

Valde fik et par cowboybukser og en t-shirt,
og andet tøj har han ikke haft,
for jeg har hele tiden tænkt, at Laurits nok ikke gik op i tøjet...
Det gør han for så vidt heller ikke,
men nu er det tid at vaske Valdes tøj,
da han jo har været med rundt alle steder ;)

En pragtfuld kvinde, ved navn Majbrit, syr tøj til bamserne,
og hun forærede Valde en skøn træningsdragt!

Den er bare så blød og lækker.

Jeg var meget spændt på, hvad Laurits ville sige til at Valde var
iført andet tøj, for man er jo snart 5 år, og vil gerne selv
bestemme det meste.
Så jeg var forberedt på en stædig unge...men jeg tog helt fejl.

Da jeg viste Laurits Valde, med det nye tøj på, blev han glad.
Bamsen blev placeret ved siden af tante Heidi's computer,
og flere gange, mens Laurits spillede, sad han og nussede
Valde.

De har sovet sammen hele natten,
og han var selvfølgelig med Laurits i børnehave i dag (:

Da jeg kom hjem fra arbejde, blev jeg mødt af min søn, der med alvorlig mine fortalte mig, at Valde nu var syg.

Senere sagde han:*Mor, ved du hvor Valde har ondt?*
Jeg svarede pænt, at det anede jeg ikke.
*I maven mor, og han har feber...meget feber...faktisk 180 grader!*
Jeg foreslå, at med den høje feber, kunne det være at han
skulle ha' træningsdragten af, så feberen kunne falde,
men det mente Laurits ikke var nødvendigt...

Tænk hvis den flotte dragt forsvandt ;)

Forandring fryder...

Risposer og svigersnak...

I aften, har mine svigerforældre været her en tur.

Alle tre drenge sad i stuen og så speedway,
mens Lotte og jeg sad på altanen og lavede risposer til min
svoger og svigerindes nærtstående bryllup.
Vi fik lavet rigtig mange, både til kirken og til borderne...

og vi har tænkt på fuglene.
Der er poser med ris, og poser med fuglefrø :)

Det blev også til en rigtig *svigersnak*.
Lotte og jeg fik luftet nogle af tilværelsens problematikker...
og jeg havde lige glemt, et øjeblik, at jeg har en klog svigermor.

Hun kan sætte tingene op, på en anderledes måde end jeg
havde set dem, og det er faktisk ret rart.
Hun har ikke en løsning på problemmerne, men hun lytter,
og hun kommer med erfaringer fra egen krop...
og det er ofte bedre end 100 gode råd.

Jeg er ikke kommet tættere på en løsning,
men jeg er blevet klogere på nogle ting.

Lykken er en dejlig svigermor...

*Der findes ikke noget større
kompliment,
end at udvise interesse
for et andet menneske*

Grus eller galde...

Jeg var en tur hos min læge i formiddags.

I går var der kommet svar på scanningen fra Frederiksund,
så den skulle vi lige snakke om.
Lars fortalte at der ingen nyresten var. Det havde jeg jo fået af vide,
og det var jeg glad for.
Scanningen viste også at jeg havde nogle forstørrede lymfer, det bekymrede mig.
Lars sagde at jeg ikke skulle være bange, det kunne meget vel være en mave/tarminfektion.

Han mener at der har siddet noget nyregrus, som har givet blod i urinen,
og at jeg selv har skyllet det ud...hyggelig læsning ikk' ;)
Han sagde også at man ikke kan udelukke at jeg stadig kan have vrøvl med galden, selvom den er opereret ud.
Det viser sig at omkring en tredjedel af dem der får fjernet galdeblæren,
stadig kan få galdestensanfald...man kan ikke forklarer hvorfor.

Så nu skal jeg bare holde øje med om smerterne bliver ved,
eller om de aftager.

Jo jo...det er altid spændende med lidt mavesmerter...det er gas, jeg ville 1000 gange hellere undvære dem. Jeg håber snart at det er slut.

Den mave, den mave...

Godt nyt, eller...

Jeg har været på Frederiksund sygehus i morges.

Jeg havde fået tid til en CT scanning, som skulle vise, om jeg havde nyresten.
Det tog 10 minutter i den store maskine, og så var jeg ude igen.
Sygeplejersken fortalte at der ikke var noget at se.

Det er jo en besked, som jeg blev meget glad for at høre...
men jeg har stadig ondt i maven :(

Hvorfor bliver jeg ved med at have ondt i min mave?

Det føles nogen gange somom jeg har sidestik, bare i højre side.
Så trækker det hen over lænden.
Jeg har fået smertestillende piller af min læge, som jeg skal tage indtil søndag,
men hvad sker der efter det?
Jeg har prøvet at få fat i ham hele dagen, uden held, så jeg prøver igen i morgen.
Jeg er træt af at have ondt, og at være usikker.

Pokker havde den mave...

*Gid du må få
strålende dage -
dage, som vil kaste lys
over de mørke stunder
der findes indimellem*

80 somre...

I dag fylder min mormor 80 år.

Vi var inviteret til brunch på *Leonora* ved Frederiksborg slot.
Hvis ikke I har spist der, skulle I prøve det!
Hold da op hvor var det en lækker brunch...der var alt hvad hjertet kunne begære. Dejlig frisk frugt, skønt pålæg, pølser, bacon, æg, lækkert brød,
iskold juice og meget mere.

Vi var næsten hele familien samlet, og vi hyggede os.

Michael, Pia og Anna var kommet fra Fejø, og dét havde Laurits set frem til.
Han har talt dage, og spurgt igen og igen hvordan det nu var at Anna kom.

I morges inden vi kørte, fandt han en flot tegning frem,
som han ville give Anna. Vi måtte finde en ramme, og pakke den fint ind.
Mens Allan og jeg gjorde os klar, sad Laurits på gulvet og satte klistermærker på gaven.
Han gjorde meget ud af, at det skulle være pigefarver...
jo jo, den blev vældig fin c",)

Ungerne hyggede sig til brunchen.
Pia og jeg gik med dem, en tur ind i slotsgårdene,
og de nød at stå ved springvandet.

Efter vi havde spist og hygget, tog vi alle hjem til mormor og morfar.
Her havde mormor fundet alle sine små skåle frem,
med alt mulig lækkert guf...puha, vi kunne slet ikke spise mere,
så vi nød bare synet ;)
Mor holdt en meget smuk tale for sin mor, som fortalte så meget dejligt og rigtigt om mormor, skønt!

Jeg havde aftenvagt, så da klokken nærmede sig 14.30, brød vi op, så Allan og Laurits kunne kører mor på arbejde.

Det har været en skøn dag, og jeg er ikke i tvivl om
at mormor nød det i fulde drag.

Lykken er at samle famlien...

*Da min bedstemor fik gigt,
kunne hun ikke bøje sig
og lakere sin tånegle mere.
Så det gør min bedstefar
for hende,
selv om han selv har
gigt i sine hænder.
Dét er kærlighed*
Jonas 7 år.

Nostalgi...

I eftermiddags har Allan og Laurits hygget med *gammeldags* legetøj...

uhh, hvor kan jeg godt føle mig lidt gammel, når jeg nu kan fortælle min søn, at *dengang mor var barn...*, men jeg synes også det er hyggeligt :)

Allan lavede *dåsetelefoner* til Laurits, så da han var placeret ude i køkkenet, stod faderen inde i stuen, og så sludrede de.

Billederne taler vist for sig selv;)

Der var engang...

Jernhelbred...?

I går måtte jeg til lægen en tur.

Jeg gik jo hjem fra arbejde i mandags med ondt i maven og kvalme.
Kvalmen tog af tirsdag, men mavesmerterne blev ved, så jeg bestilte en snak med doktor Lars ;)
Han chekkede min urin, og fandt blod i den, og han trykkede mig på maven, så jeg var ved at ryge op under lampen...han mener at jeg har nyresten!

Hvad i alverden har jeg gjort, siden at jeg skal lægge krop til alle de sten?!

En ting er at døje med galdblæren, og jeg var meget lettet da den blev fjernet,
men helt ærligt, hvorfor skal jeg så til at hygge med nyresten...
Jeg har meget længe døjet med lændesmerter, og Lars fortalte
at der meget vel kan være en sammenhæng der.

En god kollega spurgte mig om jeg har overvejet at skifte branche...til jord og betonarbejder...
Jeg tror jeg vil være god til det, jeg forstår da at holde på stenene ;)

I morges ringede de så fra Frederikssund sygehus.
De har tid til mig på onsdag kl.8.30.
Jeg er meget glad for at de kontakter mig så hurtigt,
så jeg kan få klarhed over, hvad der driller.

Hvem sagde jernhelbred...ikke jeg ;)

*En tåget morgenstund
betyder ikke
nødvendigvis
en overskyet dag*

Mini Tiger Woods...

"Åhh, prøv lige at se ham den lille...han er en mini Tiger Woods!!"...

Det var det indtryk Laurits gav tre unge fyre,
da vi en eftermiddag, for meget lang tid siden, var oppe på Pasbækgaard,
og hjælpe Allan med at øve sit sving ;)
Laurits har gang i rigtig mange sportsgrene, og han mestre dem
faktisk temmelig godt.

I går kørte vi til Hornbæk for at spille minigolf,
og det var noget sønnen min kunne li'.

Det er tydeligt at Laurits aflæser en masse, bare ved at se på andre.
Kuglen blev sirligt lagt, og han stod længe og kiggede ned af den bane vi nu var kommet til.

Man må bruge 8 slag på hver bane, og nogle steder blev de alle benyttet, men på rigtig mange af hullerne kom han flot videre.

På én af de lidt sværer huller, lavede moderen holl in one :)...
jo jo, man kan jo forskelligt ;)

Vi havde en rigtig hyggelig formiddag, som sluttede af med en lille frokost i Hornbæk.

I dag måtte jeg gå hjem fra arbejde, med ondt i maven,
og voldsom kvalme, øv...det har jeg ikke rigtig tid til nu.
Beboernes sommerferie starter i næste uge, så jeg har meget medicin
der skal gøres klar til de skal hjem hos deres familier på ferie.

Jeg har en nattevagt onsdag, så jeg må nok tage de
*små* timer i brug.

Ind og ligge på langs igen... :(

Ind og se giraffen...

I eftermiddags tog vi en tur i zoologisk have.

Svoger, svigerinde, svigermor og svigerfar var med,
og vi havde en rigtig hyggelig dag.

Vi havde pakket madkurven, og den nød vi et skyggefuldt sted i haven, mens vi kiggede på dyr...og mennesker ;)

Laurits fik én på *opleveren*,
og han sugede indtryk til sig hele vejen.
Det er skønt at man ikke længere skal pakke en klapvogn med fuld oppakning, for at få en god tur.
Nu går han bare ved siden af os, og snakker en ko ud af en kløvermark ;)

Vi kom ved 16 tiden, og vi blev til haven lukkede.

En oplevelsesrig dag...

*Livet er ikke det værste
man har
og om lidt er kaffen klar*

Kærlighed og boller i karry...

Laurits og jeg har fået os et lille ritual...

Jeg har meget længe, faktisk siden jeg kom ud af efteradoptionsdepressionen, sagt:
*Go'nat lille skat, jeg elsker dig*, til Laurits hver aften.
Hvad enten jeg putter eller Allan gør, så si'r jeg det til ham.
For mig er det en måde, at vise Laurits hvor meget han betyder for mig.

I de sidste par måneder, har vi to udvidet sætningen :)

Når jeg siger god nat, og jeg elsker dig, så si'r Laurits at han elsker mig højst, og den sætning skiftes vi så til at sige, og efter et par gange slutter det af med at Laurits si'r det, og jeg svarer OK.

Så har han fået det sidste ord, og han er glad...jeg tænker ved mig selv...Jeg elsker dig stadig højst, min dreng ;)

I morges da jeg afleverede ham i børnehaven,
stod han ude ved lågen.
Pludselig råber han:*Jeg elsker dig moar!!*,
og jeg svarer ham tilbage.
Den skifter et par gange, og som sædvanlig svarer jeg til sidst OK...så råber han:
*Men jeg elsker dig stadig længst moar!!* :)

Hvad kan jeg sige til det...ingenting...der er intet der topper sådan en kærlighedserklæring, synes jeg.

Mormor er alene hjemme, for morfar er på Fejø, så hun kommer efter arbejde og spiser boller i karry.
Det er én af Laurits' livretter...kun toppet af pølser i alle afskygninger ;),

...og når man tænker på hvor lidt min unge spiser, så kan han altså sætte en pæn portion til livs...så er det en fryd at lave mad til ham.

*Åh, den ubeskrivelige bekvemmelighed,
at føle sig tryg sammen med
et andet menneske.
- Ikke behøve at veje sine tanker,
eller måle sine ord
men bare
hælde dem alle sammen ud*