tirsdag den 25. november 2008

Kom så onkel Michael...

Min dejlige lillebror er på Sjælland for at arbejde i denne uge.

I dag skulle Laurits og jeg til spaghettigudstjeneste,
og vi fik lokket onkel med;)
Michael har et lidt anstrengt forhold til kirken...
eller også er det bare til præsten i vores kirke,
og det kan man nok ikke helt fortænke ham i;)

Vi mødtes og Laurits fik vist onkel hvor vi skulle sidde.
Øv, alle pladser på forreste række var optaget,
det er ellers det sejeste sted at sidde, i følge Laurits:)
Vi fik sunget salmer med fagter og børnene blev samlet
ved altret, for at høre historien om julen.

Laurits sluger det råt.
Han er helt stille, og når de andre børn rækker hånden op,
for at svare på spørgsmål, så ryger Laurits' finger også i vejret.
I dag kunne han dog ikke svare på spørgsmålet om
hvad de tre vise mænd havde med som gaver;)
...men pyt med det.

Så blev det tid til spaghettien, og den tror jeg lillebror
havde glædet sig til.
Vi spiste, hyggede og fik styr på verdensituationen.
Så gik vi forbi køkkenet, sagde tak for mad,
og turen gik hjemad.

Jeg er ikke i tvivl om at Laurits nød at
onkel Michael var med i kirken.
Han talte meget om det, efter vi havde sagt farvel.
De to har altid været meget tætte, og jeg kan mærke
at Laurits nyder tiden sammen med ham.

På mange punkter, som 2 dråber vand...



mandag den 17. november 2008

Skolestart...

I morges fik jeg en sludder med Laurits' kontaktpædagog Stina.

Der skulle lige styr på om han er klar til skolestart.
Jeg har før skrevet at vi mener at han er klar, men det er vigtigt
at børnehaven også er enig.

Hun fortalte mig at Laurits er
fuldstændig klar til at starte i børnehaveklasse!
Efter denne dejlige besked, fortsatte hun med at rose ham.
Han klarer sig rigtig godt i børnehaven, og han er en god dreng.
Stina fortalte at den der vil have sværest ved at Laurits stopper
til sommer...er hende:)
De to har altid været tæt knyttet.

Laurits har været rigtig heldig.
Stina har formået at skabe gode og trygge rammer for ham,
og det tror jeg har hjulpet meget,
også i forbindelse med hans adoption.
Han har haft en hård start på livet, og vil nok altid have
brug for, at der er en god og tryg kontakt til de
lærere og pædagoger der snart skal tage over,
i det nye kapitel i hans liv.

Hvor er det en dejlig besked at få.
En ting er at han klarer sig godt, det er dejligt at vide...
men at han er en god dreng, siger meget mere om Laurits.
Min dreng er sød og dejlig, og han gør sin mor varm om hjertet,
når hun får sådan en besked.

Jeg er sikker på at når han, om ikke så længe,
skal forholde sig til store omvæltninger i familien,
så klarer han også dette.
Han er omgivet af menesker der elsker ham,
og kun vil ham det bedste, og når man er det,
så skal man også nok klare selv de svære ting.

Min store dreng...

*Vi elsker ikke mennesker
fordi de er smukke
vi synes de er smukke,
fordi vi elsker dem*

lørdag den 15. november 2008

Fornuftige ord...

I eftermiddags, på vej ned til Heidi, siger Laurits pludselig til mig:

*Mor, jeg så en tegnefilm hvor en mand skød på spidermann,
og han skød igen...Det må man altså bare ikke!!
Man må ikke skyde på andre mennesker!
Hvis spidermann gør det igen, så er der altså én der må
snakke med hans mor, eller kalde på en voksen!
Eller også må spidermann gå over til manden
og sige undskyld, er det ikke rigtigt mor?*

Hvad kan jeg gøre, andet end at kvæle grinet,
og give min søn ret...
man må altså ikke skyde på andre mennesker! ;)

Der var nok nogen der kunne lære
af min 5-årig...

søndag den 9. november 2008

Pyparty...

I går holdt jeg det årlige pyparty.

I 10 år er jeg og 5 skønne tøser mødtes hos mig.
Vi spiser dejlig mad og ordner hele verdenssituationen.
Senere på aftenen hopper vi i py'erne, og så bliver der
redt op i stuen.
På med en tøsefilm, og så er der dømt hygge.
Næste morgen laver jeg brunch og så skilles vi igen,
efter en dejlig weekend.

Sådan plejer det at se ud.

I år er alting anderledes, men her træder skønne veninder til.
Heidi lagde hus til i år, men hyggen og
tøsefnidderen var helt den samme;)
Det var bare så dejligt at se alle igen.
Nogle af pigerne ser kun hinanden den ene gang om året,
så der skal jo snakkes:)

Der sker en masse fra år til år.
Flere havde skiftet job i årets løb, én var flyttet sammen
med kæresten, en anden er gravid...
skønt at høre alles historier.
I år sov vi ikke sammen, men snakkede til langt ud på aftenen.

Da alle var taget afsted, og Heidis hjem lignede sig selv igen,
tog Pia og jeg hjem til mor og far, for at overnatte.
Vi lå i stuen og gassede den, som to 10 årige.
I morges blev vi vækket kl.8.00, og kunne gå ud i køkkenet
til en lækker brunch...det var bare dejligt:)

I løbet af formiddagen gik jeg hjem, og her var gang i oprydningen.
Det smittede af, så da Laurits og jeg blev alene
fortsatte jeg med at rydde op ug ud.
Hold da op, hvor bli'r der meget plads i ens klædeskab,
når alt er væltet ud på gulvet;)
Nu er der lagt rent på sengene, og vaskemaskinen snurrer
for sidste gang i dag.
I morgen tager jeg hul på en ny uge,
med alt hvad det indbefatter.

*Det gælder ikke om at
gøre tingene rigtigt,
men at gøre de rigtige ting*






torsdag den 6. november 2008

Informationsmøde...

I aften har vi været til informationsmøde på
Laurits' kommende skole.

En meget mærkelig fornemmelse, at gå ind på en skole,
som ens søn skal bruge så mange år på.
Det var en meget god aften, med mange nye tanker.

Det er en stor omvæltning for ungerne at komme fra børnehaven,
hvor der, helt naturligt, f.eks er indhegnet...til en skole og SFO
hvor der, helt naturligt, IKKE er hegn nogle steder!
Det var der en del spørgsmål om:)
Men som den yderst sympatiske skoleleder sagde:
*Bare rolig, vi har ikke mistet nogle unger endnu!*;)

Jeg har længe tænkt at Laurits er klar til skole,
men som lærene nævnte at er det så vigtigt at vi taler
med børnehaven, for de kender altså vores børn
på en helt anden måde.
Skolelederen sagde flere gange, at det er bedre at starte
senere i skolen, end for tidligt.
Det kan blive et stort nederlag for barnet,
at komme igang for tidligt.

I næste uge tager vi lige en snak med vores dejlige
kontaktpædagog i børnehaven, så hun kan vejlede os.

Skal, skal ikke...

*Hvis vi tager vare
på begyndelsen,
vil slutningen

tage vare på sig selv*



tirsdag den 4. november 2008

Stilhed på bloggen...

Kære alle!

Det kan være at der i det næste stykke tid vil
være stille her på bloggen.
Herhjemme er der voldsomme ændringer igang,
som kræver alt min opmærksomhed.

Det er vigtigt at dette kommer på plads,
og at det bliver gjort på en ordenlig måde,
så tiden til blogindlæg kan være lidt snæver.

Jeg lukker ikke ned, men kan være lidt sparsom
med oplevelserne.
Jeg håber stadig at I vil kigge forbi en gang i mellem.

Stort knus fra
Jette

*Det er altid godt at vide
hvor man har sin familie
og sine venner,
uanset om man behøver dem eller ej*