Jeg kom ind i sfo'en kl.15.20 i eftermiddags.
Der var meget tomt...de var taget på tur,
og vi aftalte at jeg skulle komme igen kl.16.
klokken 15.50 hørte jeg pludselig min søns
dejlige røst udenfor vinduet:)
Jeg kiggede ud, og så alle ungerne komme
gående.
Jeg susede ned af trapperne, for at få ham
med mig, i stedet for at vandre
over på sfo'en.
En smilende og temlig våd dreng
gik mig i møde.
Han havde haft en dejlig dag, med
tømmerflådebygning, leg og hygge.
Regntøjet havde vi glemt herhjemme,
men det kunne ikke slå ham ud.
Vi gik op, og Laurits fortalte at han var
hundesulten...om jeg ville smøre en
rugbrødsmad til ham?
Om jeg ville!!
Dem der kender Laurits, og hans forhold
til rugbrød, forstår hvad jeg mener.
Lige nu sidder han ved siden af mig,
og er ved at spise den 5. rugbrødsmad!
Om lidt skal han i bad, og så skal vi spise
aftensmad...jeg har lovet Laurits koldskål,
og det kan han sikkert også finde plads til:)
Min store glade dreng...
*Livet er
det dejligste
eventyr*
