Det ene øjeblik leger Laurits med bogstaverne,
og staver alt hvad han kan komme i nærheden af.
Det næste øjeblik, sidder jeg med en søn
der læser for mig.
Første gang jeg hørte det, fik jeg tårer i øjnene,
så stort syntes jeg det var.
Men endnu større var det, at se et par øjne
der lyste af stolthed og overraskelse over
at alle de bogstaver blev til ord og sætninger.
Der skal læses i 15-20 minutter hver dag,
fra mandag til fredag, og dette er nu blevet
en fast del af vores hverdag.
Fra uge til uge kan jeg se at Laurits bliver
bedre til ordene, og han brokker sig aldrig
når bogen bliver fundet frem.
Min store dreng...
*Viljen til at ville,
fremmer evnen
til at kunne*
