mandag den 24. oktober 2011

Py' party...

Tænk at kunne samle de samme 4 skønne tøser
en gang om året, år efter år...
Så heldig er jeg:)

I 1998 dukkede ideén om et py' party op,
og den har hængt ved.
4 piger kommer dumpende hos mig
i løbet af eftermiddagen, og bliver
til næste formiddag.

Tiden flyver afsted, for de 4 piger ser kun
hinanden den ene gang om året,
så der bliver vendt oplevelser, dagligdag,
sorger og glæder.
Gennem årene er der blevet født-
og hentet børn, der har været bryllupper
og skilsmisser.
Vi græder sammen og vi griner sammen.

Jeg elsker at stå i køkkenet og lave aftensmaden
klar, mens pigerne vender verdensituationen.
Lyden af deres glade stemmer, gør mig varm indeni.

Vi sidder længe over maden, og aften ender i
nattøj, madrasser over hele stuegulvet, dyner og
beslutningen om, hvilken film vi skal se i år.
Alle putter sig og er klar til film.

Jeg tror det kan tælles på én hånd,
hvor mange af os, der ser filmen til ende...
det var i de unge år, at alle kunne holde sig vågne.
Nu er vi ældre, og hverdagen er fyldt med
familie, job og andre ting der gør,
at vi falder om så snart vi rammer puderne.

For mig, gør det ikke noget. Jeg ved at pigerne
i denne weekend får et lille pusterum...og hvis
det betyder at de falder i søvn før filmen er slut,
så må de trænge til det:)

Når vi vågner næste morgen, er det tid til brunch.
Snakken fortsætter over kaffe, juice, æg og bacon.

I løbet af formiddagen, er stuen igen ryddet,
pigerne har pakket sig og krammet hinanden
farvel...med forsikringen om, at de ses om
et års tid, vandre de glade afsted.
Jeg lukker døren bag dem, og smiler for mig selv.
Endnu et år er gået, og jeg glæder mig allerede
til næste år:)

Nyd året søde tøser. Inden vi ser os om,
er vi samlet igen...

*Gode venner er
som stjerner-
Jeg ser dem ikke altid,
men jeg ved at de er der*

fredag den 21. oktober 2011

22 hovedpudebetræk og en gammel taburet...

Min kære mormor gemmer.

Med jævne mellemrum dukker der ting op
fra hendes barndom, fra hende og morfars bryllup
og ting fra deres mange år sammen.
Hver ting har sin historie, og jeg elsker at høre dem.

Jeg har fået 22 gamle hovedpudebetræk.
Der er broderet kant på, og de er så fine.
Mormor viser mig nogle, hvor der er broderet SP på,
med sirlige sting.
Hun fortæller at det står for Sigurd Petersen,
og det var min tipoldefar.
Andre står der IH på, og det ved jeg står for
Ingeborg Hansen, som var min oldemor.

Er det ikke fantastisk...at disse betræk stadig findes.
At der er passet så godt på dem.
De lå, sirligt lagt sammen, i en kasse under mormors
seng. De har ikke været brugt i mange år,
men det kommer de til nu.

For et stykke tid siden var vi hjemme og hjælpe
mormor med at tømme hendes kælderum.
Blandt mange vidunderlige minder,
dukkede mormor og morfars gamle taburet op.
Min morfar fik den lavet til mormor for
mange mange år siden.
Den har været brugt flittigt
gennem alle disse år,
men nu var den blevet sat i kælderen.

Da jeg så den, dukkede dejlige minder frem.
Taburetten har været en del af alle de steder
mormor og morfar har boet.
Tænkt hvis man havde talt de gange man har
siddet på den, og spist chokolademadder,
mens mormor puslede i køkkenet:)

22 betræk er mange, og jeg ved ikke om de alle
kommer i brug
...men for mig er de, og den gamle taburet,
en del af en skat som jeg elsker at have fået.

Skønne ting der altid vil minde mig om
en tid der har været...


mandag den 17. oktober 2011

Grib dagen...

Grib dagen,
og hold den tæt ind til dig.
Mærk varmen fra den, og sol dig i den.
Lad et lille fjolet smil kruse om din mund,
ved bevidstheden om dit eget mod.
Nøgen er dagen der er givet til dig,
og ligeså vil den blive modtaget.
Giv nu dagen fri,
og grib den så igen.