torsdag den 8. august 2013

40, fed og færdig...?

En sød bekendt sagde til mig den anden dag:
*Nææ, det hedder: 40, frisk og først lige begyndt*,
og den version vælger jeg at holde mig til:)

Der er fuld fart på 2013.
Nogle mål er nået, andre er ved at være der,
og det føles dejligt at kunne sige *mål nået, tjek!*

I foråret blev jeg færdiguddannet
som seksualvejleder, med stor ros fra
de tre undervisere.
Den gruppe jeg var i, leverede tre gode og grundigt
forarbejdede opgaver,
og vi har, som den første gruppe, i uddannelsens historie, formået at komme i radioavisen.

Det er rigtig dejligt at være færdig,
men også lidt skræmmende.
Nu skal jeg ud og virke på mit felt, og der vil sidde
brugere, kollegaer og pårørende som tager mine ord
for gode vare.
Til tider mangler jeg mit hold i Hou.
Jeg mangler andre ligestillede, som sidder
med samme problematikker som jeg.
Det gode er, at vi har fået os et godt netværk,
så det er bare at kontakte dem, så hjælper vi hinanden:)

Lige før min fødselsdag, nået jeg mit mål omkring
min kostændring.
36.8 kg. er tabt, og jeg har det skønt.
Det har været hårdt, men også en procces jeg vidste
skulle til...jeg var klar til kampen nu.
Nu er jeg der, hvor jeg skal prøve at være stabil i min vægt.
Det går fint, men der er ingen tvivl om, at jeg altid skal passe på...det kan lynhurtigt gå den gale vej igen;)

Da jeg fyldte 39 år, besluttede jeg mig for,
at min 40 års fødselsdag skulle fejres.
Jeg havde et klart billede af,
hvordan dagen skulle være.
Det skønne var, at det blev
lige som jeg havde drømt om.
Omgivet af mine dejlige cirkler af familie
og skønne venner, i afslappede og hyggelige omgivelser.
God mad, skønne taler, sange, events og dans til den halvlyse morgen.
Da jeg lagde mig i min seng, var kl.04.00, og jeg syntes at gulvet gyngede;)

Kærligheden har fundet Rugmarken.
Nogle gange skal man ud og kigge i landets afkroge,
for at finde ud af, at kærligheden venter 5 opgange
fra hvor man bor.
Den dejligste mand kigger på mig, med sine smukke rolige øjne, mens han fortæller mig at jeg er elsket.
Og jeg elsker ham lige tilbage!
Han er faldet godt til i Laurits' og min lille hverdag,
og min vidunderlige familie har taget så godt imod
ham, og hans to skønne unger:)

Fremtiden venter på os, lige omkring hjørnet...det er bare med at gribe den:)

40, frisk og først lige begyndt...