Siden i mandags har min stemme været væk.
En virus på stemmebåndet og en halsbetændelse,
har sat mig lidt på pause.
Den bedste kur, er stilhed...og dét, for mig,
er en stor opgave i sig selv;)
Men stilheden har også givet mig noget.
Tanker som oftes ikke tænkes til ende, har fået ro til at udvikle sig.
Jeg har taget mig selv i, at skrue ned for tv'et, eller helt at slukke det, og bogen blev fundet frem.
Nogle gange glemte jeg, at stemmen var væk,
og kunne blive helt overrasket over at høre mig selv,
når mobilen ringede, og min verden ville høre til mig:)
...Og hvilken verden jeg er omgivet af.
Vidunderlige mennesker, der bekymrer sig, og som vil sikre sig at jeg har det godt.
Jeg er så heldig...
Laurits var overbevidst om, at hvis bare han forskrækkede mig nok, ville stemmen komme igen...han har været temmlig bekymret, min vidunderlige dreng.
Min dejlige kæreste har passet godt på mig i løbet af ugen.
Kærlighed kurerer meget:)
Jeg har kunnet give mig selv tid til at se efteråret blive til begyndende vinter...jeg elsker de farver naturen viser os lige nu.
En kvinde jeg kender, og holder utrolig meget af,
har valgt en anderledes jul i år.
Hun drager til England, og i en uge skal hun være tavs.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der ligger en dybere mening bag hendes beslutning om denne anderledes måde at holde jul på, og det respekterer jeg dybt.
...jeg har dog snuppet min uge i tavshed, og ser frem til at stemmen er ved at være tilbage.
Min uge har, på sin egen måde,
givet mig en brugbar indsigt i mig selv.
Nogle gange er tavshed guld...
