Mit hjerte bløder...

Han er her ikke mere...

Du kan lade tårene flyde, at han ikke er mere-
eller du kan smile, fordi han har levet.

Du kan lukke dine øjne, og bede til
at han må komme tilbage-
eller du kan åbne dine øjne, og se alt det
han efterlod.

Dit hjerte kan føles tomt, fordi du ikke kan se ham-
eller du kan være fyldt med den kærlighed I delte.

Du kan vende ryggen til i morgen, og leve af i går-
eller du kan glæde dig til i morgen, takket være i går.

Du kan mindes ham, og kun det at han er væk-
eller du kan hædre hans minde,
og lade det leve videre.

Du kan græde og lukke din sjæl,
være tom og vende ryggen til-
eller du kan gøre, hvad han ville ønske:
Smile, åbne dine øjne, elske og
fortsætte rejsen.


Jeg har ingen andre ord, der på
nogen måde kan udtrykke hvordan
jeg har det.
Min elskede morfar har fået fred,
og jeg må blive her, uden ham.

Jeg savner ham så meget.
Men morfar har kæmpet
sin kamp færdig, og er uden
smerter nu.
Med tiden vil min smerte
lige så stille forsvinde, og blive
til en smukt og dejligt minde
i mit hjerte.

Du må godt slippe nu morfar.
Vi elsker dig, og vi passer
godt på mormor.
...de ord sagde jeg til morfar
den nat.
Han valgte at slippe i en stund,
hvor han var alene.
Han sov, og vågnede ikke igen.

Jeg elsker dig morfar...