søndag den 28. september 2008

En hurtig uge...

I morgen er det tid til endnu en beboerferie.

Vi skal fire dage til Hundested Kro, og jeg tror bare
at der skal slappes af.
Der er planlagt småture, men det er lidt
ældre beboere der skal med,
så tempoet er anderledes end når hus A er afsted:)

Med 14 dage tilbage til min store rejse,
er det altså rart at have noget at se til.
Denne uge forsvinder hurtigt, og så er der kun én uge tilbage...men hvem tæller;)

Laurits har lovet mig at han nok skal prutte i min seng,
mens jeg er væk...
Og han holder for det meste hvad han lover;)

Hundested, here we come...


lørdag den 27. september 2008

Friweekend...

I dag har Laurits og jeg hygget.

Klokken 11.30 cyklede vi op til gymnasiet og så Rasmus spille fodbold...
12 årige der spiller bold...det er ikke andet end arme og ben,
der rasler rundt;)
Laurits og Emil spillede deres egen kamp,
mens jeg heppede på Rasmus.

Derefter gik turen ned til *Bækken*, hvor drengene
spillede playstation, mens Heidi og jeg
smuttede til Hillerød.
Efter lidt powershopping vendte vi næserne hjemad igen.
Henrik og Heidi bød på aftensmad...skøn kylling i karry, uhmm:)

Nu er vi hjemme, bare os to.
Laurits har fået nattøj på, og venter spændt på at speedway skal starte på DK4.

I morgen skal Laurits spille sæsonens første håndboldkamp, og han glæder sig!

En dejlig efterårsdag...




onsdag den 24. september 2008

Farvelade...

Laurits og jeg fandt penslerne frem i eftermiddags.

Vi har malet *lange billeder*.
Jeg har længe haft nogle aflange plader stående,
som jeg har grundet.
Nu skulle de pyntes:)

En hyggelig eftermiddag...

*Nogle malere gør solen
til en gul plet,
andre gør en gul plet
til solen*


tirsdag den 23. september 2008

Øv...

Jeg er syg.
Jeg troede at jeg kunne undgå at komme med på holdet
af influenzaramte på Bredegaard, men nej, så let slap jeg ikke:(

Det startede da vi kom hjem fra Rømø.
Jeg var tung i hovedet, men gav den lange køretur skylden.

Jeg havde aftenvagt igår, og jeg vidste at beboerne skulle
lave turnusplan, så jeg snuppede et par piller, og så afsted.
Det gik ikke, så i samråd med mine beboere, blev vi enige om at lave tidlig aftensmad, og ordne turnusplanen mens vi spiste.
Så nåede jeg toget hjem kl.20.09 i stedet for 22.40...
der er en væsenlig forskel når man er skidt.

Laurits var et stort spørgsmålstegn da jeg troppede op midt i
*hvem vil være milionær*...men så er han jo fuld af omsorg.
Jeg fik det tæppet ham puttede med, og jeg måtte altså godt låne Valde (ynglingsbamsen)...dejlige unge:)

Tilgengæld kunne jeg love ham, at han ikke behøvede at komme tidligt i børnehaven...og så var han glad.

Jeg har ligget i sengen det meste af dagen.
Jeg havde stadig feber i formiddags, men her til aften er den væk.
Jeg har ondt i hele kroppen, og mit hoved føles så stort som
et middelsvært græskar...øv.

Et eller andet sted er jeg glad for at det kommer nu.
I næste uge skal jeg på beboerferie i 4 dage,
og så er der kun en uge til at turen går mod Indien...
så bare få det overstået nu, så jeg er klar.

Så er der alle *småopgaverne*...
der skal doseres medicin til 4 uger,
og jeg har op til flere referater der skal renskrives.

Jeg bliver hjemme i morgen også, og så må det være fint med det.
Jeg har ikke tid til at være syg.

Av mit hoved...

*Håbet
ser det usynlige,
føler det uhåndgribelige,
og opnår det umulige*


søndag den 21. september 2008

Store spørgsmål...

Her til aften ligger Laurits og putter hos mig.
Pludselig spørger han:

*Moar, kan to piger godt være kærester?*
*Ja, det kan de godt*, svarer jeg.
*Kan to drenge også være kærester?*
*Ja, det kan de godt Laurits*, svarer jeg igen.
...2 sekunders pause...
*Så er jeg altså kæreste med Nicklas!*

Hvad skal jeg svare?

Jeg har dyb respekt for bøsser og lesbiske...
alligevel hører jeg mig selv sige:
*Jeg tror at du er rigtig gode venner med Nicklas,
men jeg er sikker på at I ikke er kærester!*

Han er 5 år...jeg var sikker på at de store spørgsmål ikke skulle
komme før om mange år.

Man lærer noget nyt om sit barn hver dag... ;)

*Børn forventer
lige så meget
af dig,
som du forventer
af dem*

onsdag den 17. september 2008

Der bli'r stille...

Pædagogfaget er alsidigt...

Idag har jeg haft en af de lidt tungere opgaver.
Jeg har ledsaget en af mine beboere til en begravelse.

Begravelser er svære i forvejen, men at ledsage til en
er lige så svært.
Min beboer var tydeligt mærket af situationen,
og turen til Roskilde var lang.
Vi brugte meget tid på at snakke om, at det er ok at græde.
At det at blive ked af det, er lovligt...ikke pinligt.

Der var mange mennesker i kirken.
Moderen til den meget unge kvinde der var gået bort,
kom over og hilste på, med et knus til min beboer.
Kirken var fuld af buketter i vidunderlige farver, og dem brugte jeg tid på, at beskrive.

Vi sang 4 smukke salmer, men der var stille ved min side.
Den stilhed er ikke rar, når man er vant til at høre en flot
sangstemme fra dennes mund.

Afsked ved rustvognen...her blev det for meget,
selv for den tapreste.
Stille stod vi, mens alle sagde farvel.
Jeg skal, som professionel, ikke dele knus ud til højre og venstre, men i denne situation, var et kram fuld berettiget.

Hjem til Bredegaard igen.

Arbejdsdagen er slut...en anderledes én af slagsen...

*Der bli´r stille
i verden,
når vi er væk*


tirsdag den 16. september 2008

En hård dag...

*Laurits...?*
*Jaa!*
*Sover du...?*
*NEJ moar!*

...Sådan lyder det ofte hjemme hos mig;)

Selvom Laurits er fem år, så er han altså træt når han kommer hjem fra børnehave. Det er værst når han har været tidlig oppe.
Så vil han gerne se lidt tegnefilm...og her er det at moderen, med jævne mellemrum, chekker om der snorkes;)

I eftermiddags lød det for første gang sådan her:

*Laurits...?*
*Jaa!*
*Sover du...?*
*NEJ moar!*

3½ minut efter...

*Laurits...?*
*Jaa!*
*Sover du...?*
*NEJ moar!*

1½ minut senere...

*Laurits...?*
*Jaaa...*
*Sover du...?*
*Jaa...lidt...*;)

Så var det tid til en powernap på 15 minutter...og så er han frisk igen.

Min søn har altid haft et godt sovehjerte...

*Husk at stilheden
nogle gange det bedste svar.*


mandag den 15. september 2008

Prik...

Det var det...et prik, og jeg er klar til Indien...

Jeg var sikker på at jeg skulle stikkes to gange;), for jeg havde jo hentet min tyfusvaccine på apoteket den anden dag.
En lille æske, som jeg var sikker på indeholdt en ampul...men som viser sig at indeholde tre piller, som skal tages med en dags mellemrum!

Det synes Lars, min læge, nu var meget charmerende...at jeg troligt havde puttet dem i tasken, og kørt mig selv en lille smule op over at skulle stikkes;)
Det si'r jo også lidt om, hvor meget jeg har læst på æsken c",)

Så alt i alt kom jeg afsted med et prik og en recept på malariapiller.

Lars mener iøvrigt at det vil være mest sikkert at jeg medbringer min egen livlæge...han melder sig frivilligt;)
Jeg fortalte ham, at jeg ikke er sikker på, at han vil synes om at vade rundt med 4 kvinder i 9 dage, som snakker en ko ud af en kløvermark:)
...han så det ikke som et problem;)

Under en måned til afrejse...

*Jeg tror, at lige meget
hvorhen din rejse fører dig,
venter nye guder på dig dér,
med guddommelig tålmodighed
- og latter*


søndag den 14. september 2008

40 år og færdig...?

...Bestemt ikke! ;)

I går var jeg var til fødselsdag hos en gut, der klart viser at man ikke nødvendigvis er *færdig* som 40 årig;)

2 gange Jesper havde slået sig sammen, og holdt en hyggelig fest i Helsingør.
Heidi og jeg fulgtes med Annettes søster og mor i bussen til Helsingør.
Det er efterhånden nogle år siden Heidi har kørt i bus, og det fik vi en del sjov ud af:)

Der var lavet skøn mad til os, som vi nød, og bagefter stod den på kulørte drinks...
tak Jesper, det er længe siden jeg har smagt en *Filur*;)
Der var en rigtig hyggelig stemning hele aftenen.
En enkelt valgte at snuppe sig en lur, de mest pudsige steder...ham holdt vi lidt øje med...mere hvis han faldt ned af barstolen;)

Da klokken nærmede sig 1, snuppede vi en taxa hjem.
Sådan endte de fire tøser der fulgtes til fest, med at følges hjem igen.

Der var stille i lejligheden, og den stilhed elsker jeg.
Jeg kan lige få ordnet det sidste af verdensituationen, inden jeg finder min seng.

En rigtig hyggelig aften...


torsdag den 11. september 2008

Fridag...

Jeg har holdt fri i dag, sammen med Laurits.

Efter 3 super spændende dage med medicinundervisning,
så er man altså lidt brugt.
Til dagligt sidder jeg ikke så meget ned, og jeg taler meget;),
så efter et par dage hvor jeg har lyttet og skrevet ned, er jeg kommet lidt tidligere i seng de seneste aftner.

Laurits og jeg har hygget os.

Vi kørte i centret, fik handlet og hentet min
tyfusvaccine på apoteket.
Jeg var lidt spændt på hvor meget jeg skulle af med, men blev dejlig overrasket...160,25 kr., så det er jo lige til at overkomme:)

Vi kørte over til mor og far, hvor vi spiste frokost og fik sludret.

I morgen kan mor og jeg glæde os over at der kun er en måned til vi snupper et fly til Indien.
Det kommer rigtig tæt på nu, og vi er begyndt at tænke praktisk...nogen vil mene at det er lidt tidligt, men sådan er mor og jeg bygget...det er godt at have styr på tingene;)

På mandag skal jeg til lægen og have mine vacciner. Tyfus, leverbetændelse og en recept på malariapiller.

En arbejdsdag mere, og så er der weekend med fest lørdag og hygge søndag:)

Dejligt at se frem til...

*Når man får tilbudt
det helt store eventyr,
siger man ikke nej*



søndag den 7. september 2008

Åhh, jeg må ha'...medicin, medicin medicin med det samme...

I morgen går det løs...jeg skal på et længe ventet medicinkursus.

Jeg har snart været på Bredegaard i 2 år, men først nu har
det været muligt at komme afsted.
Jeg synes selv at jeg har temmelig meget styr
på mine beboers medicin,
men det skal blive dejligt at komme afsted, og lærer noget mere om emnet.

I morgen tidlig kl.06.29 går turen med bus til Lyngby, og herfra videre til Herlev.
Vi slutter kl.15.15, og så er det bare med at komme til Græsted og hente Laurits, som lige får en fridag hos tante Heidi...dejligt:)

Tre dage på skolebænken...

*Sammenlign ikke dig selv
med andre.
Anerkend dine egne
stærke sider*


fredag den 5. september 2008

Hård arbejdsdag...

...Kan jeg på ingen måde prale af idag:)

Med to beboere i Norge, og kun én beboer med hjemmedag, ja så var der dømt hygge;)
Min kollega og jeg snuppede en bil og kørte til Hillerød,
med beboeren under armen.

I hus A er vi temmelig gode til at tage billeder,
hvis vi skal sige det selv.
Men hvorfor skal gode billeder ligge inde i computeren, når der er masser af plads på væggene?
Jeg har printet 22 fotos ud, som nu skal vise
vores gæster i hus A, at her er liv og glade dage og en masse livskvalitet!

Jeg havde lovet min beboer at vi smuttede ind og sagde hej til mor i boghandleren.
I hus A bliver der fulgt godt med i vores familieliv, og de har styr på børn, forældre og bedsteforældre;)

Vi stødte dog i første omgang på min mormor.
Det var lige noget der passede selskabet...hold da op hvor er det hyggeligt!
Ind og sige hej til mor, og der bliver bagefter spurgt ind til, om vi mon møder flere af mine familiemedlemmer...det mener jeg nu ikke der er chance for.
Men man skal jo aldrig sige aldrig...da vi passerer en café, sidder mormor der sammen med morfar!
Hen og hilse på, og et kæmpe smil breder sig på beboerens ansigt...
*Nu har jeg snart mødt hele din familie Jette!*,
og det kan jeg jo kun give ham ret i:)

Det planlagte skoindkøb skal overstås og vi skal også nå at kigge på rammer, inden turen igen går mod Bredegaard.

Formiddagen ender med en dejlig frokost hjemme i hus A.

...skal det lige nævnes med småt, at jeg fandt en badedragt, som jeg da må ha' med til Indien...det positive er, at den er to numre mindre en den gamle jeg har:)...skønt!

Endnu en dejlig dag på arbejdet er slut...

*Ikke alt, der kan tælles,
tæller,
og ikke alt, der tæller,
kan tælles*




onsdag den 3. september 2008

Blå mænd...

Har man ikke set *Blå mænd*, så skynd jer ind og se den!

Det er dog den sjoveste film, jeg længe har set:)
Farmor kom og passede på Laurits, og vi nåede 19 forestillingen.
Midt i en temmelig sur tid, så var det skrup dejligt med et godt grin:)

Scenen med skyer der flækker og lyn der først larmer når de rammer jorden, gav mig tårer i øjnene af grin...øhh, man skal nok ha' været der, for at forstå det;)

Skynd jer afsted, der venter en god oplevelse...

tirsdag den 2. september 2008

En brag af en fest...

Der var stor fest på Bredegaard i går!

Beboerne startede med en lækker brunch.
Derefter kom der en hestevogn, som kørte de glade beboere en tur rundt om Bredegaard.
Det var noget der gjorde lykke, og flere blev siddende igen og igen, for at få en tur mere:)

I parken var der arrangeret en *tovskattejagt*, som også var et stort hit.

Så var det tid at slappe af, før turen gik ned i det store telt,
hvor alle mødte festklædte op.
Det er så dejligt at opleve personalet også gør en
masse ud af påklædningen.
Det gjorde os til de gæster vi var...også selvom vi var der
for at hjælpe:)

En velkomstdrink, og så var festen igang!

Vi var så heldige at onkel S ville komme og spille for os...og det var også det han blev præsenteret som...Onkel Søren...til stor glæde for beboerne...og en stolt næse;)

En ny verden åbnede sig for beboerne...karaoke.
Det måttes prøves og de hyggede sig med det.
Så meget, at flere snakkede om, ham onkel Søren ville de gerne ha' besøg af...selvom vi ikke holdt fest:)

Vi fik dejlig mad, og inden længe stod *På slaget 12* på scenen.
Det var en stor oplevelse for os alle.
Hold da op hvor kan den lille kvinde synge!!
Og hun gav sig utrolig god tid til at snakke med beboere og personale.

Vi fik danset, sunget, holdt taler og hygget i stor stil!

Aftenen sluttede af med et kæmpe fyrværkeri, som beboerne nød på hver deres måde.

Alle forlod festen, trætte men i vældig humør:)

I dag holder de fri på Bredegaard.

Det er jo ikke hver dag at vi fylder 75 år, og derfor skal der også være plads til en fridag i dagens anledning:)

Bredegaard længe leve...