...og alligevel så lang fra :(
Jeg skal opereres d.12.02, og hvor mærkeligt det end lyder, så glæder jeg mig.
Jeg har ikke haft anfald længe, og jeg bilder mig selv ind, at det er fordi jeg har lagt min kost helt om.
Det trives jeg med, og håber at jeg kan blive i den nye livstil, efter operationen.
Man glemmer efterhånden hvor ondt et galdestensanfald gør, og når det pludselig kommer igen, ja så kommer man hurtigt i tanke om hvor ubehageligt det er.
Jeg har lige haft 3 anfald, som perler på en snor.
Første anfald, fredag aften, næste anfald, fredag nat og foreløbig sidste anfald kom i aftes, da jeg havde spist en meget mild aftensmad.
Det sidste anfald blev ved hele aftenen og det meste af natten.
For første gang måtte jeg lægge mig til at sove, med smerterne...øv, noget møg!!
Lige nu sidder jeg og overvejer at spise lidt morgenmad, men jeg tør dårlig...jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det hele starter forfra, og det orker jeg bare ikke.
Jeg har meldt mig syg i dag, og det er bare dårlig stil, dagen før min ferie starter. Jeg har opgaver på jobbet, som kun er halvt løst, og det synes jeg bestemt ikke om.
Jeg tæller dagene nu... :(
søndag den 27. januar 2008
torsdag den 24. januar 2008
Kliken er samlet...
Det er så stort!
For mange år siden gik jeg til svømning, og der blev kliken dannet.
Vi var seks, 3 tøser og 3 gutter, og vi var sammen altid. Vi boede i Espergærde, og jeg tror ikke der er ét sted i byen, vi ikke har gået tur.
Vi var hos hinanden på skift, og vores forældre kendte os alle.
Min mor har bagt, jeg ved ikke hvor mange banankager, som drengene tog sig kærligt af...og når fadet var tomt, gik de i køkkenet og vaskede det af. Det gjorde man dengang ;)
Vi har grint sammen, tudet sammen, været fulde sammen, og vi har snakket mange nætter, sammen.
På et tidspunkt blev vi skilt fra hinanden. Det var på tide at skabe vores egne små familie, hver for sig.
Os tøser var kun væk fra hinanden et lille stykke tid, for da vores familier var skabt, søgte vi hinanden igen.
Nu mødes vi påny.
Alle trådene er samlet, og jeg er temmelig sikker på, at trådene kan blive til et tykt reb, som kan tåle hvad som helst.
Fem af os, mødtes 2. juledag, og det var en suveræn aften!
Nu er 6. mand fundet, og nu skal vi ses snart igen. Jeg glæder mig rigtig rigtig meget til at vi sidder sammen igen...som dengang da vi var unge, uden bekymringer og livet blev levet fra dag til dag.
Vi har en masse livserfaring, på godt og ondt, med i vores rygsække. Jeg er sikker på, at alt dette kun vil gøre snakken mere spændende.
Gamle venner, gamle minder, stor glæde...
For mange år siden gik jeg til svømning, og der blev kliken dannet.
Vi var seks, 3 tøser og 3 gutter, og vi var sammen altid. Vi boede i Espergærde, og jeg tror ikke der er ét sted i byen, vi ikke har gået tur.
Vi var hos hinanden på skift, og vores forældre kendte os alle.
Min mor har bagt, jeg ved ikke hvor mange banankager, som drengene tog sig kærligt af...og når fadet var tomt, gik de i køkkenet og vaskede det af. Det gjorde man dengang ;)
Vi har grint sammen, tudet sammen, været fulde sammen, og vi har snakket mange nætter, sammen.
På et tidspunkt blev vi skilt fra hinanden. Det var på tide at skabe vores egne små familie, hver for sig.
Os tøser var kun væk fra hinanden et lille stykke tid, for da vores familier var skabt, søgte vi hinanden igen.
Nu mødes vi påny.
Alle trådene er samlet, og jeg er temmelig sikker på, at trådene kan blive til et tykt reb, som kan tåle hvad som helst.
Fem af os, mødtes 2. juledag, og det var en suveræn aften!
Nu er 6. mand fundet, og nu skal vi ses snart igen. Jeg glæder mig rigtig rigtig meget til at vi sidder sammen igen...som dengang da vi var unge, uden bekymringer og livet blev levet fra dag til dag.
Vi har en masse livserfaring, på godt og ondt, med i vores rygsække. Jeg er sikker på, at alt dette kun vil gøre snakken mere spændende.
Gamle venner, gamle minder, stor glæde...
tirsdag den 22. januar 2008
Morgensang...
Dem der kender Laurits godt, ved at han starter med at snakke og synge, når han slår øjnene op...og han stopper ikke før han falder i søvn om aftenen.
Vi har længe hørt *Bamses allergo'este* i bilen og inde på hans værelse.
Han kan alle sangene og småsnakken i mellem numrene. Det er så sødt at høre på.
I morges da vi gik over til børnehaven, sludrede vi som vi plejer.
Da vi gik over vejen, og han kom op på cyklen igen, begyndte han at synge *nydningsangen*. Han cyklede ved siden af mig, og han skrålede!
Jeg tysser på ham, når han taler meget højt, men denne morgensang måtte jeg bare nyde.
Jeg er ret sikker på, han ikke selv tænker over, at han synger så højt, at alle kan hører ham.
Det bedste ved hans sang var, at vi mødte andre morgenmennesker, som fik et stort smil på læben, da de passerede os.
Jeg håber at de har nydt sangen, lige så meget som jeg...
*Det har en god betydning,
at sidde i aftensnydningen...
dig og mig,
og mig og dig...*
Bamse
Vi har længe hørt *Bamses allergo'este* i bilen og inde på hans værelse.
Han kan alle sangene og småsnakken i mellem numrene. Det er så sødt at høre på.
I morges da vi gik over til børnehaven, sludrede vi som vi plejer.
Da vi gik over vejen, og han kom op på cyklen igen, begyndte han at synge *nydningsangen*. Han cyklede ved siden af mig, og han skrålede!
Jeg tysser på ham, når han taler meget højt, men denne morgensang måtte jeg bare nyde.
Jeg er ret sikker på, han ikke selv tænker over, at han synger så højt, at alle kan hører ham.
Det bedste ved hans sang var, at vi mødte andre morgenmennesker, som fik et stort smil på læben, da de passerede os.
Jeg håber at de har nydt sangen, lige så meget som jeg...
*Det har en god betydning,
at sidde i aftensnydningen...
dig og mig,
og mig og dig...*
Bamse
mandag den 21. januar 2008
Fastelavn er mit navn...
Så nærmer den sig...fastelavnen.
Når man, som jeg, ikke er ferm med nål og tråd, så må man købe en dragt.
Laurits har snakket om at han gerne vil være spidermann igen i år, så den dragt gik vi efter.
Sådan blev det dog ikke.
Butikken bugnede med dragter, nogle flottere end andre, og Laurits var ikke lang tid om at vælge...en klovnedragt.
Jeg spurgte ham et par gange, om han var sikker. Dragten kostede 130 kr., og jeg vil jo helst ikke købe mere end én ;)
Der var ingen tvivl, så klovnedragten blev købt, og den har næsten ikke været af drengen siden.
Han ser helt vidunderlig ud i den, synes moderen, og han er vild med parykken.
Kan du gætte hvem jeg er...
søndag den 20. januar 2008
Tøsekomsammen...
Her til aften, har jeg været ude og spise med tre piger. Vi ses...ikke tit nok...men når vi kan få os samlet.
Det er meget at snakke om, når der går lidt længe mellem at vi mødes.
Café Vivaldi dannede rammen om aftenen. Vi har spist vidunderlig mad, mens snakken har vandret på kryds og tværs af bordet.
Inden man får set sig om, er der gået mange timer.
Det var dejligt at se pigerne, og jeg håber ikke at der går så længe igen, før vi kan samles.
Skøn aften...
Det er meget at snakke om, når der går lidt længe mellem at vi mødes.
Café Vivaldi dannede rammen om aftenen. Vi har spist vidunderlig mad, mens snakken har vandret på kryds og tværs af bordet.
Inden man får set sig om, er der gået mange timer.
Det var dejligt at se pigerne, og jeg håber ikke at der går så længe igen, før vi kan samles.
Skøn aften...
Imperiets juvel...
Nu sker det endelig!
Den 12.10.08 går rejsen til Indien.
Jeg var der i 1999, men turen blev anderledes end jeg havde regnet med, og jeg kom hjem uden at have set alt det som jeg skulle.
Siden har jeg vidst at jeg måtte dertil igen.
Dengang spurgte jeg min kære veninde Susanne, om hun ville rejse med mig, og uden tøven sagde hun ja!
Et par dage senere spurgte hun om jeg ville ha' noget imod at hendes mor, Karen, tog med, og da Karen er min reservemor, syntes jeg bare at det var en skøn idé.
Men den bedste overraskelse jeg kunne få, var da min vidunderlige mor ringede og spurgte om hun også måtte tage med.
Jeg blev så glad og meget overrasket, for det længste væk mor har været, er Oslo, og hun har aldrig fløjet!!
Siden har vi fire vidst, at vi på et tidspunkt skulle dele denne oplevelse sammen.
Der skulle dog gå en del år, før vi kunne komme af sted.
Men nu...nu er tiden inde, og vi er klar!
I næste uge bestiller vi billetter, og så kan vi bare gå sommeren i møde, med rejsefeber i maven, og glæder os til den kæmpe store oplevelse det vil blive.
Vi har valgt en rundrejse på 9 dage, hvor vi skal se en masse smukke ting, byer, elefanter og bedst af alt...synes jeg...Taj Mahal!
Jeg er fuldstændig sikker på, at der på dette sted, må være en ro, som vil være til at tage og føle på.
Det er et af de smukkeste steder jeg kan komme i tanke om, og jeg glæder mig til at få lov at være en del af det.
Jeg glæder mig så meget til at være af sted med tre pragtfulde kvinder, som jeg elsker så højt.
...og jeg glæder mig til at få opfyldt et ønske, som har været så mange år undervejs.
At rejse, er at leve...
Den 12.10.08 går rejsen til Indien.
Jeg var der i 1999, men turen blev anderledes end jeg havde regnet med, og jeg kom hjem uden at have set alt det som jeg skulle.
Siden har jeg vidst at jeg måtte dertil igen.
Dengang spurgte jeg min kære veninde Susanne, om hun ville rejse med mig, og uden tøven sagde hun ja!
Et par dage senere spurgte hun om jeg ville ha' noget imod at hendes mor, Karen, tog med, og da Karen er min reservemor, syntes jeg bare at det var en skøn idé.
Men den bedste overraskelse jeg kunne få, var da min vidunderlige mor ringede og spurgte om hun også måtte tage med.
Jeg blev så glad og meget overrasket, for det længste væk mor har været, er Oslo, og hun har aldrig fløjet!!
Siden har vi fire vidst, at vi på et tidspunkt skulle dele denne oplevelse sammen.
Der skulle dog gå en del år, før vi kunne komme af sted.
Men nu...nu er tiden inde, og vi er klar!
I næste uge bestiller vi billetter, og så kan vi bare gå sommeren i møde, med rejsefeber i maven, og glæder os til den kæmpe store oplevelse det vil blive.
Vi har valgt en rundrejse på 9 dage, hvor vi skal se en masse smukke ting, byer, elefanter og bedst af alt...synes jeg...Taj Mahal!
Jeg er fuldstændig sikker på, at der på dette sted, må være en ro, som vil være til at tage og føle på.
Det er et af de smukkeste steder jeg kan komme i tanke om, og jeg glæder mig til at få lov at være en del af det.
Jeg glæder mig så meget til at være af sted med tre pragtfulde kvinder, som jeg elsker så højt.
...og jeg glæder mig til at få opfyldt et ønske, som har været så mange år undervejs.
At rejse, er at leve...
torsdag den 17. januar 2008
Fødselsdag...
Findes der noget hyggeligere end en fødselsdag?
Jeg synes det er så dejligt, at sådan en dag, stadig kan samle det meste af familien, venner og unger.
Onkel S var fødselaren i går.
Der blev hygget i Græsted, med boller, kage og en masse snak.
Det er lang tid siden at vi har været sammen, og det kan jeg altså godt få lidt *abstinenser* af.
Hvor er det godt at golfsæsonen snart starter op igen. Ikke fordi jeg har tænkt mig at spille, men fordi vi så igen er sammen med onkel S og tanten hver mandag.
Det er en hyggelig aften, gennem sommeren...ligesom alle de andre aftener/weekender også er. Vi snakker utrolig godt sammen.
Vores unger hygger sig. Om de sidder ved computeren og spiller sammen, eller om de ligger med numsen i badebassinet og sprøjter vand på hinanden...de trives.
Dejlige familie...
Jeg synes det er så dejligt, at sådan en dag, stadig kan samle det meste af familien, venner og unger.
Onkel S var fødselaren i går.
Der blev hygget i Græsted, med boller, kage og en masse snak.
Det er lang tid siden at vi har været sammen, og det kan jeg altså godt få lidt *abstinenser* af.
Hvor er det godt at golfsæsonen snart starter op igen. Ikke fordi jeg har tænkt mig at spille, men fordi vi så igen er sammen med onkel S og tanten hver mandag.
Det er en hyggelig aften, gennem sommeren...ligesom alle de andre aftener/weekender også er. Vi snakker utrolig godt sammen.
Vores unger hygger sig. Om de sidder ved computeren og spiller sammen, eller om de ligger med numsen i badebassinet og sprøjter vand på hinanden...de trives.
Dejlige familie...
tirsdag den 15. januar 2008
Helt stille...
Jeg kommer i seng nu, jeg skal bare lige...
Sådan lyder det tit fra mig, om aftenen. Jeg er på vej, men jeg skal lige have styr på dagens sidste opgaver.
Fjernsynet bliver slukket i soveværelset, og en snorken breder sig fra hver sin ende af lejligheden.
Jeg elsker nattetimerne.
I mine ferier er jeg ikke lang tid om at vende dag til nat, for jeg arbejder godt om natten.
Her er så stille.
Ingen der kalder på rugbrødsmadder, hjælp til bukserne eller bare et øje på hvad der sker, når der bliver tyst hvor Laurits er ;)
Jeg sætter mig ved computeren, og lader mig fører af sted til fjerne egne, og spændende hjemmesider.
Jeg kigger mails igennem, læser blogs, og ordner lidt arbejde der har forvildet sig med hjem.
Hjemmearbejde, fordi jeg nogle gange er for hurtigt til at sige: "Den klarer jeg, jeg ta'r det med hjem, så har du det i morgen".
Jeg spiller *Mah Jong*, fordi jeg her kan stresse fuldstændig af.
Tankerne for lov at svæve af sted, og ingen, andre end mig behøver vide hvad de indeholder...som min kære far altid siger, så er tanker toldfri.
Han har så evig ret.
I morgen når uret ringer fortryder jeg et kort øjeblik, at det blev sent.
Med jeg har altid glemt det, når natten falder på igen.
Jeg kommer nu, jeg skal bare lige...
Sådan lyder det tit fra mig, om aftenen. Jeg er på vej, men jeg skal lige have styr på dagens sidste opgaver.
Fjernsynet bliver slukket i soveværelset, og en snorken breder sig fra hver sin ende af lejligheden.
Jeg elsker nattetimerne.
I mine ferier er jeg ikke lang tid om at vende dag til nat, for jeg arbejder godt om natten.
Her er så stille.
Ingen der kalder på rugbrødsmadder, hjælp til bukserne eller bare et øje på hvad der sker, når der bliver tyst hvor Laurits er ;)
Jeg sætter mig ved computeren, og lader mig fører af sted til fjerne egne, og spændende hjemmesider.
Jeg kigger mails igennem, læser blogs, og ordner lidt arbejde der har forvildet sig med hjem.
Hjemmearbejde, fordi jeg nogle gange er for hurtigt til at sige: "Den klarer jeg, jeg ta'r det med hjem, så har du det i morgen".
Jeg spiller *Mah Jong*, fordi jeg her kan stresse fuldstændig af.
Tankerne for lov at svæve af sted, og ingen, andre end mig behøver vide hvad de indeholder...som min kære far altid siger, så er tanker toldfri.
Han har så evig ret.
I morgen når uret ringer fortryder jeg et kort øjeblik, at det blev sent.
Med jeg har altid glemt det, når natten falder på igen.
Jeg kommer nu, jeg skal bare lige...
søndag den 13. januar 2008
Håndbold...
Det er skægt at tænke tilbage på, hvilke holdninger man havde før man fik børn.
Jeg var ved at være godt træt af alt den håndbold, der fyldte meget af tiden, i vores lille tosomhed.
Jeg lovede mig selv, at jeg ikke var en af de mødre, der rendte rundt i hallen, og sørgede for at deres børn ikke løb over stregen, mens farmand spillede.
Vi havde været hjemme med Laurits i en uge, da han skulle med i hallen første gang.
Siden er det gået slag i slag
Det kan godt være at Laurits ikke kan arve noget genetisk fra os, men i dette tilfælde er det heller ikke nødvendigt.
Laurits er lige så bidt af en gal bold, som hans far!
Han elsker håndbold, og han er ret god til det.
Det er godt at ha' en far der er formand for hele håndboldklubben, så man kan blive det yngste medlem.
Til træningen hver torsdag, er Laurits den mindste spiller. Men det er ingen hindring. Han skyder og griber bedre end de fleste...fortæller den stolte mor... men han øver sig også hele tiden.
I dag er det så kampdag. De små skal spille først, og senere er det fars tur.
Hvor er det godt at man kan ændre holdning.
I dag ville jeg ikke undvære at Laurits går op i sin sport, på samme måde som faderen. De brænder for det, og de deler den glæde.
Ja, mor sidder på sidelinien, og tager billeder.
Giv den gas Laurits...
Jeg var ved at være godt træt af alt den håndbold, der fyldte meget af tiden, i vores lille tosomhed.
Jeg lovede mig selv, at jeg ikke var en af de mødre, der rendte rundt i hallen, og sørgede for at deres børn ikke løb over stregen, mens farmand spillede.
Vi havde været hjemme med Laurits i en uge, da han skulle med i hallen første gang.
Siden er det gået slag i slag
Det kan godt være at Laurits ikke kan arve noget genetisk fra os, men i dette tilfælde er det heller ikke nødvendigt.
Laurits er lige så bidt af en gal bold, som hans far!
Han elsker håndbold, og han er ret god til det.
Det er godt at ha' en far der er formand for hele håndboldklubben, så man kan blive det yngste medlem.
Til træningen hver torsdag, er Laurits den mindste spiller. Men det er ingen hindring. Han skyder og griber bedre end de fleste...fortæller den stolte mor... men han øver sig også hele tiden.
I dag er det så kampdag. De små skal spille først, og senere er det fars tur.
Hvor er det godt at man kan ændre holdning.
I dag ville jeg ikke undvære at Laurits går op i sin sport, på samme måde som faderen. De brænder for det, og de deler den glæde.
Ja, mor sidder på sidelinien, og tager billeder.
Giv den gas Laurits...
fredag den 11. januar 2008
Tak...
Klokken 0.18 i nat, kommer Laurits tumplende ind i soveværelset, med natskæve krøller i håret.
Han kravler op i midten af sengen, som er hans plads, og lægger sig ned.
Jeg putter hans dyne godt omkring ham, og kysser ham, som jeg altid gør, når han kommer ind til mig.
Men i nat sker det vidunderlige, min søn kigger mig lige i øjnene og si'r:*Tak mor!*
Sekundet efter sover han, og jeg ligger og kigger på ham.
Han er min...
*Man finder sit liv,
der hvor man elsker.*
Han kravler op i midten af sengen, som er hans plads, og lægger sig ned.
Jeg putter hans dyne godt omkring ham, og kysser ham, som jeg altid gør, når han kommer ind til mig.
Men i nat sker det vidunderlige, min søn kigger mig lige i øjnene og si'r:*Tak mor!*
Sekundet efter sover han, og jeg ligger og kigger på ham.
Han er min...
*Man finder sit liv,
der hvor man elsker.*
Hygge...
Lykke er, når en skøn veninde ringer og si'r:
"Må jeg ikke komme over til en kop kaffe?", og 5 min. efter er hun her.
Det er så rart at ikke alt behøver at være planlagt en uge i forvejen.
At man nogle gange bare dumper ind, og nyder øjeblikket.
Vi sad i hver vores sofa, med benene oppe, og sludrede som vi altid har gjort.
Lykke er gode venner...
"Må jeg ikke komme over til en kop kaffe?", og 5 min. efter er hun her.
Det er så rart at ikke alt behøver at være planlagt en uge i forvejen.
At man nogle gange bare dumper ind, og nyder øjeblikket.
Vi sad i hver vores sofa, med benene oppe, og sludrede som vi altid har gjort.
Lykke er gode venner...
onsdag den 9. januar 2008
Computerfri dag...
Onsdag er computerfri dag hos Fam. Jeppesen.
Laurits er meget glad for computeren, og jeg synes faktisk at det er en god ting, selvom han kun er 4 år.
Han kan lige så godt øve sig nu, for han støder på den når han skal i skole.
Han er faktisk ret god til de forskellige spil, og jeg hører tydeligt når han vinder...eller det modsatte ;)
Onsdag holder computeren så fri, og det er Laurits helt på det rene med.
Det bedste han ved, er hvis han kan lokke mor og far til at spille et hyggeligt spil sammen alle 3.
I eftermiddags, har vi hygget os med et quiz spil med en masse spørgsmål.
Laurits og far skal altid være på hold sammen, for så er de sikre på at de kan vinde over mor...og det gør de så også de fleste gange.
Der er ingen tvivl om at han hygger sig, og det giver os mulighed for at være sammen om noget rigtig hyggeligt.
Længe leve onsdag eftermiddag...
Laurits er meget glad for computeren, og jeg synes faktisk at det er en god ting, selvom han kun er 4 år.
Han kan lige så godt øve sig nu, for han støder på den når han skal i skole.
Han er faktisk ret god til de forskellige spil, og jeg hører tydeligt når han vinder...eller det modsatte ;)
Onsdag holder computeren så fri, og det er Laurits helt på det rene med.
Det bedste han ved, er hvis han kan lokke mor og far til at spille et hyggeligt spil sammen alle 3.
I eftermiddags, har vi hygget os med et quiz spil med en masse spørgsmål.
Laurits og far skal altid være på hold sammen, for så er de sikre på at de kan vinde over mor...og det gør de så også de fleste gange.
Der er ingen tvivl om at han hygger sig, og det giver os mulighed for at være sammen om noget rigtig hyggeligt.
Længe leve onsdag eftermiddag...
mandag den 7. januar 2008
Farmand...
Laurits er 4 år, og er nået alderen med de skønne, alvorlige og dejlige spørgsmål.
I går aftes da vi spiste aftensmad, spurgte han pludselig:
"Mor, når jeg bli'r 20 år og voksen, hvordan bli'r jeg så en far, for så er der jo to far??"
Så sad jeg der, midt i en mundfuld pisabrød med lækkert fyld, og måtte finde en god forklaring til det spørgsmål (:
Vi talte så om, at der sagtens kan være flere fædre på én gang.
At blive far krævede jo også at han fandt en kæreste (tror moderen selv, helt naivt)
Vi snakkede om at morfar og bedstefar jo var mors og fars fædre...den skulle han godt nok lige tygge på.
Jeg elsker når Laurits, ofte ud af det blå, kommer med disse spørgsmål.
De kræver af mig, at jeg er på, når han mener det er tid til at besvare de store mysterier.
De kære børn...
*Man skal være 20 år,
når man laver et barn,
og 30 når man får det.*
Sandra, 7 år
I går aftes da vi spiste aftensmad, spurgte han pludselig:
"Mor, når jeg bli'r 20 år og voksen, hvordan bli'r jeg så en far, for så er der jo to far??"
Så sad jeg der, midt i en mundfuld pisabrød med lækkert fyld, og måtte finde en god forklaring til det spørgsmål (:
Vi talte så om, at der sagtens kan være flere fædre på én gang.
At blive far krævede jo også at han fandt en kæreste (tror moderen selv, helt naivt)
Vi snakkede om at morfar og bedstefar jo var mors og fars fædre...den skulle han godt nok lige tygge på.
Jeg elsker når Laurits, ofte ud af det blå, kommer med disse spørgsmål.
De kræver af mig, at jeg er på, når han mener det er tid til at besvare de store mysterier.
De kære børn...
*Man skal være 20 år,
når man laver et barn,
og 30 når man får det.*
Sandra, 7 år
lørdag den 5. januar 2008
Gamle minder...
I går forsøgte jeg at få styr på alle vores dvd'er, og det indbefattede en del oprydning på hylderne i reolen.
Jeg fik øje på en notesbog mellem vores bøger, og jeg undrede mig et kort øjeblik over hvad den mon lavede der. Jeg glemte den igen.
I dag, til frokost, kom jeg pludselig i tanke om den. Hvad mon der stod i den?
Jeg fandt den frem, og pludselig var jeg tilbage i 2000, helt præcis d.14. august.
Notesbogen viste sig at være en dagbog over min første graviditet.
Jeg har skrevet til barnet i min mave, og mens jeg læste, kunne jeg tydeligt huske den glæde og spænding som jeg oplevede i de dage.
Men jeg kunne også læse, at jeg allerede dengang var i tvivl om det ville lykkes.
En tvivl som jeg tror at alle gravide oplever, men jeg er stadig sikker på, jeg godt vidste at jeg ikke ville kunne holde på mine børn.
Det sidste jeg skriver er at jeg har været hos lægen som sendte mig til scanning fordi hun var sikker på at jeg ventede tvillinger, noget som min læge på sygehuset også senere kom frem til.
Jeg kan slet ikke huske at jeg har skrevet denne dagbog.
Hvor er det mærkeligt, en almindelig lørdag formiddag, at blive sendt tilbage i tiden.
Pludselig, at mærke et lille stik af smerte i ens hjerte, fordi man husker hvordan ens liv kunne have set ud i dag, hvis alt var gået efter planen.
Alt gik ikke efter planen, men jeg var så utrolig heldig at få lov til at opleve en ny plan.
En plan som i den grad forandrede mit liv, men som gav mig lov til at blive mor alligevel. Mor til en helt vidunderlig dreng, som ikke havde nogen i sit liv, til at passe på ham, før vi kom.
Jeg vil altid have en lille bitte plads i mit hjerte, hvor sorgen over de børn jeg mistede, har hjemme.
Men resten af mit hjerte er fyldt med kærlighed til min dejlige dreng.
Når jeg ser på Laurits i dag, ved jeg at han ikke kan høre til andre steder end hos mig.
Han er min med alt hvad det indbefatter.
Han er mit hjertebarn, og jeg elsker ham ud over alle grænser.
Se hvad oprydning kan gøre... :)
*Kærlighed er
glæden ved at
have brug for
hinanden.*
Jeg fik øje på en notesbog mellem vores bøger, og jeg undrede mig et kort øjeblik over hvad den mon lavede der. Jeg glemte den igen.
I dag, til frokost, kom jeg pludselig i tanke om den. Hvad mon der stod i den?
Jeg fandt den frem, og pludselig var jeg tilbage i 2000, helt præcis d.14. august.
Notesbogen viste sig at være en dagbog over min første graviditet.
Jeg har skrevet til barnet i min mave, og mens jeg læste, kunne jeg tydeligt huske den glæde og spænding som jeg oplevede i de dage.
Men jeg kunne også læse, at jeg allerede dengang var i tvivl om det ville lykkes.
En tvivl som jeg tror at alle gravide oplever, men jeg er stadig sikker på, jeg godt vidste at jeg ikke ville kunne holde på mine børn.
Det sidste jeg skriver er at jeg har været hos lægen som sendte mig til scanning fordi hun var sikker på at jeg ventede tvillinger, noget som min læge på sygehuset også senere kom frem til.
Jeg kan slet ikke huske at jeg har skrevet denne dagbog.
Hvor er det mærkeligt, en almindelig lørdag formiddag, at blive sendt tilbage i tiden.
Pludselig, at mærke et lille stik af smerte i ens hjerte, fordi man husker hvordan ens liv kunne have set ud i dag, hvis alt var gået efter planen.
Alt gik ikke efter planen, men jeg var så utrolig heldig at få lov til at opleve en ny plan.
En plan som i den grad forandrede mit liv, men som gav mig lov til at blive mor alligevel. Mor til en helt vidunderlig dreng, som ikke havde nogen i sit liv, til at passe på ham, før vi kom.
Jeg vil altid have en lille bitte plads i mit hjerte, hvor sorgen over de børn jeg mistede, har hjemme.
Men resten af mit hjerte er fyldt med kærlighed til min dejlige dreng.
Når jeg ser på Laurits i dag, ved jeg at han ikke kan høre til andre steder end hos mig.
Han er min med alt hvad det indbefatter.
Han er mit hjertebarn, og jeg elsker ham ud over alle grænser.
Se hvad oprydning kan gøre... :)
*Kærlighed er
glæden ved at
have brug for
hinanden.*
fredag den 4. januar 2008
Frost i fingrene...
Der burde være en lov der forbød så koldt vejr, som vi har i disse dage!!
Hold da helt op, hvor det suser.
Da jeg kom hjem fra byen, med hænderne fulde af indkøb, måtte jeg sætte mig på mine fingre i 10 min. bare for at få lidt varme ud i dem igen...og dem der kender størrelsen på min po po, ved at det ikke kræver mere end 10 min... (;
Mens jeg sad der, fandt jeg en dejlig citatbog, og jeg tænkte at disse citater nok godt kunne pryde min blog, så dem vil I støde på jævnligt...
Hold jer varme :)
*En skidt kvinde
er en skidt kvinde.
En skidt mand, er
en, der er forkølet.*
Hold da helt op, hvor det suser.
Da jeg kom hjem fra byen, med hænderne fulde af indkøb, måtte jeg sætte mig på mine fingre i 10 min. bare for at få lidt varme ud i dem igen...og dem der kender størrelsen på min po po, ved at det ikke kræver mere end 10 min... (;
Mens jeg sad der, fandt jeg en dejlig citatbog, og jeg tænkte at disse citater nok godt kunne pryde min blog, så dem vil I støde på jævnligt...
Hold jer varme :)
*En skidt kvinde
er en skidt kvinde.
En skidt mand, er
en, der er forkølet.*
torsdag den 3. januar 2008
Bogorm...
Nogen er afhængig af smøger, andre af saltlakrids...jeg er afhængig af bøger!
Da jeg startede i Fredensborg, havde jeg fra 1. dag, en bog med i tasken. Jeg læser når jeg venter på toget, mens jeg sidder i toget, og det samme gentager sig på hjemturen.
Når en bog er ved at være færdiglæst har jeg allerede udtænkt mig en ny der skal læses.
I forgårs var jeg lige ved at panikke!
Jeg havde læst min bog færdig, og havde ikke lige en ny parat...det går simpelthen ikke!
Jeg tog afsted uden, og måtte ty til min mp3 afspiller, som faktisk også altid ligger i min taske.
For nogle kan dette lyde som et mindre problem, men er I klar over hvor langsomt tiden går, på et trinbræt, når man ikke har læsestof med... ;)
Nu er jeg gået i gang med *Den hvide masai*, og den er god, så min *trinbrætstid* er igen fyldt ud, med spændende læsning...
Da jeg startede i Fredensborg, havde jeg fra 1. dag, en bog med i tasken. Jeg læser når jeg venter på toget, mens jeg sidder i toget, og det samme gentager sig på hjemturen.
Når en bog er ved at være færdiglæst har jeg allerede udtænkt mig en ny der skal læses.
I forgårs var jeg lige ved at panikke!
Jeg havde læst min bog færdig, og havde ikke lige en ny parat...det går simpelthen ikke!
Jeg tog afsted uden, og måtte ty til min mp3 afspiller, som faktisk også altid ligger i min taske.
For nogle kan dette lyde som et mindre problem, men er I klar over hvor langsomt tiden går, på et trinbræt, når man ikke har læsestof med... ;)
Nu er jeg gået i gang med *Den hvide masai*, og den er god, så min *trinbrætstid* er igen fyldt ud, med spændende læsning...
Abonner på:
Opslag (Atom)
