tirsdag den 22. januar 2008

Morgensang...

Dem der kender Laurits godt, ved at han starter med at snakke og synge, når han slår øjnene op...og han stopper ikke før han falder i søvn om aftenen.

Vi har længe hørt *Bamses allergo'este* i bilen og inde på hans værelse.
Han kan alle sangene og småsnakken i mellem numrene. Det er så sødt at høre på.

I morges da vi gik over til børnehaven, sludrede vi som vi plejer.
Da vi gik over vejen, og han kom op på cyklen igen, begyndte han at synge *nydningsangen*. Han cyklede ved siden af mig, og han skrålede!
Jeg tysser på ham, når han taler meget højt, men denne morgensang måtte jeg bare nyde.

Jeg er ret sikker på, han ikke selv tænker over, at han synger så højt, at alle kan hører ham.
Det bedste ved hans sang var, at vi mødte andre morgenmennesker, som fik et stort smil på læben, da de passerede os.

Jeg håber at de har nydt sangen, lige så meget som jeg...

*Det har en god betydning,
at sidde i aftensnydningen...
dig og mig,
og mig og dig...*
Bamse



2 kommentarer:

Anonym sagde ...

ja hvor hyggeligt......også lige mig....dig og mig Laurits...det er godt han er glad det var værre hvis han hylede hele vejen.
knus fra mormor

Anonym sagde ...

Dejligt at Laurits er så frisk - du bliver i godt humør og det gør andre også at sådan en lille frisk gut.
Knus fra Marianne