lørdag den 26. november 2011

Når sangene passer...

Nogle gange ville jeg ønske,
at jeg kunne skrive sange.
At jeg kunne finde de ord, som lige passer
til humøret der fylder hovedet i dag.
...men det kan jeg ikke.

Det er der heldigvis mange andre
der gør for mig;)
De skriver smukke sange, som rammer
mit humør dag efter dag.

Er jeg ked, vælger jeg sange der rører mig,
og er jeg jublende glad, så vælger jeg ofte
de samme sange...men så gør de noget
andet ved mig.
Så skal der skrues op, og de skal høres højt,
så der er mulighed for at skråle helt igennem.

Jeg elsker at synge...helst når jeg er alene,
så er der ingen der hører når jeg ikke lige
rammer tonen...og der er ingen der hører
at stemmen knækker, når teksten går
rent ind...

Der er så mange smukke sange,
og for tiden fylder disse to i mit hoved:

Sarah, Okay:
Vi' alle sammen bange for at elske og miste hinanden,
og før vi ved det,
er vi alene igen.
Vi leder efter noget,
prøver at finde en mening,
med livet.
Kigger i spejlet, hvem var det, der kigger tilbage,
hun er perfekt,
men hendes stemme siger, hun er defekt.
Luk dine øjne i, vær' ikke bange for at være
den du er ...

For alle dem der lytter i nat,
er der nogensinde nogen, der har sagt dig at,
du' okaaay, Du' okaaay.
Kan du se, hvad jeg ser, når jeg ser på dig.
Det' stjerneklart, du en stjerne for mig.
Du' okaaay. 


Rasmus Nøhr, Sød musik:

Du er sød musik,
det frækkeste nu er når du tøver lidt
Pausen du tager fra dit første skridt,
mens du holder mig fast i dit øjeblik
Og nu kan jeg høre det,
lyden af hjertet der giver helt slip
Suset når du kysser min øreflip,
og bruset i brystet når du rører det blidt

Du sangene jeg synger
Du tonerne der strømmer
Du drømmene jeg drømmer
Du er sød musik

Intet i verden er som før
Mange flere farver, og meget større
Ligesom sød musik


Smukke smukke sange,
som rammer der hvor de skal skal:)

Jeg elsker når sangene passer...

fredag den 11. november 2011

Endelig...

Nu er det nu...
Jeg har ventet så længe, og nu hvor datoen
nærmer sig, går tiden bare langsommere.

For 3 år siden var jeg til MUS-samtale,
hos min tidligere leder.
Hun spurgte hvilke ønsker jeg havde
for efteruddannelse.
Jeg fortalte hende, at jeg virkelig godt kunne
tænke mig, at uddanne mig til
seksualvejleder for udviklingshæmmede.
Min leder fik nogle mærkelige trækninger
ved det ene øje, mens hun fortalte mig,
at det var hun ret sikker på at Bredegaard
ikke havde brug for.

Siden fik jeg ny leder...

Sidste sommer blev jeg spurgt igen,
og mit svar var det samme.

*Hmm, har du en brochure, så jeg lige
kan se, hvad det går ud på.*
Jeg afleverede brochuren en tidlig morgen,
uden de store forhåbninger.
2½ time senere lå der brev til mig.
*Svarfristen for i år, er passeret,
men du står på venteliste til næste hold*
Kærligst...

Jeg troede ikke mine egne øjne..
Min store arbejdsdrøm var inde for
rækkevidde!

Og nu sidder jeg her.
Lidt over et år er gået, og på søndag
er det tid at drage mod Jylland:)

Det er 11 år siden jeg blev uddannet,
og nu skal jeg igang igen.
Jeg glæder mig rigtig meget.
Jeg glæder mig til at møde nye mennesker,
til at lære noget nyt og til at kunne videregive
min viden, om et par år.

Bare det snart var søndag...

*Den bedste måde
at forudse din fremtid på
-er ved at skabe den selv*

lørdag den 5. november 2011

Et år er gået...

Et år er gået,
siden du drog ud på din sidste rejse.
Du var alene, da du lukkede dine øjne.
Jeg har valgt at tro på, at det var din plan
...at drage afsted, inden vi nåede op til dig.

Jeg har en masse skønne minder,
fra mit liv med dig.
Minder som altid giver mig et smil på læben,
og lysten til at huske mere.

Jeg har også mindet om en nat,
min sidste sammen med dig.
På én gang gør den nat ondt i mit hjerte,
men den gav mig også en stund, sammen
med dig og  2 af de mennesker der står
mit hjerte nærmest.

Da jeg gik fra dig næste morgen,
vidste jeg, at jeg havde set dig
i øjnene for sidste gang...og dit blik
fortalte mig, at du vidste det samme.
Jeg tror aldrig at jeg har grædt så meget.

Jeg græder stadig.
Pludselig kan jeg se dig sidde i hospitalsengen,
og bede Fadervor...
Eller blikket du sendte os...en stille bøn om
at kunne slippe det sidste tag i livet.
Jeg kan ikke styre gråden, og jeg kan stadig
ikke forstå, at du ikke sidder hjemme i stuen,
når jeg kommer forbi.

Jeg ser dine hænder for mig.
Måden du sad, når du lyttede.
Dit smil, dit grin og dine kloge kloge øjne.

Du valgte at drage afsted, da du var helt alene
...men du var aldrig alene morfar.
Jeg havde dig altid i tankerne,
og har dig stadig ofte i tankerne.

Jeg vil altid elske dig,
og jeg vil altid savne dig
morfar...min dejlige morfar.

*Kæmp for alt, hvad du har kært,
dø, om så det gælder.
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller*