Prutter, lagkage og arbejdsweekend...

Jeg har haft en lidt travl weekend...

Torsdag var Allan til forundersøgelse omkring en operation han har ventet længe på. Han fik en operationstid til dagen efter, så han var glad :)
...det var jeg også, for det er ikke rart at se ham med så mange smerter.

Fredag afleverede jeg Laurits i børnehaven, og bedstefar hentede ham.

Jeg har haft arbejdsweekend, og da vi ikke vidste hvordan Allan ville ha' det,
havde vi garderet os med begge sæt bedsteforældre (;
Laurits sov hos farmor og bedstefar til lørdag, mens Allan gik herhjemme og pruttede...fuldstændig lovligt, som en del af hele processen ;)

Lørdag hentede Allan Laurits, og om eftermiddagen kom mor over og hentede ham, så han kunne komme over til mormor og morfar og hygge.

Alt i mens dette stod på, var jeg på arbejde.

Jeg havde aftenvagt fredag, aftenvagt lørdag og dagvagt søndag, så det var den *dumme* weekendvagt.

Men hvor er det dog bare skønt at bedsteforældrene er der for at hjælpe, og der er ingen tvivl om at Laurits har været vinderen i denne weekend. Han har hygget sig gevaldigt!

Søndag havde jeg fødselsdag, og det blev fejret med gehør på Bredegaard:)

Flaget var hejst, og da jeg trådte ind i spisestuen, for at hjælpe med brunchen, stemte alle i, og sang smuk fødselsdagssang for mig...jeg blev helt rørt.

Jeg fik så mange knus og hilsner med mig...skønt!

Da jeg kom hjem, ville jeg med det samme gå i gang med at lave lagkage.
Jeg havde besluttet mig for ikke at holde fødselsdag, fordi jeg vidste at jeg skulle på arbejde, men mine forældre og svigerforældre kom en tur.

Allan fortalte at jeg skulle glemme lagkagen, og mere kunne han ikke fortælle mig...

Da mor og far kom, fik de fat i Laurits, og den lille fyr kom ud til mig i køkkenet, slæbende på et fad...
ham og mormor havde lavet lagkage til mig.
Hjerteformet og med masser af jordbær.
Den var lavet med meget kærlighed, og jeg blev rigtig glad.

Så alt i alt har det været en temmelig travl weekend, men hyggelig.

I dag har jeg fri, og skal nyde en stille stund alene...

Mine 100...

Det her skulle I tage og prøve. Det er ikke så nemt som det ser ud.

Her er mine 100...


1. Jeg kan tale i telefon i timevis.
2. Jeg har den dejligste søn, man kan ønske sig…
3. … og er gift med en ølmand.
4. Elsker at synge.
5. Jeg kan bedre li’ en kold øl, end et glas rødvin…
6. … nogle gange ;)
7. Jeg har læst biblen fra enden til anden.
8. Jeg har det bedste job…
9. … Blindecenter Bredegaard, jeg er kommet for at blive!
10. Jeg skal ikke længere væk end Fyn, så får jeg hjemve.
11. Jeg fylder 36 næste gang, men føler mig ikke gammel…
12. … før nogen minder mig om at Laurits fylder 5 år næste gang ;)
13. Min mors pølseret… hmm..
14. Jeg bryder mig ikke om te.
15. Vågner jeg en nat, og ser at sneen falder, sætter jeg mig ud på altanen og nyder synet…
16. … der er ingenting i verden, så stille som sne.
17. Der er intet som et spil Mah Jong, på computeren, der kan få tankerne på gled.
18. Jeg har læst *Vejen hjem* mindst 20 gange… suveræn bog!!
19. Jeg kan ikke holde ud at se *Klovn*.
20. Har utrolig let til tårer
21. Jeg har skrevet en bog :)
22. Jeg er vild med en kop varm kakao
23. Jeg ryger *pletvis* ;)
24. Når jeg går tur ved stranden, har jeg altid mindst 5 sten med mig hjem. Helst lykkesten.
25. Jeg har været i Indien, og skal snart derned igen (2008), med bl.a. min dejlige mor.
26. Jeg har fundet ud af at Fejø er en af de smukkeste øer i Danmark…
27. … især efter at min bror og svigerinde flyttede dertil.
28. En af mine svagheder er DVD film. Jeg må bare eje en god film, når den kan købes.
29. Jeg er vild med diamanter!
30. Jeg har været så heldig at opleve min dejlige veninde føde sit barn…
31. … det gav mig et billede af, hvad Laurits’ mor måtte gennemgå, før jeg fik ham.
32. Karbad i selskab med en god bog, er en luksus, jeg giver mig selv.
33. Jeg kan rigtig godt lide at tage billeder, og jeg gør det ofte.
34. Det at male, gør mig helt rolig og afstresset…
35. … og jeg har efterhånden malet et billede eller to.
36. Cykelturen til og fra Bredegaard med ørene fuld af musik, er bare dejligt :)
37. Jeg er en af dem der faktisk synes det er hyggeligt at holde et tupperwareparty.
38. Jeg kan ikke udstå Sussi og Leo, ej heller Kandis.
39. Har en tatovering på benet…
40. … et kinesisk tegn der betyder Kvinde.
41. Efterår og vinter er mine ynglingsårstider.
42. Jeg har det rigtig skidt med edderkopper…
43. … men gør alt hvad jeg kan for ikke at påvirke Laurits.
44. Salt lakrids og et glas koldt mælk passer utrolig godt sammen.
45. Jeg har ingen potteplanter i mit hjem.
46. Skal jeg endelig ha’ en drink, skal det helst være en isbjørn.
47. Det eneste økologiske jeg køber, er letmælk.
48. Galdesten kan IKKE anbefales til nogen!
49. Jeg tror på det spirituelle…
50. … og har fået læst mine hænder. Meget af det der blev sagt, passer.
51. At lave konfekt med min svigerinde, er lykken.
52. Jeg bider negle.
53. Jeg elsker en gåtur rundt om Kronborg.
54. Jeg har fået fjernet galdeblæren.
55. Jeg er glad for at svømme, men gør det for sjældent.
56. En tomat på nybagt rugbrød, drysset med en masse purløg… uhmm :)
57. Jeg kan faktisk godt lide at skrive taler…
58. … og jeg har heller ikke noget i mod at rejse mig op, og holde dem.
59. Jeg elsker duften af kaffe og vanilje.
60. Et godt kram, er altid dejligt :)
61. *Ballade Pure Adeline* med Richard Clayderman, er min ynglingssang.
62. Jeg kan ikke undvære min mobiltelefon.
63. Jeg elsker serien *Matador*, og har set den et utal af gange.
64. At få et grineflip, så tårerne triller, er dejligt.
65. Jeg elsker ærter. De hører til en dansk sommer, og de skal bælges.
66. Jeg er uddannet ostehandler…
67. … men bryder mig ikke om ost.
68. En gammel dansk film man bare må se, er *Frk. Nitouche*.
69. Hvis jeg en dag fik råd, ville jeg rejse en tur til USA…
70. … jeg bliver nød til at se om husene virkelig er så høje, som man ser på film ;)
71. Jeg bryder mig ikke om at diskuterer…
72. Jeg har boet 5½ steder i mit liv…
73. … Det ½ var et 6 mdr. højskoleophold, der varede 12 dage, så var jeg på vej hjem igen.
74. Mit ynglingstal er 19. Jeg ved ikke hvorfor.
75. Jeg er ikke den store udsmider…
76. … man kan jo få brug for dimsen en dag ;)
77. Min favorit frugt er vandmelon.
78. Jeg vil utrolig gerne se Mount Everest *live*…
79. ...men kun nedefra, jeg kommer aldrig derop!
80. Jeg er vild med regnvejr…
81. … Helst i selskab med en god bog på altanen.
82. Jeg bryder mig bestemt ikke om at klippe negle, på andre end mig selv.
83. Jeg kan godt lide græsplæner og birketræer…
84. … Bare ikke i perioden april til august.
85. Jeg har højdeskræk…
86. … I pletter – for jeg vil gerne op i toppen at Eiffeltårnet.
87. Temperaturer over 20 grader, det er ikke rigtig mig.
88. Jeg sover med åben altandør hele året.
89. Jeg drikker rigtig meget vand, hver dag.
90. Citater er en fed måde at udtrykke sig gennem…
91. … og jeg samler på gode citater.
92. Når jeg siger: *Jeg elsker dig*, så mener jeg det.
93. At falde i søvn, uden at have læst lidt, det er helt umuligt i min verden…
94. … også selvom klokken er 03.24 ;)
95. Synge i et kor, er en suveræn oplevelse.
96. Jeg kan godt lide at støde på gamle venner.
97. Jeg har haft en kæreste der var 15 år ældre end mig.
98. Jeg aner intet om stjerner, men det giver mig ro at kigge på dem.
99. Duften af baby...hmm.
100. Jeg elsker blomsten Gerbera.

Slikposer og megachok...

Klokken 16.30 ringede min mobil.

Jeg sad på Fredensborg station og ventede på at komme hjem, efter en dejlig dag på arbejde.
Det var Heidi, min skønne veninde, der ringede.
Hun inviterede mig en tur i biffen, en dejlig overraskelse.
Jeg skulle være alene hjemme, så jeg var hurtig til at sige ja tak :)

Vi skulle se *Det som ingen ved*, en dansk thriller, med Anders W Berthelsen...
en lidt lækker mand, hvis I spø'r mig ;)

det blev en superhyggelig aften, med slikposer i skødet...og næsten på gulvet, efter det første chok...hold da op.

Filmen er værd at tage ind og se, synes jeg, men gør det med en veninde...det gjorde aftenen ekstra god for mig.
Heidi og jeg fik tøset, sludret, sladret og talt sammen, om hvad der rør sig i os for tiden.

En rigtig dejlig aften...

*En ven er en,
som ved alt om dig
og som
synes om dig alligevel*

Hyggestund på altanen...

Så er hverdagen startet, også for Laurits :)

Jeg hentede ham i børnehaven, og da vi gik hjemad, blev vi enige om at vi skulle tegne.

Lige så hurtig og flagrende Laurits kan være, lige så koncentreret og stille sidder han, når vi maler eller tegner.

Han elsker at tegne, og han øver sig hele tiden på at blive bedre og bedre.

Den ene dag er det kruseduller på et papir, og den næste dag, kommer han hjem med en tegning af en snemand...som virkelig ligner en snemand!

Vi får ordnet hele verdensituationen når vi sidder og hygger.

Laurits fortæller mig hvad han tegner, og han sludre også lidt med Frida og Sif, som lige kommer ud forbi for at blive nusset ;)

Inden jeg fik set mig om, var der faktisk gået 5 kvarter, og det var tid at tænke på aftensmad.

jeg elsker hyggestunderne på altanen med min søn...

Oprydning og tordenvejr...

Jeg mindes at jeg, for ca.14 dage siden, skrev på min blog at jeg ville få ryddet op på kontoret inden min ferie var omme...

Jeg har sidste feriedag i dag, og hele eftermiddagen har jeg brugt på kontoret.
Jeg har smidt 5 store skraldesække ud, med alt mulig lo.. ;)
Hold da op...hvad man ikke gemmer.
Jeg fandt arbejdspapirer fra Tusindfryd..der var jeg i min 2. lønnede praktik!!

Drengene tog ud og så håndbold, og det var nok meget godt, for jeg mosler rundt, når jeg rydder op, og min lunte er ikke så lang.
God, høj musik fra computeren, og en flaske kold vand, så var jeg i gang.

Jeg ved godt at jeg er en *gemmer*...der kommer nok en dag, hvor denne *dingelhopper* kan være nyttig at have ;)
Men jeg er også blevet ældre, og nu kan jeg ikke se det charmerende i at gemme mere...eller næsten ikke ;)

Drengene kom hjem med pizza.
Jeg satte mig med vilje ikke til rette, da vi var færdige med at spise, for jeg ved at jeg så ikke kommer ind og bliver færdig.

mens jeg ordnede bøger, begyndte det at tordne.
Det har været lummert hele dagen, så bragene var ventet med længsel...

Før i tiden, var jeg rædselslagen hver gang der bare blev talt om torden.
Jeg var virkelig bange.
Men da vi fik at vide, vi skulle ha' Laurits, ja så var der noget i mig der vendte.
Jeg besluttede mig for, ikke at være bange mere.

En mor skal ikke være bange for tordenvejr.
Hun skal passe på sit barn, og vise at det er ok at være utryg.
Laurits ved godt at det ikke er mit favoritvejr, og så putter vi sammen.
Til aften opdagede jeg det næsten ikke, for jeg var så godt i gang med min oprydning.

Nu kan jeg starte på arbejde i morgen, med god samvittighed.
Jeg glæder mig meget til at se Bredegaard igen.
Jeg skal holde Sankt Hans med mine beboere,
og det plejer at være rigtig hyggeligt.

En brugt ferie er til salg...

*Det gi'r styrke,
at kende sine
svage sider*

Bowlingtur...

Ja, der er ingen der skal sige at vi ikke får set noget i ferien ;)

I går eftermiddags kørte vi til New Bowl i Helsingør.
Laurits elsker at bowle, og han ser bare så sød ud, når han forgæves forsøger at få sine små fingre til at passe ned i de store huller.
Det ender altid med at han griber om kuglen med begge hænder, slæber den over til banen, og så får den en tur ned mod keglerne:)

Vi hyggede os den time varede, og hvor mystisk det end lyder, ja så vandt moderen.

I dag har vi bare dovnet.

Allan var tidligt ude af døren, der skulle spilles golf.
Jeg elsker at sidde ude på altanen når det regner, så da det trak op til den helt store byge, fik jeg tændt alle mine stearinlys, hentet en bog, og så var jeg klar.

Da det havde regnet lidt, kom Laurits ud til mig. Han var en smule skræmt over blæsten, men så fandt han sin dyne, og vi krøb sammen under den, mens vi kiggede på regnvejr...skønt!

Fredag+Disneysjov+guf = hygge...

Lykkesten og berømtheder...

Igen i går var vi på tur.

Vi pakkede madkurven og mødtes med Søren, Heidi og Sanne ved Heatherhill i Vejby.
Det er det smukkeste og mest bakkede terræn vi har i Nordsjælland, tror jeg.
Stien i bakkerne ender ud i en stenstrand, hvor vi fandt rigtig mange lykkesten.

Personlig kan jeg jo være på sådan en strand i evigheder.
Jeg elsker lyden af vandet, og jeg finder altid en lykkesten eller to, som skal med hjem.
For mig er der også en vis udfordring i at tage billeder ved stranden.
Lyset er anderledes og der er hele tiden en horisont der skal være vandret ;)

Bedst som vi er ved at gøre engangsgrillene klar, kommer der en mand over til os. Han hilser og spørger hvad Laurits og Sanne hedder.
Det viser sig at han har fanget tre krabber, som han vil vise ungerne.
Vi stimler sammen om ham.

Åh, tænker jeg, hvor pokker er det nu jeg har set ham før...men manden er jo kun iført badebukser, og i den mundering kan jeg ikke helt finde ud af hvor det nu er...?
Han fortæller om krabberne, og lærer ungerne hvordan de skal holde på dem, hvis de vil løfte dem op.
Det hele ender ud i et krabbeløb, hvor krabberne piler hen over stenene og ud mod vandet, for at komme væk fra de *dumme* væsner :)

Manden kommer over til mig, efter at have tørret sig,
og spørger hvor Laurits kommer fra?
Jeg svarer ham, og det viser sig at han kender to drenge, der også er fra Etiopien. Da vi har snakket lidt frem og tilbage, finder vi ud af, at den ene af drengene blev hentet samme eftermiddag som Laurits, og at vi fulgtes med moderen i flyet.
Vi delte endda taxa med hende, og vi havde et par timers god snak.
Så er verden da lille ikk'!

Nå, manden skal videre og han ønsker os en god grillaften. Vi kvitterer med tak for *krabbeundervisningen*.

Da han er væk, har vi alle har tænkt, at han er kendt.

Vi ved at han er fra DR2, at han har været på Lorry, og at det også var ham der startede *Åndernes magt* op...hvad er det nu han hedder?
Ingen af os kunne komme på det, og det var først da vi var kommet hjem, at Søren sendte mig en SMS, hvor der stod: Adrian Hughes...

En stille og rolig fyr, som bare gerne ville vise ungerne tre krabber...en hyggelig oplevelse :)

Vi spiste lækre pølser, og så trak vi op i bakkerne.
Fædrene og børnene spillede petanque, mens mødrene sludrede.
Da vi havde drukket kaffe og te, vendte vi snuderne hjemad.
det var en rigtig hyggelig aften, som var spontant planlagt, og det elsker jeg.

Lykkesten og berømtheder...

Bakketur...

I går tog vi en tur på Bakken.

Det var en super hyggelig tur, som jeg tror at vi alle tre nød.
Det er tydeligt at mærke der er gået et år siden vi var der sidst.
Laurits er blevet langt mere modig, og nu er der ingenting, som far skal prøve alene ;)
Jeg vil ikke skrive så meget mere, bare lade billederne fortælle.

Man bli'r som barn igen...

Prinsessebogen...

Endelig blev den færdig!

Jeg har for lang tid siden, alt for lang tid, lovet min niece Anna en prinsessebog.

Men med alt det jeg tumler med for tiden, er bogen blevet sat lidt til side.

I går gik jeg så alligevel i gang det sidste.

Billedet viser det ikke så tydeligt, men papiret er ,selvfølgelig, lyserødt ;)

Nu er den færdig, og jeg har lige sendt den til Fejø.

Jeg håber at den gør glæde.

Eventyret om Prinsessen på Fejø...

Klarsyn og kold kartoffelsalat...

Fredag morgen kl.05.00 kørte Allan til Le Mans.
Laurits og jeg havde en småtravl weekend i sigte.

Laurits blev hentet af tanten og Majbrit fredag eftermiddag.
Han skulle med til Græsted, hvor den stod på vejfest, fodring af naboens køer og hygge på et højt plan.

Herhjemme skulle der være en anden form for hygge.

Jeg havde inviteret 5 piger til *klarsynsaften*, hvor vi skulle mødes med en kvinde som var clairvoyant.

For mit vedkomne blev dette en meget spændende aften.
Jeg var sikker på at nu ville der komme noget om, hvem jeg var som person, og hvad jeg stod for, men nej...
Hun lagde ud med at sige, hun så en træghed omkring mig, en form for træthed og opgivelse.
Hun kunne se at jeg var trist for øjeblikket og at jeg ikke længere var initiativtageren i familien.

Jeg sad med åben mund og polypper!

Hun brugte ca. 20 minutter på at beskrive hvordan jeg går rundt og har det lige nu. Hun sagde at jeg skulle sparer lidt på kødet, og spise grønt og orange ;), det ville give mig min energi tilbage.
Hun var meget omsorgsfuld, og spurgte et par gange om jeg kunne forstå hvad hun mente, og om jeg var ok med dette.
Jeg kunne kun sige at det var helt ok, og at jeg var meget overrasket over at hun kunne ramme så præcis!

Sådan gik en stor del af aftenen, hvor hun én efter én beskrev os.
Jeg har en fornemmelse af, at alle gik hjem med en følelse af at hun havde ramt plet på rigtig mange områder.

Hun sluttede aftenen af med at skabe afdødekontakt...
jeg er ret sikker på at jeg nu har tabt et par *bloglæsere* ;), helt ok, man skal nok have en interesse for dette, for at kunne se det spændende her...

Hun fik kontakt til min venindes bedsteforældre, og beskrev dem,
så man fik gåsehud på armene.
Jeg spurgte hende om børn har bedre kontakt til afdøde, end os voksne.
Laurits har længe haft usynlige venner, men det er måden han nogle gange snakker med dem, der undre mig.

Hun bad om et billede af Laurits, og nu fortalte hun at hun så en ældre mand hos ham.
Jo mere hun beskrev, jo mere blev mor og jeg enige om at det kun kan være min farfar der var kommet forbi.
Hun var utrolig god til at forklarer at farfar ikke gjorde Laurits noget, men taler med ham, for at prøve at forstå ham.

Pludselig spurgte hun mor om hun havde parafume på. Hun spurgte også min veninde, og fik lov til at dufte til hende, men nej, det var ikke den duft hun kunne fornemme.

Duften var meget karakteristisk for denne mand.

Mor og jeg grinte og fortalte at farfar brugte *Esprit de Valdemar* altid, og at han drillede mine forældre ved, også at smører mig ind i det.
Det var en hørm omkring os :)

Det var meget facinerende at høre hende fortælle disse ting, og jeg er glad for at farfar vælger at have kontakt til sit oldebarn, på denne måde. Jeg ved at Laurits ikke lider overlast.

Jeg var 9 år da farfar døde, men husker ham godt.

Da aftenen var slut, og pigerne var gået hjem, sad Susanne, som sov her, og jeg og talte om alt det vi havde oplevet.

En stor aften på mange måder.

Lørdag kom Laurits hjem lige før vi skulle med farmor og bedstefar til Vordinborg.
Her var der søskendetræf, og det var meget hyggeligt.
Moster Karen havde lavet mad til langt flere end de 20 mennesker vi var.
På et tidspunkt kom hun ind med en skål kold kartoffelsalat, der var kæmpe stor, og da vi var færdige var der ingen der kunne se at der var svundet i den ;)
Vi fik snakket på kryds og tværs og timerne gik i et hyggeligt selskab.

Den var 21.30. før vi var hjemme, og Laurits sluttede dagen af, med at sidde i sin fars seng, og se speedway, sammen med Valde og Aben...ynglingsbamserne ;)
Kl.22.30 slukkede lyset hos Laurits.
Det havde været en lang og dejlig dag for os begge.

Da vi vågnede i morges, havde mor været forbi med morgenbrød til os, som stod og ventede ude på måtten...dejlige mor og far(:
Vi cyklede over til dem lidt senere, hvor vi nød et par pandekager...man har vel ferie;)

Lige nu er der bare dømt hygge på et højt plan, og senere kommer tøserne forbi, og så skal der hygges igen.

Ferie, ferie...

*Bliv ved med at spejde efter
den lyse, lyse himmel.
Bliv ved med at håbe på,
at solen vil stige op.
Fortsæt med at synge,
når hele verden sukkker.
Så vil du nå frem om morgenen*

Lille nørd og store nørd...

I formiddags tog Laurits og farmand en tur i Marienlyst svømmehal.

Allan tager til Le Mans i morgen tidlig, så drengene har været meget sammen i dag.

Jeg nåede en masse mens de var væk, bla. at få sat vores gamle computer op, inde hos Laurits.

Det er en KÆMPE succes!

Jeg har ikke set meget til mit barn i eftermiddags.

Han er altså temmelig god til at bevæge sig rundt i *cyberworld* ;)...

Han spiller alle mulige spil, både på nettet og fra div. disk.

Først tænkte jeg at han var for lille til at have egen pc, men samtidig vil jeg ikke så gerne have ham ind og spille på den nye...

og hvis jeg kaster et blik ud i nærmeste fremtid, så vil han få brug for den

meget tidligere i skolen, end os andre...som egentlig kun havde en lommeregner som *fremtidsredskab* :)

Mors lille nørd...(;

Pletvis oprydning...

Jeg har jo lovet mig selv, at jeg skal have bund i alt Laurits' tøj...
og det blev i formiddags, at det foregik.

Laurits kom ind til mig i stuen, med meget strenge øjne, og spurgte hvad jeg dog havde gjort ved hans seng...den var jo fyldt med tøj!!

Det var måde jeg bedst kunne overskue det hele.
En bunke til Sebastian, en bunke til skraldespanden og en bunke til vasketøjskurven ;)

Med musikken kørende i baggrunden, og en sang på læben, så er det jo hurtigere overstået, end jeg havde regnet med.

Vi kvinder er jo rigtig gode til at have flere bolde i luften, så midt i det hele, var jeg lige inde og chekke mails (;

Pludselig fik jeg øje på et billedalbum, som jeg ikke havde set i lang tid...så det satte jeg mig og kiggede i.

Uhh, en skøn fest, med flotte udklædninger...albummet bragte minder frem.
Laurits kom og kiggede med, men kunne dog ikke begribe, hvad mor lavede inde i bamse?!

Et nyt album blev fundet frem, med med bla. billeder af en lille Sanne og Celina.
*Hvor er jeg henne moar?*, spurgte Laurits, og jeg måtte forklarer at han jo slet ikke var født der.
Vi stødte på flere billeder, og Laurits spurgte igen.

Til sidst blev det for meget for Jeppesen junior:
*Altså moar, kan vi ikke lige kigge i min Afrikabog, så jeg kan se, hvor jeg blev født!*

Og da vi har ferie, valgte vi at sætte verden på hold, fandt albummet frem, lagde os på maven inde i sengene, og så fik Laurits historien om hvordan mor og far hentede ham hjem til Danmark.

Jeg elsker når Laurits vil hører historien. Jeg er sikker på at der falder mere og mere på plads oppe i det lille hoved, for hver gang han får det fortalt.

Lige da vi kom hjem, kunne jeg slet ikke holde ud at se på billederne,
men den tid er gudskelov forbi...i dag får jeg så meget ud af at kigge på dem, sammen med Laurits.

Det har været en dejlig formiddag.

Børnetøj og barndomsminder...

Glemte jeg ikke at fortælle...

At jeg har ferie nu ;)

Onsdag aften, efter en meget hyggelig sangaften på Bredegaard, gik jeg på ferie.
Det er lidt tidligt, men Allan skal jo til Le Mans på fredag,
og jeg skal til Indien til oktober, så derfor er ferien placeret der.

Laurits og jeg skal hygge, ugens første dage, for Allan har først ferie fra onsdag.
I næste uge skal vi en tur i LEGO land...men det ved Laurits ikke.
Det må gerne blive godt vejr, så vi rigtig kan nyde parken.

Ellers er der bare dømt oprydning i de fjerneste kroge, for det er der alt rodet starter :)
Kontoret skal endevendes, og jeg skal ha' lavet lidt system i rodet.

Laurits har fået så meget *arvetøj*, som skal sorteres, vaskes og byttes ud med det tøj, han er vokset ud af.

Jo, det skal nok blive nogle hyggelige dage ;)

*...Der er ingen hindring,
du ikke kan overvinde,
ingen udfordring
du ikke kan klare,
ingen frygt
du ikke kan besejre,
uanset hvor umuligt der
undertiden kan forekomme*

Standløven...

Vi tog en tur ud og sejle her til aften.
Vi købte mad på havnen, og så gik turen mod Snekkersten.

Laurits er vild med vandet.

Sådan har det ikke altid været.
Da han var lille, skulle der en del overtalelse til, overhovedet at få ham i karbad;)
Men han er blevet større, og allerede sidste år, var han i vandet flere gange.
Den største succes var nok stadig poolen i Spanien, men en tur i bølgen blå, går han ikke glip af.

I dag var vandet dog en del koldere end ham og far troede.

Laurits var nede og vende, men kun én gang, så var det op og varme sig i håndklædet igen.
Efter sådan en tur, er det nu rart at få lidt varmt tøj på igen (:

Nu er vi hjemme, Laurits sidder og ser *Flådens friske fyre*, én af ynglinsfilmene,
og guffer en rugbrødsmad.

Om lidt sover han, og jeg har aftenen for mig selv, med den stilhed og de tanker der følger med.

Forresten...der er næsten 4 år mellem de to billeder jeg har lagt her.
Hold da op, hvor går tiden stærkt...

Celine Dion indtog Parken...

Igår kom dagen, om Susanne og jeg havde se frem til i MEGET lang tid!

Celine var i byen, og vi havde været så heldige at få et par pladser til denne dejlige aften.
Vi mødtes ved 15 tiden på Østerport. Så slendrede vi ned til søerne og satte os i skyggen, hvor vi fik styr på verdenssituationen.
Senere spiste vi lækker mad på en kinesisk restaurant lige ved Parken.

Så blev det tid at stå i kø for at komme ind til vores pladser...i et kort sekund så det ud som at vi skulle stå op, men vi havde gudskelov bare misforstået noget, så vi fandt vores siddepladser.

Vi sad super godt, med frit udsyn til hele scenen.

Man kommer i snak med mange forskellige mennesker sådan en aften,
og vi nød at kigge på alle de forskellige typer der gik rundt.

"Nordstrøm" var opvarmningsband...det var ikke lige mig, men jeg var der jo også kun for én ting ;)

Pludselig var hun der...Celine Dion!!

Hun lavede et brag af en koncert, hvor Susanne og jeg sad med kuldegysninger det meste af tiden...og det var ikke fordi det var koldt.

Hun kan synge så jeg bliver helt rørt, og det er der altså meget få kunstnere der kan.
Hold kæ.. en aften.

Ved de sidste ekstranumre, gik vi helt op foran scenen, og stod kun 10-15 meter fra hende.
Det kan man godt blive helt høj af :)

Vi oplevede hende for snart 11 år siden, da hun var her sidst, og hun er kun blevet bedre.

En helt igennem dejlig aften...

*De bedste og mest vidunderlige
ting i verden
kan hverken ses eller røres.
De skal føles med hjertet*

Nørden er klar...

I dag har min kære onkel, med familie, været her og sat ny computer op.
Det er jo helt vidunderligt med fladskærm og fuld fart på!!
Så lige nu sidder jeg bare og øver mig lidt på alle de nye knapper og dimser.

Lykken er ny computer... :)