Klarsyn og kold kartoffelsalat...

Fredag morgen kl.05.00 kørte Allan til Le Mans.
Laurits og jeg havde en småtravl weekend i sigte.

Laurits blev hentet af tanten og Majbrit fredag eftermiddag.
Han skulle med til Græsted, hvor den stod på vejfest, fodring af naboens køer og hygge på et højt plan.

Herhjemme skulle der være en anden form for hygge.

Jeg havde inviteret 5 piger til *klarsynsaften*, hvor vi skulle mødes med en kvinde som var clairvoyant.

For mit vedkomne blev dette en meget spændende aften.
Jeg var sikker på at nu ville der komme noget om, hvem jeg var som person, og hvad jeg stod for, men nej...
Hun lagde ud med at sige, hun så en træghed omkring mig, en form for træthed og opgivelse.
Hun kunne se at jeg var trist for øjeblikket og at jeg ikke længere var initiativtageren i familien.

Jeg sad med åben mund og polypper!

Hun brugte ca. 20 minutter på at beskrive hvordan jeg går rundt og har det lige nu. Hun sagde at jeg skulle sparer lidt på kødet, og spise grønt og orange ;), det ville give mig min energi tilbage.
Hun var meget omsorgsfuld, og spurgte et par gange om jeg kunne forstå hvad hun mente, og om jeg var ok med dette.
Jeg kunne kun sige at det var helt ok, og at jeg var meget overrasket over at hun kunne ramme så præcis!

Sådan gik en stor del af aftenen, hvor hun én efter én beskrev os.
Jeg har en fornemmelse af, at alle gik hjem med en følelse af at hun havde ramt plet på rigtig mange områder.

Hun sluttede aftenen af med at skabe afdødekontakt...
jeg er ret sikker på at jeg nu har tabt et par *bloglæsere* ;), helt ok, man skal nok have en interesse for dette, for at kunne se det spændende her...

Hun fik kontakt til min venindes bedsteforældre, og beskrev dem,
så man fik gåsehud på armene.
Jeg spurgte hende om børn har bedre kontakt til afdøde, end os voksne.
Laurits har længe haft usynlige venner, men det er måden han nogle gange snakker med dem, der undre mig.

Hun bad om et billede af Laurits, og nu fortalte hun at hun så en ældre mand hos ham.
Jo mere hun beskrev, jo mere blev mor og jeg enige om at det kun kan være min farfar der var kommet forbi.
Hun var utrolig god til at forklarer at farfar ikke gjorde Laurits noget, men taler med ham, for at prøve at forstå ham.

Pludselig spurgte hun mor om hun havde parafume på. Hun spurgte også min veninde, og fik lov til at dufte til hende, men nej, det var ikke den duft hun kunne fornemme.

Duften var meget karakteristisk for denne mand.

Mor og jeg grinte og fortalte at farfar brugte *Esprit de Valdemar* altid, og at han drillede mine forældre ved, også at smører mig ind i det.
Det var en hørm omkring os :)

Det var meget facinerende at høre hende fortælle disse ting, og jeg er glad for at farfar vælger at have kontakt til sit oldebarn, på denne måde. Jeg ved at Laurits ikke lider overlast.

Jeg var 9 år da farfar døde, men husker ham godt.

Da aftenen var slut, og pigerne var gået hjem, sad Susanne, som sov her, og jeg og talte om alt det vi havde oplevet.

En stor aften på mange måder.

Lørdag kom Laurits hjem lige før vi skulle med farmor og bedstefar til Vordinborg.
Her var der søskendetræf, og det var meget hyggeligt.
Moster Karen havde lavet mad til langt flere end de 20 mennesker vi var.
På et tidspunkt kom hun ind med en skål kold kartoffelsalat, der var kæmpe stor, og da vi var færdige var der ingen der kunne se at der var svundet i den ;)
Vi fik snakket på kryds og tværs og timerne gik i et hyggeligt selskab.

Den var 21.30. før vi var hjemme, og Laurits sluttede dagen af, med at sidde i sin fars seng, og se speedway, sammen med Valde og Aben...ynglingsbamserne ;)
Kl.22.30 slukkede lyset hos Laurits.
Det havde været en lang og dejlig dag for os begge.

Da vi vågnede i morges, havde mor været forbi med morgenbrød til os, som stod og ventede ude på måtten...dejlige mor og far(:
Vi cyklede over til dem lidt senere, hvor vi nød et par pandekager...man har vel ferie;)

Lige nu er der bare dømt hygge på et højt plan, og senere kommer tøserne forbi, og så skal der hygges igen.

Ferie, ferie...

*Bliv ved med at spejde efter
den lyse, lyse himmel.
Bliv ved med at håbe på,
at solen vil stige op.
Fortsæt med at synge,
når hele verden sukkker.
Så vil du nå frem om morgenen*