fredag den 6. juni 2008

Celine Dion indtog Parken...

Igår kom dagen, om Susanne og jeg havde se frem til i MEGET lang tid!

Celine var i byen, og vi havde været så heldige at få et par pladser til denne dejlige aften.
Vi mødtes ved 15 tiden på Østerport. Så slendrede vi ned til søerne og satte os i skyggen, hvor vi fik styr på verdenssituationen.
Senere spiste vi lækker mad på en kinesisk restaurant lige ved Parken.

Så blev det tid at stå i kø for at komme ind til vores pladser...i et kort sekund så det ud som at vi skulle stå op, men vi havde gudskelov bare misforstået noget, så vi fandt vores siddepladser.

Vi sad super godt, med frit udsyn til hele scenen.

Man kommer i snak med mange forskellige mennesker sådan en aften,
og vi nød at kigge på alle de forskellige typer der gik rundt.

"Nordstrøm" var opvarmningsband...det var ikke lige mig, men jeg var der jo også kun for én ting ;)

Pludselig var hun der...Celine Dion!!

Hun lavede et brag af en koncert, hvor Susanne og jeg sad med kuldegysninger det meste af tiden...og det var ikke fordi det var koldt.

Hun kan synge så jeg bliver helt rørt, og det er der altså meget få kunstnere der kan.
Hold kæ.. en aften.

Ved de sidste ekstranumre, gik vi helt op foran scenen, og stod kun 10-15 meter fra hende.
Det kan man godt blive helt høj af :)

Vi oplevede hende for snart 11 år siden, da hun var her sidst, og hun er kun blevet bedre.

En helt igennem dejlig aften...

*De bedste og mest vidunderlige
ting i verden
kan hverken ses eller røres.
De skal føles med hjertet*

Ingen kommentarer: