Hvem stjæler min tid...

Det er ved at være lidt tid siden, jeg har været på min blog

...men der er nogen der stjæler min tid;)

Bedst som jeg tænker at nu er der tid til et indlæg,
så ringer telefonen, og tiden forsvinder.
Jeg vil, på ingen måde, undvære *forstyrrelserne*,
de er balsam for min sjæl.

Jeg elsker det planlagte, i ugen hvor jeg har Laurits,
og jeg elsker det spontane der kan ske i tiden,
hvor jeg er mig selv.
At man den ene dag sidder på altanen med en kop kaffe,
og opgaver der skal løses...for så næste dag, at smutte
på stranden og grille aftensmaden:)

Jeg synes tiden går stærkt.
Den ene uge ta'r den anden, og inden jeg får
set mig om, så er der gået en måned.

Jeg har altid holdt på, at tiden går stærkt fordi
man har det godt...og det tror jeg stadig på.
At vores hverdag er fyldt med ting der skal
ordnes, mad der skal laves og mennesker ¨
der skal hygges om - og med.

Nogle gange kan jeg have brug for at der er
mennesker omkring mig, og andre gange
sætter jeg stor pris på stilheden.

Heldigvis er der plads til begge dele:)

Plads til både hygge med Laurits, og
hygge med alle de andre mennesker
som jeg holder så meget af.

Hvor bliver tiden af...

*Og til slut er det ikke mængden
af år i dit liv, der tæller
- det er mængden af liv i dine år*

Skoletasken...

I dag var dagen, hvor Laurits skulle med
mormor og morfar ud og købe skoletaske.

Jeg tror at han var i tvivl om hvad det var
han skulle...købe en taske
...det er da kun noget for piger;)

Da vi kom ind i butikken hang der vel
10 skoletasker på væggen.
Laurits stilede lige over, og pegede på én taske:
*Jeg vil gerne bede om den dér mormor!*

En taske med fodboldklubben FC Barcelona's
farver og navn på, hang og ventede på ham.

Mormor spurgte Laurits om ikke han ville
kigge lidt på dem alle, men nej...der var kun én
taske for Laurits:)

Tasken blev lagt til side, og så var det tid
til at kigge på penalhuse.
Det tog også kun et øjeblik...et penalhus
med motivet fra tegnefilmen *Biler*, blev
taget ned fra hylden.

Min søns øjne blev kæmpestore, da mormor
viste ham en væg fyldt med blyanter, viskelæder,
farveblyanter, linealer og blyantspidser.
*Hvad vil du have i dit penalhus lille skat*,
sagde mormor, og Laurits fik lov at pege.
Mormor tog troligt det ned som Laurits udpegede.

På et tidspunkt vendte han sig om, kiggede på
mig, og hviskede: *Er jeg ikke bare heldig mor?*

Jo Laurits, du er heldig...mere end du aner.
Jeg ved at mine forældre har set frem til denne
dag, og det var skønt at opleve Laurits med
store øjne der lyste af glæde:)

Inden vi gik, røg der lige en 20'er til en is,
ned i Laurits' lomme, fra mors gamle
kollega Lone...joo, man har lov at være
heldig;)

Da vi kom ud af butikken, fik mormor et stort
knus og et *Tak for skoletasken mormor*,
og da vi kom hjem til oldemor og oldefar, hvor
morfar sad og drak kaffe, fik han også et stort knus:)

Hos oldemor og oldefar blev det hele pakket ud,
og kigget på igen.

Her til aften har vi spidset blyanterne og pakket
penalhuset.
Så er Laurits klar til d.10.08.09 (:

Laurits, din heldig kartoffel...

*Børnebørn er den dessert,
som livet giver dig*

Pause...

Godt med en pause en gang i mellem...

En pause fra fire skoenne beboere der
snakker og hygger hele dagen.

En pause fra fire endnu skoennere
*gogger* som jeg hygger mig helt utrolig
med.
Vi griner og pjatter dagen lang, men vi er
ogsaa alvorlige sammen, og for talt
en masse ting igennem.

En pause til at savne min dejlige dreng.
Uhh, hvor jeg glaeder mig til at kysse paa
ham snart.

En pause til at huske at livet skal leves
mens man toer det...og goer det:)

Solen venter paa mig...