Hvem stjæler min tid...

Det er ved at være lidt tid siden, jeg har været på min blog

...men der er nogen der stjæler min tid;)

Bedst som jeg tænker at nu er der tid til et indlæg,
så ringer telefonen, og tiden forsvinder.
Jeg vil, på ingen måde, undvære *forstyrrelserne*,
de er balsam for min sjæl.

Jeg elsker det planlagte, i ugen hvor jeg har Laurits,
og jeg elsker det spontane der kan ske i tiden,
hvor jeg er mig selv.
At man den ene dag sidder på altanen med en kop kaffe,
og opgaver der skal løses...for så næste dag, at smutte
på stranden og grille aftensmaden:)

Jeg synes tiden går stærkt.
Den ene uge ta'r den anden, og inden jeg får
set mig om, så er der gået en måned.

Jeg har altid holdt på, at tiden går stærkt fordi
man har det godt...og det tror jeg stadig på.
At vores hverdag er fyldt med ting der skal
ordnes, mad der skal laves og mennesker ¨
der skal hygges om - og med.

Nogle gange kan jeg have brug for at der er
mennesker omkring mig, og andre gange
sætter jeg stor pris på stilheden.

Heldigvis er der plads til begge dele:)

Plads til både hygge med Laurits, og
hygge med alle de andre mennesker
som jeg holder så meget af.

Hvor bliver tiden af...

*Og til slut er det ikke mængden
af år i dit liv, der tæller
- det er mængden af liv i dine år*