Mit hjerte...

På min arm har jeg et hjerte.
Mange der ser det, får intet ud af bogstaverne.
De forsøger med gæt, og sjove forslag, men ingen
når frem til det rigtige svar.

Hjertet er min personlige hilsen, til min elskede søn:

Aldrig Under Mit Hjerte

Men I Mit Hjerte

Laurits

 

I dag er det ni år siden, vi så ham første gang.

Han lå i den lille seng, på børnehjemmet, iført sin fine hvide overdragelsesdragt.

Han var helt stille, og han kiggede på os med store brune øjne.

Endelig var han indenfor rækkevidde.

 

Ni år er gået, alt alt for stærkt.

For et øjeblik siden var han en lille prut, der moslede rundt på gulvet, mens han pludrede løs...i dag er han min store dreng, der kommer med de skønneste observationer og guldkorn.

 

Han er dyb i sin tankegang, omkring hans ophav.

Han spørger ofte ind til de første 6 måneder af

hans liv, i en anden del af verden.

Det er ikke meget jeg kan fortælle,
men de ting vi ved, og som han er gammel nok
til at høre, dem snakker vi om.

 

Han har en 9 årigs drømme om hvad far kunne have været...en soldat, der har kæmpet i en krig, og en mor der ikke levede på gaden.

Med knus og stille stemmer, snakker vi om at vi ikke ved hvad- eller hvem far var, og at det også er småt med viden omkring mor.

Snakkene kommer i perioder, og der er altid plads til dem.

 

Tiden går stærkt, og inden jeg får set mig om, er min unge en voksen mand, der skal leve sit eget liv.

...Men lige nu er han her hos mig, og jeg nyder alt den tid jeg har med ham.

 

Du har mit hjerte, min skat.

Jeg elsker dig højt...

 

*Kærlighed er ikke det,

der får verden til at løbe rundt.

Kærlighed er det,

som gør turen umagen værd*