Kurvekufferten...

I morgen skal vi afholde feriemesse på Bredegaard.
En skøn kollega skal stå for én af rejsestandene,
og hun mangler en Barbie- og en Ken dukke.

På toppen af mit skab i soveværelset,
står en kurvekuffert.
Jeg tror den er over 20 år gammel,
og den indeholder det bedste legetøj
jeg har haft.
I sirlig orden ligger små stykker tøj, sko,
tasker og andet tilbehør.
Øverst i kufferten ligger en Barbiedukke,
en Ken-dukke og en Skipper-dukke.

Dukkerne er dækket af et fint lag støv,
som jeg puster væk.
Jeg ser på indholdet af kufferten, og straks
dukker dejlige minder, fra hyggelige stunder op.

Tænk hvis man havde talt timerne, hvor fantasien
blev brugt fuldt ud?
Vi byggede verdner op, med baggrundshistorier
og fakta omkring dukken...hvor gammel var hun,
havde hun børn, var hun rig eller en fattig pige,
der mødte prinsen på den hvide - eller i mit
tilfælde - sorte hest?:)
Duploklodser blev forvandlet til lænestole og
trækasser til vin, blev en behagelig seng.

Da teenagesårene bankede på, og der ikke
længere var plads til at lege, mødtes min dejlige
veninde og jeg, i smug, og legede videre.
Jeg tror at legen med Barbiedukkerne, var med
til at forberede os på voksenlivet.

Nu sidder jeg med kurvekufferten igen.
Jeg har lovet min kollega, at dukken skal
ligne en prinsesse, så jeg kigger i stablen
af tøj, og ser om der gemmer sig
en passende kjole.

Jeg finder- og forvandler
Barbie til en smuk prinsesse...snører hende ind,
og flette hendes hår.

Jeg tror at jeg, bare et øjeblik, ønskede at
kunne mærke følelsen af barndommens
frihed til at fantaserer sig til et skønt og
problemfrit liv...her kunne man få alt hvad
man ønskede sig.

Men jeg er blevet voksen, og fantasien
er forsvundet.
Nu er Barbiedukken af plastic, armene
skal vinkles rigtigt, så kjolen kan komme på.
Håret er af nylon, og tiden i kufferten har
gjort det stift.

Jeg lukker kurvekufferten og sætter
den op på skabet.
I tasken ligger Barbie og Ken, og venter
på at blive brugt som konkreter for mine
dejlige, blinde beboere i morgen.
Når de er tilbage i kufferten, ved jeg
at der, igen, går mange år før de
bliver taget frem og støvet af.

Barndommens minder...

*Som barn,
er enhver kunstner.
Vanskeligheden
ligger i, at forblive
det som voksen*