Stilhed...

Så sidder jeg her...
Siden i mandags har min stemme været væk.
En virus på stemmebåndet og en halsbetændelse,
har sat mig lidt på pause.
Den bedste kur, er stilhed...og dét, for mig,
er en stor opgave i sig selv;)

Men stilheden har også givet mig noget.
Tanker som oftes ikke tænkes til ende, har fået ro til at udvikle sig.
Jeg har taget mig selv i, at skrue ned for tv'et, eller helt at slukke det, og bogen blev fundet frem.

Nogle gange glemte jeg, at stemmen var væk,
og kunne blive helt overrasket over at høre mig selv,
når mobilen ringede, og min verden ville høre til mig:)

...Og hvilken verden jeg er omgivet af.
Vidunderlige mennesker, der bekymrer sig, og som vil sikre sig at jeg har det godt.
Jeg er så heldig...

Laurits var overbevidst om, at hvis bare han forskrækkede mig nok, ville stemmen komme igen...han har været temmlig bekymret, min vidunderlige dreng.
Min dejlige kæreste har passet godt på mig i løbet af ugen.
Kærlighed kurerer meget:)

Jeg har kunnet give mig selv tid til at se efteråret blive til begyndende vinter...jeg elsker de farver naturen viser os lige nu.

En kvinde jeg kender, og holder utrolig meget af,
har valgt en anderledes jul i år.
Hun drager til England, og i en uge skal hun være tavs.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der ligger en dybere mening bag hendes beslutning om denne anderledes måde at holde jul på, og det respekterer jeg dybt.

...jeg har dog snuppet min uge i tavshed, og ser frem til at stemmen er ved at være tilbage.

Min uge har, på sin egen måde,
givet mig en brugbar indsigt i mig selv.

Nogle gange er tavshed guld...

DHL...

Et mål er nået, i mere end én forstand.

Jeg gennemførte mit første 5 km. løb,
sammen med dejlige kollegaer.

En del af målet var at gennemføre ruten,
uden pauser...og så indrømmer jeg gerne
at jeg helst så en ok tid;)
Begge dele lykkes, og jeg regner stærkt med,
at næste år løber jeg en bedre tid.

På med løbeskoene...

*Alle vores drømme

kan gå i opfyldelse,

hvis vi har modet
til at forfølge dem*

 

 

 

40, fed og færdig...?

En sød bekendt sagde til mig den anden dag:
*Nææ, det hedder: 40, frisk og først lige begyndt*,
og den version vælger jeg at holde mig til:)

Der er fuld fart på 2013.
Nogle mål er nået, andre er ved at være der,
og det føles dejligt at kunne sige *mål nået, tjek!*

I foråret blev jeg færdiguddannet
som seksualvejleder, med stor ros fra
de tre undervisere.
Den gruppe jeg var i, leverede tre gode og grundigt
forarbejdede opgaver,
og vi har, som den første gruppe, i uddannelsens historie, formået at komme i radioavisen.

Det er rigtig dejligt at være færdig,
men også lidt skræmmende.
Nu skal jeg ud og virke på mit felt, og der vil sidde
brugere, kollegaer og pårørende som tager mine ord
for gode vare.
Til tider mangler jeg mit hold i Hou.
Jeg mangler andre ligestillede, som sidder
med samme problematikker som jeg.
Det gode er, at vi har fået os et godt netværk,
så det er bare at kontakte dem, så hjælper vi hinanden:)

Lige før min fødselsdag, nået jeg mit mål omkring
min kostændring.
36.8 kg. er tabt, og jeg har det skønt.
Det har været hårdt, men også en procces jeg vidste
skulle til...jeg var klar til kampen nu.
Nu er jeg der, hvor jeg skal prøve at være stabil i min vægt.
Det går fint, men der er ingen tvivl om, at jeg altid skal passe på...det kan lynhurtigt gå den gale vej igen;)

Da jeg fyldte 39 år, besluttede jeg mig for,
at min 40 års fødselsdag skulle fejres.
Jeg havde et klart billede af,
hvordan dagen skulle være.
Det skønne var, at det blev
lige som jeg havde drømt om.
Omgivet af mine dejlige cirkler af familie
og skønne venner, i afslappede og hyggelige omgivelser.
God mad, skønne taler, sange, events og dans til den halvlyse morgen.
Da jeg lagde mig i min seng, var kl.04.00, og jeg syntes at gulvet gyngede;)

Kærligheden har fundet Rugmarken.
Nogle gange skal man ud og kigge i landets afkroge,
for at finde ud af, at kærligheden venter 5 opgange
fra hvor man bor.
Den dejligste mand kigger på mig, med sine smukke rolige øjne, mens han fortæller mig at jeg er elsket.
Og jeg elsker ham lige tilbage!
Han er faldet godt til i Laurits' og min lille hverdag,
og min vidunderlige familie har taget så godt imod
ham, og hans to skønne unger:)

Fremtiden venter på os, lige omkring hjørnet...det er bare med at gribe den:)

40, frisk og først lige begyndt...

Mit hjerte...

På min arm har jeg et hjerte.
Mange der ser det, får intet ud af bogstaverne.
De forsøger med gæt, og sjove forslag, men ingen
når frem til det rigtige svar.

Hjertet er min personlige hilsen, til min elskede søn:

Aldrig Under Mit Hjerte

Men I Mit Hjerte

Laurits

 

I dag er det ni år siden, vi så ham første gang.

Han lå i den lille seng, på børnehjemmet, iført sin fine hvide overdragelsesdragt.

Han var helt stille, og han kiggede på os med store brune øjne.

Endelig var han indenfor rækkevidde.

 

Ni år er gået, alt alt for stærkt.

For et øjeblik siden var han en lille prut, der moslede rundt på gulvet, mens han pludrede løs...i dag er han min store dreng, der kommer med de skønneste observationer og guldkorn.

 

Han er dyb i sin tankegang, omkring hans ophav.

Han spørger ofte ind til de første 6 måneder af

hans liv, i en anden del af verden.

Det er ikke meget jeg kan fortælle,
men de ting vi ved, og som han er gammel nok
til at høre, dem snakker vi om.

 

Han har en 9 årigs drømme om hvad far kunne have været...en soldat, der har kæmpet i en krig, og en mor der ikke levede på gaden.

Med knus og stille stemmer, snakker vi om at vi ikke ved hvad- eller hvem far var, og at det også er småt med viden omkring mor.

Snakkene kommer i perioder, og der er altid plads til dem.

 

Tiden går stærkt, og inden jeg får set mig om, er min unge en voksen mand, der skal leve sit eget liv.

...Men lige nu er han her hos mig, og jeg nyder alt den tid jeg har med ham.

 

Du har mit hjerte, min skat.

Jeg elsker dig højt...

 

*Kærlighed er ikke det,

der får verden til at løbe rundt.

Kærlighed er det,

som gør turen umagen værd*



Et solstrejf...

Et øjeblik, midt i denne kulde,
kigger solen ind af mine vinduer.
Et strejf af varme rammer mig,
og jeg nyder at solen har fået mere kraft.

Jeg kigger ud på min altan,
og glæder mig til at kunne drikke min kaffe derude,
snart igen:)

Jeg har aldrig været rigtig god til varmen,
men i denne vinter har jeg frosset
mere end jeg plejer,
så for første gang, glæder jeg mig til sommer:)

Kom maj, du søde milde...

*Du kan ikke lukke mørket ude,
men du kan lukke lyset ind*