Mødregruppe...

I formiddags var mødregruppen på besøg.

Da vi kom hjem med Laurits, troppede jeg op på biblioteket, for at mødes med andre mødre...og det var da også meget hyggeligt...
men de andre mødres babyer var sprit nye, og jeg sad med en vidunderlig unge, på 6½ mdr.
Laurits og jeg blev hurtig enige om, at der hørte vi vist ikke til. Jeg kom med i en gruppe, hvor børnene var et par måneder yngre end min, og det passede væsentlig bedre.

Vi mødes, som sagt, stadig, og jeg vil våge den påstand at det er blevet lidt hyggeligere med årene.

Er I klar over hvor meget man *konkurrerer*, mødre imellem, uden at man ved det...tror jeg ;)

*Min sidder selv nu*,
*Ja, det kan jeg se, det har min nu gjort længe...*
*Vi har smidt bleen!*
*Skønt, det gjorde vi for 14 dage siden*

Man kan godt blive lidt forpustet, hvis man skal følge med der.
Jeg kan ikke sige mig fri for at gøre det samme, og hver gang vi tager hjem fra en hyggelig formiddag, lover jeg mig selv, at det var sidste gang jeg pralede.

Det er ikke så slemt mere, nu hvor vores unger er blevet lidt ældre, og i formiddags tænkte jeg ved mig selv, at det måske helt var stoppet...

men nej...

*Min er bare så klar til at skulle i børnehaveklasse*,
*Min har været klar længe, hun er så god til at skrive sit navn*

Jeg bed mig selv hårdt i læben, og holdt løftet til mig selv...jeg ville ikke prale.
Det holdt, jeg sagde ikke noget, og først da de var gået tænkte jeg...

Puha, det er hårdt at være en stolt mor...

Spaghettigudstjeneste...

I går var Laurits og jeg i kirke, sammen med en af Laurits' bedste venner Jonathan.

Mørdrup kirke har lavet et super tilbud til de mindre børn, som de kalder *spaghettigudstjeneste*.
Vi kommer kl.17.30. Så fortæller de to præster en historie fra biblen, som passer til den højtid der kommer, eller lige har været der.
De fortæller historierne, så selv de mindste kan være med, og de har ofte rekvisitter, som hjælper dem på vej.
Vi synger nogle sange, og til sidst går vi ind ved siden af, og spiser spaghetti.
Hele arrangementet tager ca. 1½ time.

Dengang vi ansøgte om at blive adoptivforældre, skulle vi lave en beskrivelse af os selv, hvor vores holdninger til mangt og meget, skulle være synlige.
Det var ikke svært for mig at beskrive min tro.
Jeg har altid troet på Gud, uden at det har været til offentlig skue for alle.
Jeg elsker at sidde i en kirke, gerne alene, og lade tankerne få frit løb.

Det er vigtigt for mig, at Laurits får kendskab til kirken, og hvad den står for. Spaghettigudstjenesten gør det muligt for ham, at få lidt viden, allerede nu.
Han ser frem til at vi skal derned, og han taler meget om det, i dagene efter.

Jeg synes det er skønt at vores to præster vælger at bruge kirken på denne, lidt *skæve* måde...og det er godt nok billig aftensmad, en gang om måneden...20 kr. for voksne og børn er gratis ;)

Velbekomme...

*Hvis Gud kiggede ned
og så et menneske som
dig,
ville han smile sødt, sætte
sig fornøjet tilbage, og tænke:
Jeg har talent!*

På benene igen...

Så er det tid at komme på arbejde igen.

Det er utrolig hvad penicilin...plus en del søvn kan gøre
for ens helbred.

Vi har været i Græsted og fejre Sannes fødselsdag, og vi overnattede der.
Min søn og jeg tog lige en lille *morfar* på sofaen, mens sneen væltede ned, og gjorde alting hvidt.

Jeg er klar til en aftenvagt i morgen, og jeg glæder mig til at se mine beboere igen.

*Vend dit ansigt mod solen,
og skyggerne vil falde bag dig*

Av...øv

Jeg er syg.

Jeg hader at være syg, det er simpelthen spild af min tid.
Følelsen af, at fryse så meget, at det yderste af mine fingre sover, det ene øjeblik, for så at svede så meget at jeg kan vride mine underbukser, det næste øjeblik.

Vi var en tur hos vagtlægen i formiddags, og mine mandler er på størrelse med et par middelstore vandmeloner...streptokokker.
Pencilin i 6 dage,
men det er bedste er nu, at de smerter der følger med, forsvinder, og så kan jeg sove om natten igen.

Øv, jeg hader at være syg... :(

Det er hvidt derude...

Jeg elsker sne!

Jeg ved godt at det måske er kommet på et skidt tidspunkt...foråret er på vej, golfturnering på mandag, vinterdækkene skal snart af...men jeg er altså vild med det.

Det lægger en dæmper på hverdagens lyde, som en rar dyne der indbyder til varm kakao og en dejlig bog.

Jeg elsker at fotograferer i det lys, som sne giver på himmelen...
jeg elsker at fotograferer i alt slags lys;)

Det er hvidt derude...

Den lille hjælper...

I dag har farmand fødselsdag, og så skal der bages boller.

Laurits elsker at hjælpe til i køkkenet.

Jeg er rigtig dårlig til at være mere end én i køkkenet, og så er det jo dejligt at far og Laurits kan være sammen derude.

Jeg lover jer, at det bliver lækre boller, for de er lavet med omhu

*Dronningen laver ikke

selv mad.

For så kommer det bare

i avisen.*

Jannik, 9 år.

Åndeverden...

Igår var mor og jeg en tur i Lyngby Kulturhus for at opleve Marion Damper Jeans.

For dem der ikke kender hende, kan jeg fortælle at hun er en af de førende mennesker inden for spiritisme.
Hun kan kommunikerer med afdøde personer, og bringe beskeder videre.

Hokus pokus vil mange nok sige, og det skal I have lov til...men når man har oplevet hende, og hørt hvad hun viderebringer, så får man et helt andet syn på sagen.
Mor og jeg har været heldige, og set hende to gange, og hun er suveræn!
Vi sad i knap 2 timer og hørte hende fortælle om åndeverdenen, og hun viderebragte beskeder til ca. 5-7 personer i salen.

Det var en super hyggelig aften, som blev krydret med lidt *opdagelsestur*...
Både mor og jeg kan fare vild i en tændstikæske, og da vi yderst sjældent kommer i Lyngby, ja så måtte det jo gå galt ;)
Men åbner man munden og spørg om hjælp, så kommer den jo ofte, og vi fandt kulturhuset.
"Der må hænge nogle store bannere med *SUNDHEDSMESSE*, så dem går vi efter", sagde jeg til mor

...og vi ledte og vi ledte...

Til sidst, efter stor søgen, fandt vi to str.A4 plakater hvor der stod *sundhedsmesse*

Nå, det vigtigste var at foredraget var super spændende.
Bagefter spiste vi dejlig kinesisk mad, på en lækker restaurant.

Så gik turen hjemad...altså efter vi havde rundet Lyngby lokalbane...som vi jo ikke skulle med...og bagefter fandt den rigtige station ;)

Jo, jo...man kan jo ikke være god til alting vel... ;)

Host, host...

Klokken 11.25 ringede telefonen på mit arbejde.
Laurits' stuepædagog var i røret.
Laurits havde 38.5, blanke øjne og en hoste, som vi også havde hørt en del af i nat.
Dejlige mormor trådte til, gudskelov havde hun fri, og de tog hjem til morfar som ventede.

Jeg vidste godt at han ikke skulle have været af sted, men nogle dage må man handle ud fra nød, og håbe på det bedste.
Allan havde skrevet til mig at han var ok i morges da de tog hjemmefra, men børn lever fra det ene øjeblik til det andet...

Da jeg kom hjem sad Laurits og spiste lidt mad.
Senere kravlede han op i sofaen, ned under dynen og så den DVD moderen havde med hjem til ham...uhmm hygge :)

Det er lidt sjovt med de unger. Selv med feber ligger min søn og synger de dejligste børnesange.
Når han ligger der, lidt klatøjet og mat, kan jeg pludselig savne den unge der suser rundt i stuen, og er ved at drive sin mor til vanvid nogle gange...

Lige før kiggede han på mig og spurgte:

"Kan man godt sove med åbne øjne moar?"
"Nææ... hvorfor Laurits?"
"For så kan jeg jo se dig, når
jeg sover..."

Så elsker jeg ham endnu højere end jeg gjorde sekundet før...

*Det er, hvad kærlighed
inderst inde drejer sig om:
At man er der for
hinanden.*

Når man må nøjes med...

Når man er vild med swimmingpool, men ikke lige bor i nærheden af en, så må man nøjes med badekarret herhjemme.

Siden vi var i Spanien, og Laurits nærmest boede i poolen, har han jævnligt spurgt, hvornår vi skal derned igen.

Vi har fortalt ham, at når han fylder 6 år, så flyver vi igen.
Denne gang skal onkel Søren, tante Heidi og Sanne med, og det glæder vi os til...men Laurits glæder sig mest!

Hver gang vi er i Græsted, så skal Laurits lige ha' fat i onkel og hører ham, om han stadig er frisk på at tage afsted.
De har allerede aftalt hvad de skal prøve, når vi skal en tur i det store tivoli, og Sanne har allernådigst fået lov til at bade i *hans* pool ;)

Jeg er ikke helt sikker på, at Laurits forstår hvor lang tid der egentlig er til...men hvad gør det, når han allerede nu glæder sig.
Vi glæder os også, men vi skal lige ha' denne sommer overstået først.
Allan skal en tur til Le Mans, og jeg smutter jo til Indien i efteråret...så denne sommer er optaget.

Vi må ud og finde en swimmingpool til Laurits, her i Danmark... :)

En særlig dag...

Tænk at have været gift med det samme menneske i 60 år.
Det er godt nok mange somre!

Jeg er så heldig at have en mormor og morfar, som i går holdt diamantbryllup.
Vi vækkede dem med hornmusik og morgensang, og de stod så fint på trappen og kiggede på os.

Vi fejrede dem hele morgenen, og senere mødte vi alle festklædte op, for at feste videre.
Jeg er overbevist om at de har haft en dejlig dag. Det er en dag de har set frem til længe.

Et par grå skyer dækkede på et tidspunkt over deres forventninger, men det endte med at blive en god dag.

Når man er så gamle, som jeg jo må tilstå, at mine bedsteforældre er, så burde de ikke skulle bekymre sig om at dagen bliver god.
Alt burde være let og ligetil, men sådan går det ikke altid.
På et tidspunkt glædede de sig slet ikke, men det vendte og det var tydeligt at se, da vi sang for dem.

Det jeg lagde mest mærke til, var den måde, mormor og morfar kiggede på hinanden flere gange i løbet af dagen.
Det var somom at de, med øjnene, spurgte hinanden om det virkelig passede at dagen var kommet.

De to har prøvet mange ting...dejlige og frygtlige ting...men de har oplevet det sammen, og det har gjort dem stærke.

Jeg håber at jeg får lov at beholde dem mange år endnu. de er guld værd for mig :)


*Kærlighed er livets kerne.
Det eneste virkelig
væsentlige, og det eneste,
der bærer igennem sorg,
skuffelse og tab.*

Weekend...

Efter en temmelig hård uge på arbejdet, så jeg frem til en hyggelig weekend.

Fredag rendte jeg rundt på arbejdet og frøs hele tiden. jeg var træt træt...
Da jeg kom hjem puttede jeg mig under *netto-minken*, men det hjalp ikke. så jeg gik i seng, iført T-shirt, to par strømper, gamacher og to dyner!

Mødregruppen skulle ha´været på besøg lørdag formiddag, men den måtte jeg desværre aflyse.
Det meste af lørdagen gik med at ligge på sofaen. Laurits nåede aldrig ud af nattøjet...det nød han nu...;)
Mor og far kom lørdag aften, og det var dejligt.

Søndag skulle Laurits til håndboldkamp i Humlebæk.
Allan havde andre planer, så bedstefar var så sød at tage med os. Det var en god formiddag. Laurits' hold vandt den første kamp 4-1...Laurits scorede 2 af målene:), men tabte den sidste.

Vi kørte hjem og hyggede.

Telefonen ringede og en gammel bekendt havde brug for hjælp.
Hende nabo havde et slemt hold i nakken, så jeg måtte finde *masagefingrene* frem, og af sted igen.
Det blev nu en rar eftermiddag alligevel, og efter en dejlig aftensmad på Søndermarken, faldt Laurits og jeg til ro på sofaen...én af os fandt dog mere ro end den anden...18.55 sov Laurits sødt i mors arme, og jeg kunne bærer ham i seng.

Jeg nåede at få det godt igen, og det er heldigt, for i morgen skal jeg for første gang byde en ny kollega velkommen i hus A, og vise hende til rette, med alt hvad det indbefatter.

Hvem der bare havde en friweekend at se frem til...

*Lad være med at tænke for
alle andre.
Deres hjerner skrumper af det-
og måske eksploderer din.*