De sidder på den dejligste dreng, og han bruger dem godt.
Fra de vågner om morgenen, til de bliver puttet om
aftenen, er de i gang.
Da jeg så dem første gang, gik de ingen steder.
De lå helt stille, mens de ventede i spænding.
De blev taget op, og derefter
kom der gang i dem.
De spjættede, tumlede, og moslede rundt.
Senere blev de testet...kunne man stå på dem?
I starten kunne de ikke finde balancen, men
lidt efter lidt blev de stærkere, og til sidst
fandt de forfæste.
Herfra gik det hurtigt.
Ejeren af disse dejlige små fusser, fandt ud af
at man kan komme langt, når man kan gå.
Der blev øvet, faldet, op igen og videre.
Senere foregik alt gang i løb...og sådan er det
stadig...nogen gange:)
Nu er de små fødder blevet en str.27, og de er
godt på vej videre.
Ud i verden og opleve alt muligt.
En gang i mellem, stopper de op, og afventer...
er alle med...godt, så er det afsted igen.
Ingen ved hvor fødderne fører min dejlig
dreng hen næste gang...
*Jeg har endnu ikke
været overalt,
men det står
på min liste*
2 kommentarer:
SMUKT..SMUKT.....men engang imellem har de fødder slet ikke lyst til at gå!!!!!!
"åhhh nej mormor ...skal vi gå i ceteret? "....og så tar`mormor cyklen op fra kælderen og sætter "fødderne med drengen i den anden ende" på bagagebæren og trækker i centeret.( den skønne "lillefis")
knus fra mormor
Du skal bare ha´et knus...
elsker dine dejlige tanker,
miss you..
ha´en fantastisk sommer både små og større fusser...
<3 Pia
Send en kommentar