Vi pakkede madkurven og mødtes med Søren, Heidi og Sanne ved Heatherhill i Vejby.
Det er det smukkeste og mest bakkede terræn vi har i Nordsjælland, tror jeg.
Stien i bakkerne ender ud i en stenstrand, hvor vi fandt rigtig mange lykkesten.
Personlig kan jeg jo være på sådan en strand i evigheder.
Jeg elsker lyden af vandet, og jeg finder altid en lykkesten eller to, som skal med hjem.
For mig er der også en vis udfordring i at tage billeder ved stranden.
Lyset er anderledes og der er hele tiden en horisont der skal være vandret ;)
Bedst som vi er ved at gøre engangsgrillene klar, kommer der en mand over til os. Han hilser og spørger hvad Laurits og Sanne hedder.
Det viser sig at han har fanget tre krabber, som han vil vise ungerne.
Vi stimler sammen om ham.
Åh, tænker jeg, hvor pokker er det nu jeg har set ham før...men manden er jo kun iført badebukser, og i den mundering kan jeg ikke helt finde ud af hvor det nu er...?
Han fortæller om krabberne, og lærer ungerne hvordan de skal holde på dem, hvis de vil løfte dem op.
Det hele ender ud i et krabbeløb, hvor krabberne piler hen over stenene og ud mod vandet, for at komme væk fra de *dumme* væsner :)
Manden kommer over til mig, efter at have tørret sig,
og spørger hvor Laurits kommer fra?
Jeg svarer ham, og det viser sig at han kender to drenge, der også er fra Etiopien. Da vi har snakket lidt frem og tilbage, finder vi ud af, at den ene af drengene blev hentet samme eftermiddag som Laurits, og at vi fulgtes med moderen i flyet.
Vi delte endda taxa med hende, og vi havde et par timers god snak.
Så er verden da lille ikk'!
Nå, manden skal videre og han ønsker os en god grillaften. Vi kvitterer med tak for *krabbeundervisningen*.
Da han er væk, har vi alle har tænkt, at han er kendt.
Vi ved at han er fra DR2, at han har været på Lorry, og at det også var ham der startede *Åndernes magt* op...hvad er det nu han hedder?
Ingen af os kunne komme på det, og det var først da vi var kommet hjem, at Søren sendte mig en SMS, hvor der stod: Adrian Hughes...
En stille og rolig fyr, som bare gerne ville vise ungerne tre krabber...en hyggelig oplevelse :)
Vi spiste lækre pølser, og så trak vi op i bakkerne.
Fædrene og børnene spillede petanque, mens mødrene sludrede.
Da vi havde drukket kaffe og te, vendte vi snuderne hjemad.
det var en rigtig hyggelig aften, som var spontant planlagt, og det elsker jeg.
Lykkesten og berømtheder...
2 kommentarer:
hold da op det var da mærkeligt....og ih hvor ser det hyggeligt ud.....ja verden er da lille...heldigvis.
knus fra mormor
ja det var smadder hyggeligt at lede efter lykke sten sammen med dig...
sanne+co.
Send en kommentar