søndag den 20. januar 2008

Imperiets juvel...

Nu sker det endelig!

Den 12.10.08 går rejsen til Indien.
Jeg var der i 1999, men turen blev anderledes end jeg havde regnet med, og jeg kom hjem uden at have set alt det som jeg skulle.

Siden har jeg vidst at jeg måtte dertil igen.

Dengang spurgte jeg min kære veninde Susanne, om hun ville rejse med mig, og uden tøven sagde hun ja!
Et par dage senere spurgte hun om jeg ville ha' noget imod at hendes mor, Karen, tog med, og da Karen er min reservemor, syntes jeg bare at det var en skøn idé.

Men den bedste overraskelse jeg kunne få, var da min vidunderlige mor ringede og spurgte om hun også måtte tage med.
Jeg blev så glad og meget overrasket, for det længste væk mor har været, er Oslo, og hun har aldrig fløjet!!

Siden har vi fire vidst, at vi på et tidspunkt skulle dele denne oplevelse sammen.
Der skulle dog gå en del år, før vi kunne komme af sted.

Men nu...nu er tiden inde, og vi er klar!
I næste uge bestiller vi billetter, og så kan vi bare gå sommeren i møde, med rejsefeber i maven, og glæder os til den kæmpe store oplevelse det vil blive.

Vi har valgt en rundrejse på 9 dage, hvor vi skal se en masse smukke ting, byer, elefanter og bedst af alt...synes jeg...Taj Mahal!

Jeg er fuldstændig sikker på, at der på dette sted, må være en ro, som vil være til at tage og føle på.
Det er et af de smukkeste steder jeg kan komme i tanke om, og jeg glæder mig til at få lov at være en del af det.

Jeg glæder mig så meget til at være af sted med tre pragtfulde kvinder, som jeg elsker så højt.
...og jeg glæder mig til at få opfyldt et ønske, som har været så mange år undervejs.

At rejse, er at leve...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

jeg kan kun sige ......du er ikke alene om at glæde dig ....det er VILDT.
knus fra "DEBUTANTEN"