Gamle minder...

I går forsøgte jeg at få styr på alle vores dvd'er, og det indbefattede en del oprydning på hylderne i reolen.
Jeg fik øje på en notesbog mellem vores bøger, og jeg undrede mig et kort øjeblik over hvad den mon lavede der. Jeg glemte den igen.

I dag, til frokost, kom jeg pludselig i tanke om den. Hvad mon der stod i den?
Jeg fandt den frem, og pludselig var jeg tilbage i 2000, helt præcis d.14. august.
Notesbogen viste sig at være en dagbog over min første graviditet.
Jeg har skrevet til barnet i min mave, og mens jeg læste, kunne jeg tydeligt huske den glæde og spænding som jeg oplevede i de dage.
Men jeg kunne også læse, at jeg allerede dengang var i tvivl om det ville lykkes.
En tvivl som jeg tror at alle gravide oplever, men jeg er stadig sikker på, jeg godt vidste at jeg ikke ville kunne holde på mine børn.
Det sidste jeg skriver er at jeg har været hos lægen som sendte mig til scanning fordi hun var sikker på at jeg ventede tvillinger, noget som min læge på sygehuset også senere kom frem til.

Jeg kan slet ikke huske at jeg har skrevet denne dagbog.

Hvor er det mærkeligt, en almindelig lørdag formiddag, at blive sendt tilbage i tiden.
Pludselig, at mærke et lille stik af smerte i ens hjerte, fordi man husker hvordan ens liv kunne have set ud i dag, hvis alt var gået efter planen.

Alt gik ikke efter planen, men jeg var så utrolig heldig at få lov til at opleve en ny plan.

En plan som i den grad forandrede mit liv, men som gav mig lov til at blive mor alligevel. Mor til en helt vidunderlig dreng, som ikke havde nogen i sit liv, til at passe på ham, før vi kom.

Jeg vil altid have en lille bitte plads i mit hjerte, hvor sorgen over de børn jeg mistede, har hjemme.
Men resten af mit hjerte er fyldt med kærlighed til min dejlige dreng.
Når jeg ser på Laurits i dag, ved jeg at han ikke kan høre til andre steder end hos mig.
Han er min med alt hvad det indbefatter.
Han er mit hjertebarn, og jeg elsker ham ud over alle grænser.

Se hvad oprydning kan gøre... :)

*Kærlighed er
glæden ved at
have brug for
hinanden.*