Håndbold...

Det er skægt at tænke tilbage på, hvilke holdninger man havde før man fik børn.

Jeg var ved at være godt træt af alt den håndbold, der fyldte meget af tiden, i vores lille tosomhed.
Jeg lovede mig selv, at jeg ikke var en af de mødre, der rendte rundt i hallen, og sørgede for at deres børn ikke løb over stregen, mens farmand spillede.
Vi havde været hjemme med Laurits i en uge, da han skulle med i hallen første gang.

Siden er det gået slag i slag

Det kan godt være at Laurits ikke kan arve noget genetisk fra os, men i dette tilfælde er det heller ikke nødvendigt.
Laurits er lige så bidt af en gal bold, som hans far!
Han elsker håndbold, og han er ret god til det.
Det er godt at ha' en far der er formand for hele håndboldklubben, så man kan blive det yngste medlem.
Til træningen hver torsdag, er Laurits den mindste spiller. Men det er ingen hindring. Han skyder og griber bedre end de fleste...fortæller den stolte mor... men han øver sig også hele tiden.

I dag er det så kampdag. De små skal spille først, og senere er det fars tur.

Hvor er det godt at man kan ændre holdning.
I dag ville jeg ikke undvære at Laurits går op i sin sport, på samme måde som faderen. De brænder for det, og de deler den glæde.
Ja, mor sidder på sidelinien, og tager billeder.

Giv den gas Laurits...