Her til aften ligger Laurits og putter hos mig.
Pludselig spørger han:
*Moar, kan to piger godt være kærester?*
*Ja, det kan de godt*, svarer jeg.
*Kan to drenge også være kærester?*
*Ja, det kan de godt Laurits*, svarer jeg igen.
...2 sekunders pause...
*Så er jeg altså kæreste med Nicklas!*
Hvad skal jeg svare?
Jeg har dyb respekt for bøsser og lesbiske...
alligevel hører jeg mig selv sige:
*Jeg tror at du er rigtig gode venner med Nicklas,
men jeg er sikker på at I ikke er kærester!*
Han er 5 år...jeg var sikker på at de store spørgsmål ikke skulle
komme før om mange år.
Man lærer noget nyt om sit barn hver dag... ;)
*Børn forventer
lige så meget
af dig,
som du forventer
af dem*
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hmmmm . . . ja det er så begyndelsen på det store mysterie der hedder *Livet* . . . jeg er sikker på at du også fremover har svar på rede hånd. . .
Knus - Farmor
jaaaa...det er et af livets store spørgsmål ...og der kommer flere af dem...men det klarer du også.
knus fra mormor
Send en kommentar