Jeg har frygtet denne dag, og vidst
at den ville komme på et tidspunkt.
Jeg har ikke haft tid til at forberede Laurits,
men kan kun håbe på at han er klar.
Citat:
*...Og i denne uge er 0b's flotte
solsikker klar til at komme med hjem!
Eleverne har har passet og plejet
dem så fint, og de går højt op i proccesen
omkring disse...*
...citat slut.
Jeg bli'r tør i munden og
våd i hænderne.
Jeg er virkelig ringe til det med blomster.
Her vil de mennesker der er tæt på mig,
nikke og fnise...den er go' nok, hun fungerer
ikke med potteplanter i nærheden.
Jeg kan ikke holde liv i dem.
Blomsterne, hvis der er sådanne vedhæftet,
falder af, og bladene hænger faretruende.
Til mit forsvar, må jeg sige at potteplanter
ikke interesserer mig det mindste.
Jeg gider dem ikke...nusse, småsnakke
og nibbe, nej, det er ikke mig.
Til gengæld kan jeg holde liv i en smuk
buket i 3 uger:)
Men alt dette ved min søn ikke.
Han tror fuldt og fast på, at hans
solsikke er i trygge hænder hos mor.
Det er her jeg mener, at han skal lærer
ordet *medansvar*.
Vi skal være to om det...og så kan det
være at vi skal snakke med
farmor & bedstefar om en plejeordning
i deres have:)
Plante smil og plante solskin...
1 kommentar:
JA uha det er da nok en god ide med plejeordning,jeg tænker også 2 katte (jeg har jo set at mine to glad og fro spiste ALLE blomster ,de viste jo ikke at nogle af dem var giftige...)så pøj pøj med jeres solsikke knus fra mormor
Send en kommentar