Om at fange øjeblikket...

Jeg elsker at fotografere.

Jeg har så mange skønne og smukke
*modeller* omkring mig, som jeg jævnligt låner:)

I et stykke tid har jeg prøvet at udfordre
mig selv.
Jeg har søgt andre måder at tage
billeder på, og det gør det endnu mere
spændende.

Jeg har været så heldig at få lov til at
fotografere de skønneste unger,
som alle har haft en lidt svær start på livet.
Det blik og den livsglæde jeg får fra dem,
forsøger jeg at fange med kameraet...og det
er ikke svært, for de har så mange smil,
som de rundhåndet deler ud af.
En billede i *græsplæne-højde*, et i strandkanten
eller en smuk konfirmantinde i kirken...de unger
er bare dejlige:)

Lillebror måtte stå for skud, og selvom han ikke
mente at han var god til at få taget billeder,
så lønner det sig at have en god tålmodighed.
Efter lidt tid, og en sludder om alting og ingenting,
var han så tryg, at kameraets tilstedeværelse ikke
længere var i fokus...og det er dér de bedste billeder
bliver til:)

Et kærestepar, som ser frem til snarligt bryllup,
bliver fanget i linsen, mens de nyder solskinnet
på det forårsgrønne græs.
Blikkene de to sender hinanden, forsøger jeg
at fange ind,
og nyder at mennesker kan se så forelskede ud.

Alle disse opgaver sætter jeg stor pris på.

...Den største opgave, er dog den seneste
jeg har haft.
Min dejlige kollega er gravid, og hun spurgte
om jeg ville tage billeder af hende.
Jeg blev meget glad og stolt over, at jeg
blev tildelt den opgave, som i høj grad
kræver tillid og tryghed...og samtidig tænkte
jeg også på, om jeg kunne finde ud af det.
Jeg ville så gerne kunne fange det blik,
som kun en vordende mor kan have, når
hun kigger på sin mave.

Om det lykkedes må være op til modtageren
af billedet...jeg mener selv at jeg fangede det:)

Jeg elsker at fotografere...