også arbejde.
Men at få lov til at opleve en gruppe skønne mennesker,
nyde deres liv så meget i fremmede omgivelser,
det ser jeg som en bonus.
...og min egen bonus må være, at gå ned i det lille hotels have,
der byder mig velkommen med alle slags dufte,
og en ro jeg trænger til, efter at have været på hele dagen.
Her finder jeg et smukt ferskentræ, og jeg udvælger den
fersken der ser mest uimodståelig ud...og plukker den.
En sådan frugt smager altså bedre direkte fra træet:)
Jeg nyder saften og smagen, og den tid det tager mig
at spise den.
Og så er det tid at være pædagog igen...
*Mange mennesker har mistet
deres del af lykken,
ikke fordi de ikke fandt den,
men fordi de ikke standsede op
for at nyde den*
