mandag den 16. april 2012

Hou kalder...

Alt er næsten pakket og klart.
Laurits er puttet, og glæder sig til til hygge
hos mormor og morfar i morgen, før turen går
hjem til farmand, hvor der helt sikkert også
skal hygges:)

Endnu et skoleophold venter på mig.

Min gruppe og jeg har overstået den
praktiske del af vores første opgave.
Den 31. marts afholdte vi et brugerkursus
for 20 voksne udviklingshæmmede i
krop og seksualitet.
Kurset gik over alt forventning,
og for mig var det var overraskende at finde ud af,
at jeg faktisk godt kan lide at stå og tale
foran en større forsamling.

Jeg havde 6 af mine beboere med, og det
betød at vi skulle sørge for, at vores matriale
var til både blinde og seende.
Det opnås bedst ved et godt og forståeligt
powerpointshow, og en kurv fuld af hjælpemidler.

Klapsalver fyldte rummet, da vi var færdige,
og det er da et godt tegn på, at vores kursister
har fået noget ud af dagen:)

I morgen og frem til fredag, skal seksualvejlederholdet
så samles igen.
Der skal snakkes opgave, den skriftlige del skal
startes op og vi skal hører mere om 2.opgave.

Jeg elsker at være på skolebænken igen.
At få ny og brugbar viden, som jeg snart
skal videregive til mine beboere, dét er fedt.
At jeg her får min egen niche, gør kun
uddannelsen mere spændende.
Jeg håber at der bliver brug for mig
rundt omkring i landet:)

Denne mulighed for efteruddannelse,kunne dog slet
ikke lade sig gøre, uden mit bagland.
At Laurits er hos mennesker der elsker ham,
mens jeg er væk, betyder alt.
Hjælpen er uundværlig, og jeg sætter så stor
pris på den.

Jeg glæder mig til Hou...

*At undervise,
er at lære igen*

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er en stor glæde at følge dig i din uddannelse....og en skæmpe glæde at hjælpe dig med Laurits og at vi har et godt samarbejde med Allan......nyd det min skat du bliver en fantastisk seksualvejleder ...knus

Mira sagde ...

Du har en fin blog - fra en ny blogfølger:)

Anonym sagde ...

Jeg er ked af det Jeppesen, men du får ikke roser af mig. Jeg kom tilfældigt forbi din blog og jeg fik bare lyst til at fortælle dig noget der sikkert er dig helt fjernt, men som ikke desto mindre er en dyb sandhed, selvom de fleste i verden i dag ikke kender den og går i den stik modsatte retning. Det jeg vil sige dig er:
Alene det at du har uddannet dig til seksualvejleder for andre, om de så er udviklingshæmmede, og vil holde foredrag og kurser for dem, det viser mig klart, at du absolut intet ved om hemmeligheden ved lykkelig sex - tværtimod. Det sørgelige er at du nu giver det videre til andre, ovenikøbet sagesløse udviklingshæmmede, ovenikøbet mod løn. Desværre bliver du nok bare fornærmet og smider min kommentar væk som ligegyldig, da du ingen anelse har om hvad jeg mener med det og at det kunne være sandt hvad jeg siger. Jeg er nok bare ude på at gøre dig ondt. Nej, jeg håber at du vender den, og kommer på sporet af hvad jeg mener. I så fald er her et lille tip: det 6. bud. Det forhadte som næsten ingen kan holde, selv ikke dem der stadig tror lidt på det. Det er et uendeligt kærligt råd til menneskets eget bedste, men det bliver set som en unødvendig gammeldags og kedelig pegefinger. Ak ja. Ikke så underligt at størstedelen af os forbliver utilfredse og frustrerede og i sidste ende ulykkelige på det punkt. Som oven i købet er så nært forbundet med den kærlighed mellem to som de fleste sukker efter og den krop vi lever i hver dag.
Det bliver ikke engang taget i betragtning mere, men nok om det. Vi er nogle få herude som kender til hemmelighedens sandhed.
Tag ikke dette ilde op, men betragt det som et hjertesuk fra en tilfældig forbipasserende med en erfaring du ikke kender til - endnu. Jeg ville vel bare ønske jeg kunne give dig den, men det er ikke noget man bare lige gør så kort som her og vi kender jo ikke hinanden. Du sikkert også helst fri. Håber du finder den levende Gud. Med venlig hilsen Marianne