Den lille mand har boet der i mange år.
Han har mange ringe minder med sig, i sin rygsæk,
men på Bredegaard trives han.
Den lille mand bryder sig ikke om berøring.
Han går hellere en bue udenom, for ikke at komme
for tæt på.
Den lille mand hilser altid, når man passerer ham,
og på gode dage får man et par ord med på vejen.
Til aften havde jeg et ærinde i hans hus.
Jeg blev modtaget med et stort smil:
*Er det Jette fra Hus A...det var squ dejligt
at se dig!*
Lige så stille kom han over til mig.
Han stod helt tæt på mig, og pludselig lagde
han sin hånd på min arm, og klappede mig let.
*Det er fandeme dejligt at se dig Jette*
Jeg turde dårlig trække vejret...
Jeg har arbejdet på Bredegaard i over 4 år,
og det er første gang jeg har oplevet,
at have den lille mand så tæt på mig.
Jeg vælger at se det som et tegn på tillid,
og jeg ved at han, i dag, har haft en god dag.
Den lille mand med den store stemme...
*Livet er både en gave,og en opgave*
1 kommentar:
Ja det er STORT når den lille mand kommer så tæt på....og " det er fandme dejligt " jeg elsker ham og han "dejlige" ordforåd...han er så dejlig .
Send en kommentar