Flashback...

Jeg er skidt, har feber og absolut ingen stemme):

Laurits er den mest omsorgsfulde unge,
man kan ønske sig, og det synes jeg skal
belønnes.
jeg lover ham varm cacao, og mens jeg står
og forbereder denne, kommer Laurits ud til
mig i køkkenet.

Den lille fyr kravler op på køkkenbordet,
og spørger om ikke han må rører i gryden.
Det får han lov til, og pludselig er det somom
jeg har været i situationen før.

Et tydeligt billede fra min barndom dukker op.
Dengang, når jeg var på besøg hos min
dejlige farmor, lavede vi ofte cacao.
Farmor lavede den fra grunden af, og jeg
husker det, som brugte hun den største gryde
hun kunne finde.

Min fineste opgave var at røre i cacaoen.
Mens vi ventede på at den blev varm, fik
farmor og jeg altid styr på hele verdensituationen:)
For mig, er det ét af de tydeligste minder, fra min
tid som barn, hos farmor.

Jeg blinker en gang, og er tilbage i mit eget
køkken, med min egen dreng, der nu sidder
og fortæller mig om sin eftermiddag til skak.

Jeg elsker disse stunder...

*Der er øjeblikke i livet,
Hvor du savner nogen
så meget,
at du bare ønsker,
at tage dem ud af dine drømme
og kramme dem rigtigt*