Tøsehygge...

Der er ingen alder på tøsehygge.

Jeg kan tøsehygge med veninderne,
med kusinen på 12 + hendes mor,
min mor...og min dejlige mormor.
Tøsehygge har ingen alder,
det fandt jeg ud af i torsdags.

På grund af sneen, har mormor
ikke været så meget ude på egen hånd,
men torsdag var det tid.
Der var bestilt tid til frisør, der skulle shoppes
en ny bluse, og oses lidt.

Det var utrolig dejligt at opleve min
mormor, glad og smilende.
Det har været hårde 2½ måned siden
morfars død.

Min dejlige mormor takler sorgen på
sin egen måde.
Hun rydder op, græder lidt, finder minder,
græder lidt igen...hun deler sine tanker med
os, og det gør det nemmere at hjælpe
hende, og os selv, gennem den dybe sorg.

Vores bytur, tog vi i vores eget tempo.
Der var tid til at kigge og tid til pauser.
Inden turen gik hjemad, spiste vi en dejlig
middag, og sludrede endnu mere:)

Det var en træt mormor, der satte sig
i lænestolen...men jeg tror hun var glad.
Det var jeg, for jeg så den første spæde
start på foråret...jeg tror på at mormor
snart begynder at tage sig lidt småture,
og inden vi får set os om, finder hun selv
ned til byen, i hendes tempo.
...Men jeg håber at hun stadig har lyst
til en følgesvend, bare en gang i mellem:)

Min dejlige mormor...

*Den blomst
der vokser i modgang,
er den smukkeste
af alle*