mandag den 24. oktober 2011

Py' party...

Tænk at kunne samle de samme 4 skønne tøser
en gang om året, år efter år...
Så heldig er jeg:)

I 1998 dukkede ideén om et py' party op,
og den har hængt ved.
4 piger kommer dumpende hos mig
i løbet af eftermiddagen, og bliver
til næste formiddag.

Tiden flyver afsted, for de 4 piger ser kun
hinanden den ene gang om året,
så der bliver vendt oplevelser, dagligdag,
sorger og glæder.
Gennem årene er der blevet født-
og hentet børn, der har været bryllupper
og skilsmisser.
Vi græder sammen og vi griner sammen.

Jeg elsker at stå i køkkenet og lave aftensmaden
klar, mens pigerne vender verdensituationen.
Lyden af deres glade stemmer, gør mig varm indeni.

Vi sidder længe over maden, og aften ender i
nattøj, madrasser over hele stuegulvet, dyner og
beslutningen om, hvilken film vi skal se i år.
Alle putter sig og er klar til film.

Jeg tror det kan tælles på én hånd,
hvor mange af os, der ser filmen til ende...
det var i de unge år, at alle kunne holde sig vågne.
Nu er vi ældre, og hverdagen er fyldt med
familie, job og andre ting der gør,
at vi falder om så snart vi rammer puderne.

For mig, gør det ikke noget. Jeg ved at pigerne
i denne weekend får et lille pusterum...og hvis
det betyder at de falder i søvn før filmen er slut,
så må de trænge til det:)

Når vi vågner næste morgen, er det tid til brunch.
Snakken fortsætter over kaffe, juice, æg og bacon.

I løbet af formiddagen, er stuen igen ryddet,
pigerne har pakket sig og krammet hinanden
farvel...med forsikringen om, at de ses om
et års tid, vandre de glade afsted.
Jeg lukker døren bag dem, og smiler for mig selv.
Endnu et år er gået, og jeg glæder mig allerede
til næste år:)

Nyd året søde tøser. Inden vi ser os om,
er vi samlet igen...

*Gode venner er
som stjerner-
Jeg ser dem ikke altid,
men jeg ved at de er der*

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er det skønt at I hygger og stadig holder sammen ...og tænk hvor mange ting I deler ......og til næste år er der en ny "lille" en der venter på mor kommer hjem igen skønt ...og jeg syntes det er dejligt at følge med i jeres hygge knus fra mor

Anonym sagde ...

Søde Jette.
Ja det er så dejligt at have py´en at se frem til. Og du rammer præcis som det føles at være hos dig i dit dejlige hjem :-)
Glæder mig allerede til næste år, men også til at ses efter nytår - DET har jeg lovet mig selv.
Stort knus Trine