på Frederiksberg.
Vejret var med os, vekslende sol og skydække,
rart at løbe i.
Jeg havde meldt mig til strækningen på 5 km.,
for her hører jeg hjemme...ikke for langt, ikke for kort men nok til at få pulsen op og sved på panden.
Jeg er ikke en stabil løber. Jeg kommer afsted når lysten er der, og nogle gange også når lysten ikke er der til at starte med.
Jeg bliver nok aldrig én der løber fast 2 gange om ugen, og det har jeg det fint med.
For mig, er det stadig lidt stort at jeg kan løbe
5 km. uden pauser, og i en tid jeg synes jeg kan være bekendt.
Det sidste mål jeg har omkring motionen er, at komme ned og løbe de 5 km. under 30 min.
Jeg skal nok nå det - på et tidspunkt:)
Men dét at jeg løber, gør mig ikke sej.
Sej er, når man vælger at løbe en ½ maraton,
og gennemfører i en rigtig flot tid.
Sej er, når man løber denne strækning, ikke bare som en udfordring, men for at bekæmpe fortiden, og noget af det den stod for...dét er sejt.
Når jeg lægger et billede op af en svedig
men glad Jette J, er det ikke for at få en masse tilkendegivelser, selvom det er en dejlig fornemmelsen.
Billedet lægger jeg op, fordi jeg er stolt og glad over at jeg fik gennemført turen.
Det er alligevel ikke så pokkers lang tid siden, at en løbetur ikke var en mulighed...
Så nej, jeg er ikke sej, bare stædig :)
2 kommentarer:
Ja skat du er SÅ sej og du kan hvad du vil .....jeg er stolt af dig ....og jeg beundre også den skønne kvinde der løb en halvmaraton seje tøser <3
Du er super sej - tænk på hvor meget der er sket de sidste par år og jeg sidder og tuder....
Send en kommentar