En dag i mørke...

I dag har jeg været blind...

En gang i mellem bliver vi, på Bredegaard,
mindet om hvordan vores beboeres
verden er at leve i.
Jeg har haft sorte briller på fra kl.9 til 15,
med lidt pauser ind i mellem.

...men hvad med beboeren...får han en
pause fra mørket?
Nej, så heldig er han ikke.
Han lever med mørket hver eneste dag
resten af hans liv.
Enkelte beboere har oplevet lyset, men
nu er det taget fra dem.

Er de mindre lykkelige nu?

Nej, det tror jeg faktisk ikke, for beboerne
på Bredegaard er helt fantastiske!

Mange af dem har vendt deres handicap
til noget godt.
De vælger at få det bedste ud af deres
liv, der hvor de er.
Der er ingen tvivl om at deres handicap
fylder rigtig meget i deres hverdag,
men de klarer sig helt utrolig godt.

En af mine beboere kom med en
bemærkning der er værd at tænke over...

Jeg roste ham for en tjans han havde i køkkenet,
og han sagde:
*Jamen Jette, jeg er jo kun blind!
Der er heldigvis ikke noget galt med mine arme...*

For ham, ville det være noget af det værste,
og så er det jo heldigt at han *kun* er blind.

For mig er det et tegn på god livskvalitet.

Det er værd at nævne, at senblinde mennesker
fortæller at de ikke går rundt i mørke.
Faktisk er deres verden lys.

Det synes jeg er vigtigt at huske...

*Når alle andre
går sik,
så sak!*