Mors dag...

I dag, efter arbejde, har jeg hentet Laurits hos Allan.

Laurits kom ind til mig i stuen, med hænderne på
ryggen, og efter den sødeste sætning,
dukker den smukkeste buket frem,
i de kønneste orange farver.

Det kan man som mor kun blive super glad for:)
At der, på trods af forandringerne i vores liv, stadig
er plads til den slags, det er jeg dybt taknemmelig over.

Det blev tid at cykle hjemad.
Mens vi cyklede af sted, spurgte jeg Laurits om det er
fedt at være startet på sfo?
*Det er rigtig fedt mor!
Ved du hvad de har - de har playstation, computere,
spil, og fodbolde...og ved du hvad de også har...de
har NET på deres bordtennisbord!!...er det ikke sejt!*

Joo, det syntes jeg da var rimmelig sejt;)

Da vi kom hjem, satte vi os for at spille lidt sammen,
men da der var gået 15 minutter, sov min dreng.
En tur på sofaen i en lille halv time, og så var
han klar igen.

Det er så dejligt at opleve Laurits og Frida, når de ser
hinanden efter en uges adskillelse.
Frida viger næsten ikke fra hans side, og hun spinder
højere end hun plejer;)

Jeg glæder mig til at opleve mit *sfo-barn* i denne uge.
Der er ingen tvivl om at han er *vokset*

Tiden går alt for stærkt...

*Der er mange stunder
at se frem til,
og de kærlige
er mine
ynglingsstunder*