Sidste dag...

Så nåede vi til dagen...
Laurits har været i børnehave for sidste gang i dag.

I går aftes var de store børn inviteret ned i børnehaven,
fra kl.17 til 19, hvor de skulle lege og spise sammen.
En rigtig god idé, synes jeg, så ungerne har mulighed
for at få sagt ordenlig farvel til hinanden.
Forældrene måtte komme efter kl.19, og her fik vi et glas
vin, mens ungerne fik leget færdigt.

Laurits havde rigtig hygget sig, fortalte han,
mens han stod og pyntede kagen
vi havde bagt til i dag.

Jeg havde købt små gaver til Laurits' skønne pædagoger.
De fortjener den største ros.
Især Laurits' kontaktpædagog, for hun har været
helt uundværlig for os.

Hun og Laurits har, fra første dag,
haft et helt specielt forhold.
Hun opdagede tidligt, at Laurits havde lidt
problemer med sit sprog, og hun greb fat om det,
før det udviklede sig.
Hun har været der for ham,
når han i den seneste tid har haft det svært,
og det er jeg hende dybt taknemmelig for.

Da jeg hentede Laurits i eftermiddags,
fik jeg tømt hans plads, lagt ekstratøjet fra
til børnehaven, og jeg tog hans billede ned.

Laurits har fået den dejligste bog, hvor nogle af
hans første tegninger og billeder af ham, er samlet.
Små sætninger fortæller mig, at han har haft en skøn tid.

Da vi havde krammet pædagogerne for sidste gang,
gik vi hjemad.
Jeg spurgte Laurits om han havde haft en god dag,
og han fortalte om alt hvad de havde lavet
...en pudsig ting, fordi han plejer aldrig at kunne
huske, hvad dagen har budt på;)

*Mor, de sang farvelsangen for mig*...han blev stille.
Jeg tror at det gik op for ham, at nu skal han ikke
derned mere.

En epoke er slut.
Min dreng er blevet stor, og nu skal han igang med
et nyt kapitel.
I sfo'en vil han, i en periode, være en af de små.
Men kender jeg ham ret, så finder han snart de store
drenge, og jeg kan finde ham ude på fodboldbanen,
igang med en vigtig kamp:)

Børnehavetiden er slut...

*Erfaring er ikke,
hvad mennesker oplever.
Det er,
hvad mennesker bruger
det oplevede til*