mandag den 31. august 2009

Bedste venner...

Må jeg præsenterer:
Valde, Aben og Bæver:)

Der er ingen tvivl om at Laurits
har nogle gode legekammerater, men hans
bedste venner er disse tre gutter.

Valde er en *Build a bear*, som Laurits fik
da han var lille bitte.
Han skulle have sig en bamse, som ville
gøre ham glad, og det var en sjov oplevelse
at følge Valdes tilblivelse.
Hvorfor kom han til at hedde Valde...jeg ved det ikke.
Det var nok et godt navn til en hyggelig bamse.

Aben er faktisk en gave til Allan fra håndboldgutterne,
men den endte hurtigt hos Laurits:)

Bæver er det nyeste skud på bamsestammen.
Han ligner måske ikke lige en bæver, men det var
det første Laurits sagde, da han fik den
af mine dejlige underboere.

Disse tre gutter udgører en stor del
af Laurits' hverdag.
Han er utrolig omsorgsfuld overfor dem.
De bliver nusset, puttet og krammet.
En gang i mellem bli'r de også skældt lidt ud.
*Nu vil jeg ikke sige det mere*, kommer det,
og den lille pegefinger stritter lige ud i luften;)
Jeg kan hører mig selv...

Laurits har mange bamser, og jeg tror
at han er glad for dem alle, men der er
et specielt bånd mellem ham og de tre.
Han fortæller dem en masse ting.
Jeg elsker at stå i køkkenet, og mens
jeg laver mad, kan jeg hører ham fortælle
dem om hvad han har lavet, eller hvad
der skal ske de næste dage.

De følger ham alle steder...ind i sofaen,
om natten, når han skal passes og
hver søndag bliver de pakket ned i tasken
og fragtet med til far eller mor.

Jeg tror at det er sundt med bamser.
De får ting af vide, som jeg aldrig hører.
De er der for Laurits, når han er glad og
når han er ked af det.
De lytter og er stille,
og de kan holde på en hemmelighed.

Jeg kan sagtens huske fornemmelsen,
og jeg elsker at Laurits får lov at opleve
den samme kærlighed.

Bedste venner...

*En bamse har et
hoved af uld,
men et
hjerte af guld*

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Så sandt så sandt...en bamse ved alt....;)


At vide hvad man ikke ved
er dog en slags alvidenhed...
Piet Hein

og det gælder sikkert også for bamser.....knus fra mormor og morfar