Hvor blev han af...

Det er ikke meget jeg ser til min søn for tiden.

Han er nået dertil hvor det ikke længere er
nok at mor forsøger at underholde ham.

Gode venner venter på ham, og han elsker at
være sammen med dem.
Om det er en planlagt legeaftale, som forældrene
har ordnet, eller om det er et bank på døren og:
*Hej, kan Laurits lege?*

Det er, som oftest, det første Laurits spøger om,
når han kommer ind af døren søndag, sammen
med farmand...*Kan jeg lege i denne uge mor, hva' hva'?*

Hittet her i vores ferie er, at få lov til at komme
ned og lege når vi har spist aftensmad.
At få lov til at være nede helt til kl.20
se dét er stort i min søns øjne.

Han er møg beskidt, men øjnene skinner
og smilet er stort:)

Som mor kan jeg mærke, at det er noget
jeg skal vænne mig til...altså det at mit barn
vælger tiden sammen med vennerne.

I et sekund ønskede jeg mig min lille
dreng tilbage.
Min dreng der var afhængig af mig.

Men det var kun et sekund, for der
sker så meget med ham i disse år,
og jeg vil rigtig gerne være med
på sidelinien:)

I går da Laurits kom op, sagde han:
*Vi skal ikke noget i morgen vel mor,
for jeg har altså en aftale med Mikkel
kl.12.00*

Nej, vi havde ingen planer,
så leg du bare min skat:)

Ud og oplev verden søn...