Lyden af drenge...

Glade råb på trappeopgangen...

Døren går op, og fem friske gutter
kommer væltende ind.
Smil på alles læber, og min søn,
der kigger på mig, med sine dejlige
øjne...*Er det ok, at vi er 5 moar?*

Ja, det er ok...især fordi alle fem,
danske- som udenlandske, sagtens
kan finde ud af og sige hej, når de kommer ind,
og stille deres sko i gangen.

For nogen kan det lyde vældig
gammeldags, men sådan har jeg det ikke.

Laurits er opdraget til at hilse,
når han kommer i andres hjem,
sige tak, og til at sige farvel,
når han går igen...det er en forventning
jeg har til ham, og som jeg ved at han
opfylder.

Jeg ved, at han måske ikke lige nu,
tænker så meget over det. At det kan smutte,
når han er træt...men jeg ved også at han,
som voksen, vil sætte pris på at hans
forældre har lært ham disse helt enkelte
sætninger, der gør at han kan begå sig
på en god måde, når han er sammen
med andre mennesker:)

Nå, men døren til drengeværelset
bliver lukket, og kort tid efter
lyder der latter og heftige forhandlinger.
Fodboldkort bliver byttet på kryds og tværs.
Et godt kort, for tre mellemgode, og sådan
flyver kortene gennem luften.
Når dagen er omme, har alle drengene
fået noget nyt og godt til deres mapper:)

Det er ved at være tid til aftensmad, og da
jeg banker på og åbner døren, bliver jeg
mødt af en duft, blandet af varme drenge,
efter en fodboldkamp og bare fødder med
græs mellem tæerne:)

Én efter én drager de små gutter afsted,
efter de har forhørt sig om, hvad menuen
står på hos os, og pludselig ved jeg også,
hvad tre familier i Rugmarken skal indtage;)

Da jeg putter min trætte dreng i sin seng,
snakker vi om dagen i dag...
*Ja, og jeg havde 4 venner med op på
mit værelse*.

Det har været en god dag...

*Vi er venner,
i solskin
og skygge*