Hvor er det vidunderligt at der stadig er plads
til hemmeligheder.
At man gætter og gætter, men slet ikke aner
hvem der kan have sendt så smukt et brev;)
Ansigtet bliver lagt i rette folder, når man spørger
ind til det...*nææ, jeg ved ikke hvem der
har sendt det mor...*
Pludselig, et par dage efter, lyder det højt:
*Gæk, gæk, gæk...det var mig moar!*
Og så er der ikke andet at gøre, end at finde
påskeægget frem, og det bli'r belønnet med
et stort kys, skønt!
Mit navn det står med prikker...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Ja, det er det dejligste at få ....og om så de kære små blir`17-18 år kan man jo stadig ikke gætte det ....gæk...gæk...men pudsigt nok er det lige omvendt den anden vej...... skønt med børn og børnebørn Knus fra mormor
Send en kommentar