lørdag den 14. maj 2011

Fasters pige...

Pludselig står hun der ved siden af mig.

Blidt skubber hun til mig, så jeg rykker
stolen ud, og hun kravler op på mit skød.
Hvor er det en dejlig fornemmelse,
at have hende tæt på mig igen:)

Vi har været fra hinanden alt for længe,
men der var ting der skulle falde på plads,
og tiden flyver.
Jeg har frygtet, at tilliden var brudt, og at
jeg var blevet et strejf af en tanke, hun en
sjælden gang stødte på...

Men da hun fandt mig i dag, og flere gange
søgte mine arme, vidste jeg, at jeg ikke var
så langt væk i hendes verden.

Åhh, vi hyggede i skønne menneskers selskab,
men vi havde også flere stunder, hvor vi kun
var os to, mellem mange mennesker.

Gamle tanker, der fylder i det lille hoved,
skulle lige vendes med faster, for det er vigtigt
at vide, om verden stadig ser ud, som for langt
tid siden.
Blikket i hendes øjne, da jeg beroligede hende
med alle de velkendte sætninger, var det hele
værd...i en verden fuld af forandringer, er det
nu rart at der er noget der ikke har rykket sig:)

Faster pige...

*Kærlighed er at give
uden at huske,
og at modtage
uden at glemme*

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja...det var så dejligt at se jer to .....og utroligt dejligt at vide at hun ved hvor hun skal søge hen ...og samtidig se at hun er MEGET tryg i den nye families favn...hun er en heldig og dejlig lille pige......jeg ved hvordan hun har det !!!!!knus herfra