Kuk kuk...

Jeg vågnede en morgen meget tidligt.
Jeg tror at samtlige fugle omkring Rugmarken
var stået op, og der var en kvidren, fløjten og skrabben:)

Midt i alt den kvidren, hørte jeg en stille kukken...
Kuk kuk...kuk kuk
Med sin helt egen rytme, satte gøgen sit spor.
Lige så stille løftede den sin røst, men jeg havde
på fornemmelsen, at ingen af de andre fugle hørte den.

Man kan sammenligne alle disse fuglefløjt
med menneskestemmer.
Nogen snakker højere for at blive hørt,
nogen snakker bare meget,
og andre skrabber hele tiden
...og så er der dem, der med deres små
stemmer, prøver at komme igennem,
men midt i alle stemmerne, bliver de væk.

Måske skulle man nogle gange stoppe op,
og hører på gøgen når den kukker
...det kunne jo være at den havde noget
den ville dele med os.

Kuk kuk, kuk kuk...

*Nogle gange,
er det bedre
at tie,
end at tale*