Hold op, hvor jeg synes at en uge går stærkt!
Laurits sover tryg, i sin seng...jeg har været så heldig
at have ham hos mig en nat mere:)
Vi har haft en heftig uge, hvor mange aftaler
skulle passes.
Laurits har haft legekammerater på besøg,
en del gange i denne uge,
og det passer ham fint.
De hygger sig, og er nu så store, at jeg kan ordne
en masse ting, mens de leger.
En gang i mellem stikker de hovederne frem,
og beder om en kiks, lidt saft eller en hånd til
at få flyverdragterne på.
Så suser de afsted, og kommer op med røde kinder.
Andre gange leger de på værelset, og kommer
først, når jeg råber *Nu er der mad!*
Laurits kunne godt tænke sig, at vennerne bliver
og sover...et kort øjeblik føler jeg mig gammel...
jeg kan tydeligt huske hyggen ved,
at man sad i sofaen med nattøj på, og spiste guf.
Madrassen var redt op på værelset,
og mor kom ind, op til flere gange,
og fortalte os at nu skulle vi sove:)
Er Laurits allerede der?
Han var min lille baby, for et øjeblik siden, og nu...
tiden går så stærkt.
Jeg har fået brev om, at han skal starte i SFO d.4.maj,
det er jo om et øjeblik!
Det betyder også at skolen rykker tættere på.
Holdt stop...kan jeg mon finde en pauseknap?
Nej, jeg behøver ingen pauseknap.
Min dejlige unge trives og har det godt,
og når han har det godt, så har jeg det også godt:)
En uge går så stærkt...
Laurits: *Mor, når man dør
bli'r man til et spøgelse.*
Mor: *Ok, gør alle mennesker det?*
Laurits: *Ja, det tror jeg*
Mor: *Hvad med Afrikamor?*
Laurits: *Nej da, hun sidder jo oppe på stjernen,
og passer på mig!*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar