Efterår...

Jeg er jo lidt et stædig asen...;)

Jeg smider strømperne i starten af april, helst, og de kommer
ikke på før i starten af oktober.
Jeg har besluttet mig for at jeg ikke gider at få strømperne på
før jeg tager til Indien, hvor temperaturen ligger
mellem 28 og 32 grader
...jeg er sikker på at det da afgjort vil resulterer i en forkølelse.

Men de sidste dage, er det gradvist blevet mere koldt,
og jeg er ikke i tvivl om hvor mine tæer sidder på kroppen;),
så jeg må nok se i øjnene at et par strømper er gode at have
...i hvert fald når jeg kommer hjem fra en aftenvagt,
så der lige kommer varme *sydpå*, før sengen kalder.

Jeg har haft en dejlig vagt på arbejdet i dag.
Et helt hus med glade beboere,
så husmødet forløb uden problemer.
Et uventet besøg af en rigtig god kollega, skabte glæde i huset,
ikke kun hos beboerne, men også hos mig.

Senere, da vi drak aftenkaffen i stuen,
fik vi en rigtig god snak om døden.
Man kan undre sig over at det kan være en god ting,
men mine beboere er jo ikke anderledes end os andre,
på det punkt, og de er fyldt med uafklaret spørgsmål.
Vi kom vidt omkring, og fik belyst rigtig mange ting.

I aften blev jeg klar over, at det kursus jeg skal deltage i,
en gang i november, kan blive et god redskab for hus A,
og garanteret også længere ned af gågaden.
Kurset omhandler sorg og tab hos udviklingshæmmet og psykisk syge, og hvordan man kan hjælpe disse brugere gennem den svære periode.
Jeg glæder mig meget til at lære mere om dette.

Hov, det var slet ikke meningen at jeg skulle skrive så meget
...nå, jeg håber at du stadig er med;)

Fødderne er blevet varme igen...

*Du kan ikke lære erfaring,
du må gennemleve den*