Kom så onkel Michael...

Min dejlige lillebror er på Sjælland for at arbejde i denne uge.

I dag skulle Laurits og jeg til spaghettigudstjeneste,
og vi fik lokket onkel med;)
Michael har et lidt anstrengt forhold til kirken...
eller også er det bare til præsten i vores kirke,
og det kan man nok ikke helt fortænke ham i;)

Vi mødtes og Laurits fik vist onkel hvor vi skulle sidde.
Øv, alle pladser på forreste række var optaget,
det er ellers det sejeste sted at sidde, i følge Laurits:)
Vi fik sunget salmer med fagter og børnene blev samlet
ved altret, for at høre historien om julen.

Laurits sluger det råt.
Han er helt stille, og når de andre børn rækker hånden op,
for at svare på spørgsmål, så ryger Laurits' finger også i vejret.
I dag kunne han dog ikke svare på spørgsmålet om
hvad de tre vise mænd havde med som gaver;)
...men pyt med det.

Så blev det tid til spaghettien, og den tror jeg lillebror
havde glædet sig til.
Vi spiste, hyggede og fik styr på verdensituationen.
Så gik vi forbi køkkenet, sagde tak for mad,
og turen gik hjemad.

Jeg er ikke i tvivl om at Laurits nød at
onkel Michael var med i kirken.
Han talte meget om det, efter vi havde sagt farvel.
De to har altid været meget tætte, og jeg kan mærke
at Laurits nyder tiden sammen med ham.

På mange punkter, som 2 dråber vand...