De sidste timer...

Lynlåsen bliver lynet, og så står jeg der og kigger på
min færdigpakkede kuffert.

Jeg er klar, og nu er jeg rastløs...

Over 9 års venten er pludselig ovre, og jeg er tættere på min drømmerejse,
end jeg nogensinde har været.
Da rejsen, for ca. et ½ år siden blev bestilt, begyndte de små
sommerfugle i maven at rører på sig...i dag er sommerfuglene blevet til glade elefanter der tramper rundt i min mave;)

Er det virkelig nu, at vi rejser?
Har jeg det hele?
Er jeg klar?

...Ja, nu er det nu!!
...Jeg har dobbeltchekket min pakkeliste flere gange...lidt autist er man vel;)
...og jeg er klar.

Klar til at opleve det meste igen, men mest til at opleve det hele
med andre øjne end sidst.

Stille sniger minder fra sidste tur sig ind på mig.
Jeg fornemmer duftene og lugtene...
summen af menneskemyldret, der er i konstant bevægelse...
glade smil, trætte øjne, og toner af de messende bønner
der sendes mod himlen.

I morgen tidlig, siger vi 4 tøser på gensyn til mænd og børn...
2 af tøserne tager dog deres børn med,
og det er Susanne og jeg glade for;)

Tænk at få lov at opleve sin mors allerførste rejse,
til et land så langt fra hendes verden.
Jeg er stolt af, at få lov til at følge dig mor, passe på dig,
og nyde dit ansigt, når du hele tiden støder på ting
og oplevelser der aldrig er set før, af dine øjne.

Ventetiden er slut, nu er vi klar...

*Alle vores drømme
kan gå i opfyldelse
- hvis vi har modet
til at forfølge dem*